Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/658

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
636
Haakon Magnusſøn.


kon allerede i 1317 havde Leding ude mod Sverige, hvorved begge Hertugerne Erik og Valdemar faldt, men at om Høſten, da Kongen drog tilbage, et af hans Skibe frøs inde, der ſtyredes af en Hr. Gjardar, og paa hvilket ogſaa den før omtalte Islænding Gisſur Galle befandt ſig; at de Svenſke angrebe Skibet; at Beſætningen vergede ſig vel, og kun overgav ſig mod Løfte om Grid, men at de Svenſke brød Løftet og dræbte dem alle undtagen Hr. Gjardar og Gisſur, der var bleven ſaaret; at disſe .to bleve kaſtede i Fængſel under Imberdagene (Qvatember) om Høſten, og at Gjardar derpaa ſenere blev henrettet, men at Gisſur ſad fangen til den følgende Paaſke, da han blev udløſt Paaſkeaften og kom tilbage til Kong Haakon. I Forbindelſe hermed berettes og at Grev Jakobs Sønner, Nikolas og Gregorius, faldt. Men disſe Tidsangivelſer ere aabenbart urigtige. For det førſte kan der ej være nogen Tale om Leding mod Sverige fra Norge allerede i 1317, og det udtrykkelige Tillæg, at Hertugerne faldt, ſynes desuden ligefrem at viſe, hvad der i ſig ſelv er det rimeligſte, at den førſt blev foretagen i Mellemtiden mellem deres Fangenſkab og Død; heller ikke kan det have været i Imberdagene om Høſten, at Gjardar og Gisſur bleve fangne paa et indfrosſet Skib, thi Høſt-Qvatemberen falder allerede i de nærmeſte Dage efter 8de September (Korſets Ophøjelſesdag), førend Froſten indtræder. Da nu derhos de ſamme Annaler ogſaa ved andre Lejligheder angive Aarstallene urigtigt eller forvirret, og navnlig allerede forhen omtale begge de hallandſke Greveſønners Drab noget omſtændeligere ved 1315, og ligeſaa Hertugernes ſildigere ved 1319, er man berettiget til aldeles at bortſee fra hine Tidsbeſtemmelſer og henføre de omtalte Begivenheder til den Tid, de øvrige dermed ſammenholdte Omſtændigheder antyde ſom den ſandſynligſte. Nu er det aabenbart rimeligſt, at Kong Haakon, ſom tilbragte Julen i Oslo, allerede ved den førſte Efterretning om Hertugernes Fangenſkab, der maa have naaet ham ved Juletider, men heller ikke før, gjorde Udruſtninger for at komme dem til Hjelp, og at han endnu inden Vintrens Udgang kom afſted med nogle Skibe, hvoraf et havde den ovennævnte Skjebne, og at Gjardars og Gisſurs Tilfangetagelſe ikke ſkede i Høſt-Qvatembertiden, men derimod under Vaar-Qvatemberen, 8de til 11te Marts 1318, ſamt at Gisſur derpaa henſad i Fangenſkab til Paaſkeaften, den 22de April. Dette var ogſaa den eneſte Tid, paa hvilken man under den hele Krig kan tænke ſig Muligheden af et Sam-

    bleve dog alle tilſidſt fangne og halshugne, undtagen Gjardar og Gisſur; de bleve i Imberdagene om Høſten indkaſtede og ſatte i Jern, lidt efter blev Gjardar halshugget, men Gisſur ſad efter til Paaſke. Ved 1318 heder det: Gisſur udløſt af Taarnet i Sverige Løverdag for Paaſke, og kom tilbage i Norge til Kong Haakon.