dentlig endnu tidligere. Af Hr. Bjarnes Testament, hvis Indhold endnu paa det nærmeste kjendes[1], kan man danne sig en Forestilling om hans Rigdom, Magt og Anseelse. Det var dateret i Kong Haakons 10de Aar, og i Overvær af Kongen selv, Hr. Thore Haakonssøn, Fru Ingebjørg Erlingsdatter, Fru Gyrid Andresdatter, hans Broder Vidkunns Enke, og de bergenske Chorsbrødre Frederik og Nikolas Pela; altsaa formodentlig under Kongens Ophold i Bergen fra Marts til Begyndelsen af Mai 1309. Han valgte sig Begravelsesplads i Christkirken i Nidaros, i det sydvestre Hjørne af den nye Kirkebygning, som altsaa paa den Tid maa være bleven ferdig, og skjenkede dertil 60 Maanedematers Bool; endvidere skjenkede han meget andet Gods til en Præbende ved Kirken, som han oprettede for sin, sin Hustru Margretes og sin Søn Andres’s Sjæle, hvortil ogsaa kom 15 Maanedematers Bool, som Fru Margrete havde skjenket. For alt dette skulde dog ogsaa hans Aartid stedse højtideligholdes med Sang, Voxlys, Klokkeringning og Almisser til 20 Fattige. Til Bakke Kloster skjenkede han Jordegods, til Tuterøens, Reins, Holms og Helgeseters Klostre, til hvert een Mark brændt. Ogsaa i Bergens Christkirke forordnede han at hans Aartid skulde holdes, og skjenkede rige Gaver saavel til denne, som til Apostelkirken, det saakaldte St. Olafs Huus ved Kongsgaarden, St. Nicolai Kirke, Nonneseter Kloster og til Allehelgens Hospital; endelig til Kirkerne paa Bjarkø, Dynjarnes, St. Peters Kirke i Sem» i Raumsdal, Giske Kirke og alle Kirker i Kongehelle og Tunsberg. Til Dronning Euphemia, som da endnu levede, bestemte han et forgyldt Bæger (hun døde imidlertid før ham), til Hr. Thore Haakonssøn et St. Nicolaus’ Billede af Guld, til Fru Ingebjørg noget Jordegods, til Fru Gyrid. Andresdatter en kostbar Guldring[2], som han i sin Tid havde faaet af Kong Edward i England, formodentlig ved Gesandtskabet 1284, og et forgyldt Bæger; til Fru Christine, sin Svigerdatter, hele Giske med tilhørende Gods, det vil vel sige at hun fik Brugsretten deraf, saa længe hun levede; til sin Systerdatter Sigrid[3] endeel Jordegods og
- ↑ Et Uddrag er meddeelt af Absalon Pederssøn, i Norges Beskrivelse S. 50, ligesaa findes et Uddrag deraf i Dyrskjøts Optegnelser, meddeelt hos Suhm, XI. 594; men begge Uddrag ere meget slette og fejlfulde; imidlertid kan man ved indbyrdes Sammenligning saavel som ved andre Data nogenledes finde det Rette. Originalen skal være opbrændt med det rosenkrantzske Archiv ved Frederikshalds Brand 1826.
- ↑ Hos Dyrskjøt staar „Guldbelte“.
- ↑ Hos Dyrskjøt staar „hans Margretes Systerdatter“, og „Sigrid“ er læst som „Øjegaard“; da det udtrykkeligt siges, at Margrete var eneste Datter af Nikolas i Giske, kan Sigrid ej have været Margretes, men maa have været Bjarnes egen Systerdatter.
