Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/635

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
613
1314. 1315. Forordninger om Brevebruds-Bøder og om Fredløſe.

han herved udtrykkeligen indſkjærpede at enhver Overtrædelſe af hans Beſkyttelſes- eller Stadfeſtelſes-Breve ſkulde ſtraffes med den bekjendte Bod af 8 Ertoger og 13 Mkr., om denne end ikke ſtod udtrykkeligt paabudt i Brevet. Brevet ſelv antyder, at de fleſte Tilfælde, hvori Lagmændene havde undladt at fælde en ſaadan Dom, netop vare de, for hvilke Boden ikke udtrykkeligt ſtod foreſkrevet i Kongebrevet, og dermed kunne vel flere endog have havt en ret god Henſigt, da det vel ej kan negtes, at der maaſkee i denne Tid ødſledes vel meget med Beſkyttelſesbreve, der begunſtigede enkelt Mand eller Indretning paa det Almindeliges Bekoſtning, og ſtundom vel endog torde have været dem ganſke ubekjendte, der handlede derimod og ſaaledes forfaldt i den haarde Bod. Men uſandſynligt er det ikke, at ogſaa ſtundom enkelte Lagmænd kunne have ømmet ſig ved at dømme de Sysſelmænd eller Lensmænd, med hvilke de vare vante til at ſamvirke, i de Brevebrudsbøder, ſom den nys omhandlede Forordning af 23de Juni 1310 foreſkrev for dem-, naar de undlode at indfinde ſig paa Thingene, og derved maatte hele Forordningen tabe ſin Brodd.

En Mislighed, der egentlig ſynes at have været en Følge af den ſtørre Humanitet, der nu gjorde ſig gjeldende i Retsplejen, idet Privathevn for Drab, begaaet paa Ens Frænder, ſaavidt muligt ſøgtes forebygget, var den, at flere Drabsmænd, der ifølge Lovens Bud var fredløſe indtil de erhvervede Landsviſt, ikke engang fandt forgodt at ſkaffe ſig denne ved at erlægge de foreſkrevne Bøder og Thegngilde, men uden videre ſade hjemme i Bygderne, ſom om intet var, formodentlig begunſtigede og forſvarede af Paarørende og Venner. I Anledning af de hyppige Klager, ſom hørtes herover, udſtedte Kongen den 28de Auguſt 1315 fra Oslo en Forordning, hvori han bød Sysſelmændene, de haandgangne Mænd og hele Almuen at have omhyggeligt Indſeende med at ſligt Uvæſen ej taaltes. Naar Sysſelmanden i ſaa Henſeende viiſte ſig lunken, ſkulde han have Kongens Unaade og derhos bøde den ſedvanlige Brevebruds-Bod. Hver Hirdmand, der vægrede ſig ved at ſtaa Sysſelmanden bi i denne Sag, eller undlod at melde ham hvad han vidſte om ſlige Fredløſes Tilhold i Bygderne, ſkulde ligeledes have hans Unaade og bøde 4 Mkr. Bønder og Almuesmænd ſkulde undgjelde derfor efter Loven. De Fredløſe ſelv, der ikke inden en beſtemt Dag gjorde Rede og Rigtighed for ſig, ſkulde paagribes af Sysſelmændene og beſørges afſtraffede[1]. Noget hjalp vel denne Forordning, men ſaa længe ſom

  1. N. g. L. III. No. 41, S. 110. Denne Retterbod omtales og (efter Th. Torvesſøns Uddrag) i Lappenbergs Sartorius II. S. 296, antages her, beſynderligt nok, for at ſigte til de tydſke Handelsmænd og ſiges at være affattet i en meget heftig Tone. Man ſeer let, at dette er en fuldkommen Misfor-