Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/642

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
620
Haakon Magnussøn.

Indfald, de paa denne Tid gjorde, men kun det eneste, som tilfældigviis er bleven omtalt. Vi erfare ikke, om Kong Haakon foretog sig noget i denne Anledning, og isaafald, hvad der blev gjort; meget kan det ej have været, da Russernes Dristighed herefter snarere tiltog end aftog; kun sex Aar senere vare de atter i Haalogaland, anrettede alskens Ødelæggelser og vovede endog at brænde Herresædet Bjarkø. Og man kan sige at fra denne Tid af have de russiske Indgreb paa Norges Territorium, med Vold eller List, aldrig ophørt.

Kong Haakons Raadgivere ved alle de her omtalte Foranstaltninger vare nu for en stor Deel ganske andre end de, der omgave ham i Begyndelsen af hans Regjeringstid. Mange af disse vare enten døde eller svækkede af Alderdom. Det er saaledes allerede nævnt, at Aake Cantsler var død omtrent ved 1314, og at Ivar Olafssøn var bleven hans Eftermand. Aake Cantsler havde allerede i de sidste Aar, som det lader, ikke besørget de løbende Forretninger, og i det mindste ikke ledsaget Kongen paa hans Rejser, vistnok paa Grund af Alderdom og Svaghed, og Forretningerne vare for det meste besørgede af Hr. Bjarne Audunssøn, indtil den nye Cantsler, Hr. Ivar, tiltraadte sit Embede. Men Hr. Bjarne vedblev ligefuldt at være Medlem af Kongens Raad, og synes fremdeles at have nydt stor Anseelse hos ham. Den gamle Thore Haakonssøn levede vel til 1317, men havde allerede i lang Tid, som man tydeligt kan see, undladt at tage virksom Deel i Raadsforhandlingerne. Dog vedblev han lige til sin Død at bestyre sin Syssel; endnu fra December Maaned 1315 haves der en Indberetning fra ham om de nærmere Omstændigheder ved et i hans Syssel forefaldet Drab. Hans Hustru, Fru Ingebjørg Erlingsdatter, var død den 14de Februar 1315[1]. De efterlod en Søn, Haakon, der fik Syslen efter Faderen, ophøjedes til Ridder og blev Medlem af Raadet. Denne Hr. Haakon Thuressøn var altsaa nu, som Søn af Fru Ingebjørg, den eneste mandlige Repræsentant for den fordum saa mægtige Thornberg-Ætt, og som Sønnesøns Søn af Hertug Skules Syster var han nær beslægtet med selve Kongehuset. Hans Syster Christine var, som forhen nævnt, gift med Hr. Bjarne Erlingssøns Søn Andres, der døde før Faderen. Denne, den ypperste og mægtigste af alle Norges Lendermænd paa den Tid, og som lige fra Kong Magnus’s Tid havde taget den virksomste Deel i de offentlige Anliggender, altid som Kongehusets tro Tilhænger og Støtte, afgik ved Døden den 7de Juli 1313, formodentlig omkring 70 Aar gammel. Hans Hustru Margrete Nikolasdatter var allerede død flere Aar i Forvejen, som det forhen er nævnt, og Sønnen Andres formo-

  1. Dipl. Norv. II. 121, 156. Isl. Annaler ved 1316.