Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/661

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
639
1318. Fred in Roeskilde.

Begreb med at foretage et Krigstog. Man erfarer imidlertid intet om hans Bevægelſer umiddelbart derefter. Den 3die November var han endnu i Tunsberg og udſtedte paa denne Dag et Brev, hvori han blandt andet indſkærpede Indbyggerne paa Veſtfold Iagttagelſen af Lovens Bud om at holde Veter og Vagthuſe i god Stand: et Tegn paa, at han øjnede Muligheden af et fiendtligt Overfald fra Danmark[1]. Der er dog intet ſom hindrer at antage, at han i Mellemtiden mellem Juli og November, i de førſte Dage af October kan have haft en Sammenkomſt med begge de ſvenſke Hertuginder og deres Raad, for at aftale, hvorledes man herefter ſkulde gaa frem, thi af et endnu forhaandenværende Brev ſeer man, at Hertuginderne, Biſkopperne af Linkøping og Skara, Drottſeten Matthias og flere andre fornemme ſvenſke Herrer af Raadet den 8de October befandt ſig i Ljodhuus, lige ved Norges Grændſe[2]. Men egentlig trængte Hertuginderne og deres Tilhængere ikke længer til Hjelp fra Norge, thi de havde aldeles Overhaand og kunde endog gjøre et Indfald i Skaane, hvor Drottſeten overvandt de Danſke i et ſtort Slag ved Mjølkelanga og fangede 300 danſke og tydſke Adelsmænd, ſom dog ſattes i Frihed mod Æresord om at indfinde ſig til en vis Dag, om de ej imidlertid bleve udløſte. Derpaa belejredes Helſingborg; Lund, Malmø og Skanør maatte betale Brandſkat, Falſterbod blev indtaget og hele Skaane herjedes, paa 8 Hereder nær. Endeel af Skaaningerne ſelv, formodentlig Erkebiſkoppens Undergivne, gjorde fælles Sag med de Svenſke, og Kong Erik maatte flygte over til Sjæland. Førſt ved Allehelgensdagstider vendte Drottſeten tilbage. Efter disſe Uheld fandt Kong Erik det raadeligſt at ſlutte Fred, ſaa længe det endnu var muligt at opnaa taalelige Vilkaar. En foreløbig Stilſtand blev allerede indgaaet i Helſingborg, og derpaa ſluttedes den 11te November i Roeskilde en treaarig Fred, ſom det heder mellem Danekongen og Kong Byrge paa den ene Side, og Kong Haakon ſamt de ſvenſke Hertugers Mænd paa den anden. Hvorvidt Kong Haakon ſelv var tilſtede ved denne Lejlighed, eller kun havde ſendt Befuldmægtigede, kan ej af Tractaten erfares, da man kun kjender det Document, ſom den danſke Konge udſtedte[3]. Vilkaarene vare følgende:

1. Freden ſkal vedvare i tre Aar fra førſtkommende St. Hansdag. Bryder Kong Byrge eller hans Børn den, ſkal Danekongen ej underſtøtte ham.

2. Saalænge Freden varer, ſkal Kong Byrge og hans Børn holde

  1. Norges gl. Love III. No. 52, S. 132.
  2. Dipl. Sv. No. 2168.
  3. Huitfeld S. 406. Suhm XI. 825.