Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/653

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
631
1317—18. Hertugerne fangne. Krig mellem K. Byrge og deres Tilhængere.

Fortæring at faa til deres talrige Følge. Man havde nemlig heel liſtigt ſørget for at faa alle de Fødemidler, der fandtes paa Stedet, bragte til Nykøping. Saaledes droge da Hertugerne videre, kom til Nykøping, og reed op paa Slottet, hvor de fandt den herligſte Modtagelſe, og hvor Aftenen tilbragtes i Drik og Lyſtighed, ſaa at den ſidſte Reſt af Forſigtighed, ſom endnu fandtes hos Hertugerne og deres Mænd, ganſke forſvandt. Thi da Dronningen ytrede, at Huusrummet paa Slottet var for lidet til at ſkaffe deres Følge Natteleje, og at dette derfor maatte tage Qvarteer nede i Byen, fandt de ſig endog heri, og lode alle ſine Riddere gaa bort, ſaa at de ſelv bogſtaveligt ſaa godt ſom ene vare tilbage. Aldrig ſaaſnart havde de begivet ſig til Sengs, førend Fienderne ſtrax ſkrede til Verket. Portene bleve paa Drottſetens Befaling ſtængte, og Kongen gav nu en af ſine Riddere, ved Navn Hr. Knut, den Befaling, at gaa ind til Hertugerne og tage dem fangne. Knut vilde ikke have noget med et ſaadant Forræderi at beſtille; to andre Riddere vægrede ſig ligeledes, og bleve derfor kaſtede i Taarnet; men ſnart fandtes dog de, hvis Samvittighed var mindre øm; en Skare Bevæbnede trængte ind i Sovekammeret og tog Hertugerne efter nogen Modſtand til Fange. Strax efter kom Kongen ind til dem, med et af den vildeſte Hevnlyſt fordrejet Aaſyn; han ſpurgte dem haanende, om de nu ikke mindedes Haatuna-Legen, og befalede at lægge dem i Stok og Lænker og bringe dem i Fangetaarnet. Dette ſkede med ſtor Haardhed og Voldſomhed. Og da Kongen nu havde ſeet dem vel forvarede bag tykke Mure og faſte Laaſe, overgav han ſig til den meſt ubegrændſede Glæde; nu endelig, ſagde han, har jeg Sveriges Rige i min Haand! Ogſaa Ridderne i Byen bleve tagne til Fange, kun nogle enkelte fik Tilladelſe til at drage bort mod Løfte om at indfinde ſig igjen til en beſtemt Dag. Derpaa begav Kongen ſig afſted, ledſaget af Dronningen og Drottſeten, for at underlægge ſig Hertugernes Beſiddelſer, hvilket han nu antog for en let Sag. Til Befalingsmand paa Nykøpings Slot og de vigtige Fangers Vogter ſatte han en Eſtlænding ved Navn Chriſtiern Schierbeck[1].

Men Følgerne af Kongens Forræderi bleve langt anderledes, end han og hans Raadgivere havde tænkt. Efterretningen vakte overalt, hvor den kom, den ſtørſte Forbitrelſe, og Hertugernes Mænd og Tilhængere ſtode alle ſom een mod Kong Byrge. Hertuginde Ingeborg, ſom kort før havde født en Datter, der efter hendes Moder fik Navnet Euphemia, begav ſig med ſine Børn til Skara Slot, medens Befalingsmanden paa Kalmar, Hr. Karl, lod udgaa Krigsbud og ſamlede Smaalændingerne, ligeſom Matthias Ketilmundsſøn Veſtgøterne, for at føre dem mod Kongen.

  1. Riimkrøniken, tilligemed flere Annaler.