Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/640

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
618
Haakon Magnusſøn.

udpresſe Penge af de Ledingspligtige, der paa den Maade løskjøbte ſig fra Byrden. Over alt dette udbrød der, ſom naturligt var, ſtor Harme, der endog, ſaa vidt man kan ſee, frembragte Trods og Ulydighed mod Kongens virkelige Bud. Saaledes erfarer man, at Kongen, formodentlig i de urolige Aar 1310 og 1311, havde ladet udgaa en Befaling til Haalogaland, at Indbyggerne i Stedet for de 14 mindre Skibe, ſom de ifølge den ældgamle Beſtemmelſe ſkulde holde, nu ſkulde bygge tvende ſtore Skibe, et ſaakaldet Fløy og et Langſkib, men at de fandt dette ſaa beſværligt at de gjorde alvorlige Foreſtillinger derimod og indſtændigt anholdt om at det maatte blive ved det gamle; ja at flere endog ligefrem vægrede ſig ved at udrede den Skibstold, ſom Kongen formodentlig ved ſamme Brev havde paalagt til de nye Skibes Anſkaffelſe, og ſom ſynes at have været en overordentlig Skat, eller i det mindſte en Ombytning af de ſedvanlige Naturalpræſtationer med en Udtælling i rede Penge, hvilket næſten maatte være ligeſaa byrdefuldt ſom en virkelig ny Skat. Disſe Ubehageligheder kunde ej have fundet Sted tidligere end 1313, da Kongen i en Forordning, han lod udgaa til Haalogalændingerne i dette Aar, endnu takkede dem for den gode Vilje og Lydighed, de havde viiſt ham, ſiden han tiltraadte Regjeringen, ſaa at der altſaa endnu ikke paa den Tid havde været Tale om nogen Ulydighed. I denne Forordning — den ſamme, hvori Kongen gav de ovenfor omtalte, velmeente Befalinger til Finnernes Bedſte — taler han udtrykkelig om den fjerne Afſtand, hvori denne Deel af Landet befandt ſig fra ham, og ſom hindrede Indbyggerne i at henvende ſig til ham ſaa ofte ſom det kunde behøves. Beſtemmelſerne ſelv ere for Reſten af mindre Vigtighed, med Undtagelſe af dem, der vedkomme Finnerne; der paabydes kun at alle Søgsmaal ſkulde hvile i Skreidfiſketiden, fra Kyndilsmesſe til Marie Bebudelſesdag, at Forbudet i Kong Eriks ſtore almindelige Retterbod imod at Preſter paa een Gang maatte have Provſtedømme og lønligt Skriftemaal, ogſaa ſkulde gjelde for Haalogaland, og at ingen nye Tiender maatte paalægges. Efterretningen om Haglogalændingernes Misnøje med Paabudet om Anſkaffelſen af andre Ledingsſkibe og Udredelſen af Skibstold overbragtes Kongen af Hirdmanden Agmund Svade, ſom Kongen ſærſkilt havde udnævnt til ſin Ombudsmand for at opkræve Visøren. Agmund maa have foreſtillet Kongen det Uhenſigtsmæsſige i at anſkaffe hine ſtore Skibe, thi i en Forordning, dateret Tunsberg den 27de September 1315, kundgjorde Kongen, at han ifølge Agmunds Foreſtilling og deres egen Bøn havde fundet for godt at tilbagekalde Befalingen derom, ſaa at de fremdeles kun ſkulde holde ſaadanne Landverns-Skibe, ſom det havde været gammel Skik at bolde, og ſom Sysſelmanden, Lagmanden og de haandgangne Mænd ifølge deres Eed fandt det nyttigſt for Riget og Almuen.