formodentlig efter Aakes Død; men sandsynligviis havde Kongen allerede længe tænkt paa at bringe Foranstaltningen i Udførelse, og kun ventet paa den Lejlighed, som vilde frembyde sig dertil ved Aakes Død. Saa længe Aake levede, var det ej nødvendigt at gjøre noget ved denne Sag, da han allerede forbandt begge Embeder; men da der var Tale om deres Gjenbesættelse, maatte det være af Vigtighed for Kongen at tage en Forholdsregel, hvorved man i Tilfælde af at en Formynder-Regjering skulde nedsættes, sikrede sig mod Muligheden af at det for Kronen og hele Riget saa vigtige Cantsler-Embede overdroges til Nogen, i hvis Hænder det blev altfor afhængigt af Biskopperne og Aristokratiet. En Biskop vilde maaskee alene have forvaltet det i Gejstlighedens, en verdslig Høvding i Magnaternes Interesse; en fornem Gejstlig derimod i Kronens Tjeneste og i alt væsentligt temmelig uafhængig af Biskoppen vilde, som det synes, bedst kunne gaa den rette Middelvej. For øvrigt kunde det synes, som om intet vilde have været i Vejen for ogsaa at forbinde Cantslerverdigheden med Provste-Embedet ved Apostelkirken i Bergen. Men Grunden til at dette ikke skede, var vistnok den, at Kongen allerede betragtede Oslo som sin Hovedresidens, og derfor helst vilde have Cantsleren bosat der paa Stedet; hertil kom, at Provsten ved Apostelkirken, i hvis Nærhed de fleste Capeller laa, sikkert var meget mere optaget med Bestyrelsen af disse og overhoved af sit høje gejstlige Embede, og derfor mindre kunde beskjeftige sig med slige Forretninger, som Cantslerens, end Provsten ved Mariekirken, der kun havde denne at bestyre. Endelig er det unegteligt, at Biskoppen i Bergen nu engang havde faaet Overtaget over Provsten ved Apostelkirken, medens den ved Mariekirken i Oslo bedre synes at have bevaret sin Frihed. Kongen selv anfører i sit Brev, at Foranstaltningen er skeet „til evindelig Amindelse og Sjælebod for sig og sin kjæreste Hustru Fru Euphemia, samt alle sine Forfedre og Efterkommere“. Dette maa dog ikke tages ganske bogstaveligt, men mere betragtes som en i de Tider brugelig Vending, hvilken heller ikke de som modtog eller hørte Brevet tog for andet eller mere. Kongen gav i samme Brev den nærmere Bestemmelse, at da Cantsleren ifølge sin Pligt som Provst ved Mariekirken for det meste maatte sidde hjemme ved denne, naar ikke Kongen udtrykkeligt kaldte ham til sig, skulde en af Kronens Hirdprester, den som Kongen efter Samraad med Cantsleren fandt mest skikket dertil, være Vicecantsler, saa ofte som Cantsleren ej selv var til-
Brev, og Kongen heller ikke kunde udnævne nogen ny Provst ved Mariekirken saa længe han var i Live, maa det ansees at falde af sig selv, at han ved sin Død har givet Plads for Ivar, der, som vi have seet, allerede ved den store Forordn. af 1308 var designeret til hans Efterfølger.
