Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/643

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
621
Hr. Bjarne Erlingsſøns Teſtamente.

dentlig endnu tidligere. Af Hr. Bjarnes Teſtament, hvis Indhold endnu paa det nærmeſte kjendes[1], kan man danne ſig en Foreſtilling om hans Rigdom, Magt og Anſeelſe. Det var dateret i Kong Haakons 10de Aar, og i Overvær af Kongen ſelv, Hr. Thore Haakonsſøn, Fru Ingebjørg Erlingsdatter, Fru Gyrid Andresdatter, hans Broder Vidkunns Enke, og de bergenſke Chorsbrødre Frederik og Nikolas Pela; altſaa formodentlig under Kongens Ophold i Bergen fra Marts til Begyndelſen af Mai 1309. Han valgte ſig Begravelſesplads i Chriſtkirken i Nidaros, i det ſydveſtre Hjørne af den nye Kirkebygning, ſom altſaa paa den Tid maa være bleven ferdig, og ſkjenkede dertil 60 Maanedematers Bool; endvidere ſkjenkede han meget andet Gods til en Præbende ved Kirken, ſom han oprettede for ſin, ſin Huſtru Margretes og ſin Søn Andres’s Sjæle, hvortil ogſaa kom 15 Maanedematers Bool, ſom Fru Margrete havde ſkjenket. For alt dette ſkulde dog ogſaa hans Aartid ſtedſe højtideligholdes med Sang, Voxlys, Klokkeringning og Almisſer til 20 Fattige. Til Bakke Kloſter ſkjenkede han Jordegods, til Tuterøens, Reins, Holms og Helgeſeters Kloſtre, til hvert een Mark brændt. Ogſaa i Bergens Chriſtkirke forordnede han at hans Aartid ſkulde holdes, og ſkjenkede rige Gaver ſaavel til denne, ſom til Apoſtelkirken, det ſaakaldte St. Olafs Huus ved Kongsgaarden, St. Nicolai Kirke, Nonneſeter Kloſter og til Allehelgens Hoſpital; endelig til Kirkerne paa Bjarkø, Dynjarnes, St. Peters Kirke i Sem» i Raumsdal, Giſke Kirke og alle Kirker i Kongehelle og Tunsberg. Til Dronning Euphemia, ſom da endnu levede, beſtemte han et forgyldt Bæger (hun døde imidlertid før ham), til Hr. Thore Haakonsſøn et St. Nicolaus’ Billede af Guld, til Fru Ingebjørg noget Jordegods, til Fru Gyrid. Andresdatter en koſtbar Guldring[2], ſom han i ſin Tid havde faaet af Kong Edward i England, formodentlig ved Geſandtſkabet 1284, og et forgyldt Bæger; til Fru Chriſtine, ſin Svigerdatter, hele Giſke med tilhørende Gods, det vil vel ſige at hun fik Brugsretten deraf, ſaa længe hun levede; til ſin Syſterdatter Sigrid[3] endeel Jordegods og

  1. Et Uddrag er meddeelt af Abſalon Pedersſøn, i Norges Beſkrivelſe S. 50, ligeſaa findes et Uddrag deraf i Dyrſkjøts Optegnelſer, meddeelt hos Suhm, XI. 594; men begge Uddrag ere meget ſlette og fejlfulde; imidlertid kan man ved indbyrdes Sammenligning ſaavel ſom ved andre Data nogenledes finde det Rette. Originalen ſkal være opbrændt med det roſenkrantzſke Archiv ved Frederikshalds Brand 1826.
  2. Hos Dyrſkjøt ſtaar „Guldbelte“.
  3. Hos Dyrſkjøt ſtaar „hans Margretes Syſterdatter“, og „Sigrid“ er læſt ſom „Øjegaard“; da det udtrykkeligt ſiges, at Margrete var eneſte Datter af Nikolas i Giſke, kan Sigrid ej have været Margretes, men maa have været Bjarnes egen Syſterdatter.