han herved udtrykkeligen indskjærpede at enhver Overtrædelse af hans Beskyttelses- eller Stadfestelses-Breve skulde straffes med den bekjendte Bod af 8 Ertoger og 13 Mkr., om denne end ikke stod udtrykkeligt paabudt i Brevet. Brevet selv antyder, at de fleste Tilfælde, hvori Lagmændene havde undladt at fælde en saadan Dom, netop vare de, for hvilke Boden ikke udtrykkeligt stod foreskrevet i Kongebrevet, og dermed kunne vel flere endog have havt en ret god Hensigt, da det vel ej kan negtes, at der maaskee i denne Tid ødsledes vel meget med Beskyttelsesbreve, der begunstigede enkelt Mand eller Indretning paa det Almindeliges Bekostning, og stundom vel endog torde have været dem ganske ubekjendte, der handlede derimod og saaledes forfaldt i den haarde Bod. Men usandsynligt er det ikke, at ogsaa stundom enkelte Lagmænd kunne have ømmet sig ved at dømme de Sysselmænd eller Lensmænd, med hvilke de vare vante til at samvirke, i de Brevebrudsbøder, som den nys omhandlede Forordning af 23de Juni 1310 foreskrev for dem-, naar de undlode at indfinde sig paa Thingene, og derved maatte hele Forordningen tabe sin Brodd.
En Mislighed, der egentlig synes at have været en Følge af den større Humanitet, der nu gjorde sig gjeldende i Retsplejen, idet Privathevn for Drab, begaaet paa Ens Frænder, saavidt muligt søgtes forebygget, var den, at flere Drabsmænd, der ifølge Lovens Bud var fredløse indtil de erhvervede Landsvist, ikke engang fandt forgodt at skaffe sig denne ved at erlægge de foreskrevne Bøder og Thegngilde, men uden videre sade hjemme i Bygderne, som om intet var, formodentlig begunstigede og forsvarede af Paarørende og Venner. I Anledning af de hyppige Klager, som hørtes herover, udstedte Kongen den 28de August 1315 fra Oslo en Forordning, hvori han bød Sysselmændene, de haandgangne Mænd og hele Almuen at have omhyggeligt Indseende med at sligt Uvæsen ej taaltes. Naar Sysselmanden i saa Henseende viiste sig lunken, skulde han have Kongens Unaade og derhos bøde den sedvanlige Brevebruds-Bod. Hver Hirdmand, der vægrede sig ved at staa Sysselmanden bi i denne Sag, eller undlod at melde ham hvad han vidste om slige Fredløses Tilhold i Bygderne, skulde ligeledes have hans Unaade og bøde 4 Mkr. Bønder og Almuesmænd skulde undgjelde derfor efter Loven. De Fredløse selv, der ikke inden en bestemt Dag gjorde Rede og Rigtighed for sig, skulde paagribes af Sysselmændene og besørges afstraffede[1]. Noget hjalp vel denne Forordning, men saa længe som
- ↑ N. g. L. III. No. 41, S. 110. Denne Retterbod omtales og (efter Th. Torvessøns Uddrag) i Lappenbergs Sartorius II. S. 296, antages her, besynderligt nok, for at sigte til de tydske Handelsmænd og siges at være affattet i en meget heftig Tone. Man seer let, at dette er en fuldkommen Misfor-
