Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/632

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
610
Haakon Magnusſøn.

deres Ledingsfrihed ikke ſtrakte ſig videre end til et viſt Antal „Nev“, i det højeſte tre, eller hvad der efter den nye Ledingsberegnings Indførelſe ſvarede dertil i Jordegods, men hvorledes deres Beſtræbelſe gik ud paa at blive aldeles ſkattefrie, ligeſom de Mænd, der i Danmark og Sverige indtoge en lignende Stilling. Allerede i Aaret 1303 havde Kongen, ſom vi vide, beſtemt at det Jordegods, hvoraf haandgangne Mænd i tre ſamfulde Aar ikke havde ſvaret den ſkyldige Leding, ſkulde være forbrudt til Kronen. Formodentlig har man dog ikke vovet eller været iſtand til ganſke at udføre dette Bud. Nu derimod beſtemte Kongen, at da det gamle Bud, der foreſkrev at der for hver Ridder, Preſt og Hirdmand ſkulde ſkerdes tre Nev, for hver Gjeſt og Kjerteſvein to, fremdeles ufravigeligen ſkulde efterleves, ſkulde ogſaa Sysſelmændene og de kongelige Ombudsmænd, der oppebare Visøren (hvortil ogſaa Ledingen her regnes), opkræve den med Stevninger og Execution ſaavel af Kongens, ſom af Biſkoppens Mænd og af Preſter, og at de tillige nøje ſkulde efterregne, med hvor meget enhver ſtod til Reſt, for at inddrive det uden Skaanſel. Da de fleſte formodentlig ſtode til Reſt for mange Aar, maa det have været betydelige Summer, ſom de ſaaledes kom til at ſvare for, og mange maatte vel allerede derved gaa fra Gaard og Grund. Den Sysſelmand, der viiſte Forſømmelighed i at udføre dette Bud, ſkulde udrede af ſit eget Gods, hvad der manglede i den ſkyldige Sum[1].

Den her omhandlede Række af Foranſtaltninger til at ſikre flg ſin Magt og ſine Rettigheder lige over for Ariſtokrati og Gejſtlighed ſluttede Kongen endelig med en Beſtemmelſe, der aabenbart ſkulde danne en Modvegt mod den Myndighed, Biſkopsmagten ved den pavelige authentiſke Fortolkning af Indſtiftelſes-Ordene i Bullen af 1308 om den kongelige Capellgejſtligheds Oprettelſe havde faaet over denne, og ſom ganſke viſt var noget andet, end hvad Kongen oprindeligen havde tænkt ſig. Han udgav nemlig den 31te Auguſt 1314 i Oslo et Brev, hvorved han beſtemte, at den, ſom Kongen beſkikkede til Formand for Mariekirken i Oslo, herefter tillige ſkulde være Kronens Cantſler med al den Heder, der havde ligget til Cantſler-Embedet fra gammel og ny Tid, og at han til Indtægt for ſit Arbejde ſom Cantſler ſkulde være forlenet med hele Nesodden, paa ſamme Vilkaar, ſom han allerede i Egenſkab af Provſt havde begge Skibrederne paa Follo. Lejligheden, hvorved denne Beſtemmelſe blev given, ſynes at have været Ivar Olafsſøns Tiltrædelſe til Cantſler-Embedet, thi det er viſt, at han blev Cantſler i 1314[2],

  1. N. gl. L. III. No. 29 (S. 90).
  2. Dette angives udtrykkeligt i de isl. Annaler for 1314. Rigtignok omtale de ej tillige at Aake var død, men da han efter denne Tid aldrig nævnes i noget