Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/650

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
628
Haakon Magnusſøn.

at ſtaa hinanden bi mod hvem ſom helſt og at den Længſtlevende ſkulde ſørge for at den førſt Afdødes Arvinger beholdt ſine Slotte og Leen, ſamt at de, hvis det var Døtre, bleve anſtændigt bortgiftede efter Ridderſkabets Raad. Endelig maatte ingen ſættes til Befalingsmand paa noget Slot uden efter begge Brødres Samtykke[1]. Derefter begav Hertug Erik ſig med ſin unge Huſtru til Norge, hvor de tilbragte Vintren, formodentlig i Oslo eller Tunsberg, thi i en af disſe Byer maa Kong Haakon have overvintret, og her var det ſandſynligviis ogſaa, at Hertuginde Ingeborg fødte en Søn, ſom enten efter Hertug Eriks eller efter Kong Haakons Fader fik Navnet Magnus. Herved var Kong Haakons kjæreſte Ønſke opfyldt, og det er naturligt, at hans Glæde derover var overvettes. Store Feſter ſynes at have forherliget den lykkelige Begivenhed, og Kongen gjorde ikke mindre end 24 Mænd paa een Gang til Riddere. Formodentlig blev den unge Fyrſteſøn født i April eller Mai, og Feſtlighederne da holdte, thi i Juli Maaned var Kongen atter i Bergen, ſom vi have ſeet, og desuden finde vi i den ſidſte Halvdeel af 1316 flere Mænd omtalte ſom Riddere, der tidligere ej havde denne Titel[2]; de maa ſaaledes have hørt til hine 24 og have modtaget Verdigheden i den tidligere Deel af Aaret. Ogſaa Hertug Valdemars Huſtru fik en Søn, der efter hendes Fader kaldtes Erik; han maa være fød omtrent ſamtidig med Magnus, men ſandſynligviis paa Stockholms. Slot, hvor Hertug Valdemar opholdt ſig ſidſt i Marts eller førſt i April[3].

For Kong Byrge derimod maatte Efterretningen om at begge Hertugerne havde faaet hver ſin Søn være ligeſaa bedrøvelig, ſom den for disſe og Kong Haakon var glædelig. Hidtil, ſaalænge Hertugerne ingen Arvinger havde, kunde han dog trøſte ſig med at hans Søn Magnus med Tiden kunde komme til at arve deres Beſiddelſer og derved atter forene dem med Kronen; nu derimod var Udſigten hertil aldeles lukket, for ſaa vidt menneſkelige Øjne kunde ſee ind i Fremtiden. Derhos var der nu ej længer nogen Sandſynlighed for, at der kunde opſtaa Splid mellem Kong Haakon og Hertug Erik, men denne vilde derimod altid kunne gjøre Regning paa Haakons kraftigſte Biſtand, og derved blive Kong Byrge dobbelt farlig. At Hertug Erik i det mindſte ſelv meente nu at

  1. Dipl. Sv. No. 2032.
  2. Erling Vidkunnsſøn omtales ſaaledes ſom Ridder den 11te Decbr. 1316, for Julen, hvilket ellers var den Tid, da Ridderne creeredes. Var Ingeborg frugtſommelig l September 1315, kan Magnus neppe være fød ſenere end April.
  3. Hertug Valdemars Brev fra Stockholm af 30te Marts 1316. No. 2052. Dipl. Sv. No. 2052.