Begreb med at foretage et Krigstog. Man erfarer imidlertid intet om hans Bevægelser umiddelbart derefter. Den 3die November var han endnu i Tunsberg og udstedte paa denne Dag et Brev, hvori han blandt andet indskærpede Indbyggerne paa Vestfold Iagttagelsen af Lovens Bud om at holde Veter og Vagthuse i god Stand: et Tegn paa, at han øjnede Muligheden af et fiendtligt Overfald fra Danmark[1]. Der er dog intet som hindrer at antage, at han i Mellemtiden mellem Juli og November, i de første Dage af October kan have haft en Sammenkomst med begge de svenske Hertuginder og deres Raad, for at aftale, hvorledes man herefter skulde gaa frem, thi af et endnu forhaandenværende Brev seer man, at Hertuginderne, Biskopperne af Linkøping og Skara, Drottseten Matthias og flere andre fornemme svenske Herrer af Raadet den 8de October befandt sig i Ljodhuus, lige ved Norges Grændse[2]. Men egentlig trængte Hertuginderne og deres Tilhængere ikke længer til Hjelp fra Norge, thi de havde aldeles Overhaand og kunde endog gjøre et Indfald i Skaane, hvor Drottseten overvandt de Danske i et stort Slag ved Mjølkelanga og fangede 300 danske og tydske Adelsmænd, som dog sattes i Frihed mod Æresord om at indfinde sig til en vis Dag, om de ej imidlertid bleve udløste. Derpaa belejredes Helsingborg; Lund, Malmø og Skanør maatte betale Brandskat, Falsterbod blev indtaget og hele Skaane herjedes, paa 8 Hereder nær. Endeel af Skaaningerne selv, formodentlig Erkebiskoppens Undergivne, gjorde fælles Sag med de Svenske, og Kong Erik maatte flygte over til Sjæland. Først ved Allehelgensdagstider vendte Drottseten tilbage. Efter disse Uheld fandt Kong Erik det raadeligst at slutte Fred, saa længe det endnu var muligt at opnaa taalelige Vilkaar. En foreløbig Stilstand blev allerede indgaaet i Helsingborg, og derpaa sluttedes den 11te November i Roeskilde en treaarig Fred, som det heder mellem Danekongen og Kong Byrge paa den ene Side, og Kong Haakon samt de svenske Hertugers Mænd paa den anden. Hvorvidt Kong Haakon selv var tilstede ved denne Lejlighed, eller kun havde sendt Befuldmægtigede, kan ej af Tractaten erfares, da man kun kjender det Document, som den danske Konge udstedte[3]. Vilkaarene vare følgende:
1. Freden skal vedvare i tre Aar fra førstkommende St. Hansdag. Bryder Kong Byrge eller hans Børn den, skal Danekongen ej understøtte ham.
2. Saalænge Freden varer, skal Kong Byrge og hans Børn holde
