Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/623

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
601
1309—14. Biſkop Arnes Virkſomhed i Bergen.

Capellpreſterne ſkulde alene vedkomme mindre Forſeelſer o. ſ. v.[1]. Denne Forklaring ſtemmede neppe med Kongens eller Magiſterens Ønſke og Forventning; men herved var intet at gjøre, og de maatte finde ſig deri. Biſkoppen ſynes ved den her vundne Sejr at være bleven opmuntret til at gaa videre; vi ſee ſaaledes at der allerede i 1310 var en heftig Strid mellem ham og Provſt Finn om Grændſerne for Allehelgenskirkes Sogn; ſamt ligeledes at Biſkoppen gjorde Vanſkeligheder ved at udføre flere kirkelige Handlinger ved Capellerne, hvortil der udfordredes biſkoppelig Vielſe, den Magiſteren ikke havde, ſom at indvie den hellige Olje og Chrisma, renſe Kirker, der vare blevne beſmittede o. ſ. v.; altſammen viſtnok kun for at beſværliggjøre Capellpreſterne deres Virkſomhed. Her maatte da Magiſteren klage til Paven, ſom denne Gang tog Capell-Gejſtlighedens Parti og befalede Biſkopperne for Eftertiden under kirkelig Straf at udføre de omſkrevne Handlinger[2]. Hermed ſynes Tviſtighederne i Arnes Tid at være ophørte; men de opblusſede igjen under hans Eftermand. Biſkop Arne er den førſte norſke Biſkop, om hvem det med Beſtemthed vides, at han med Strenghed ſøgte at paaſee Coelibatbudets Overholdelſe. Vel var der ikke længer Tale om at Preſterne kunde indgaa Egteſkab, men i Stedet for Huſtruer havde de „Følgekoner“ eller „Huusholderſker“ (paa Latin kaldet focariæ, i Danmark Preſte-Deier), med hvilke de levede ganſke ſom Huſtruer, og ſom af Almuen ogſaa betragtedes ſaaledes[3]; ja det lader endog til, at Preſterne ſelv ikke anede at der var noget ondt heri, efterſom vi erfare, at enkelte ej engang undſaa ſig for at have Følgekonen ved ſin Side ved Bordet, naar Biſkoppen gjeſtede ham paa Viſitats. Dette Uvæſen ſøgte Biſkop Arne at hemme ved alvorlige Advarſelsbreve og Straffe, ſkjønt det dog neppe frugtede ſynderligt. Over de Kloſtre, der ſtode under det biſkoppelige Tilſyn, navnlig Auguſtinerkloſtrene, Jonskloſtret i Bergen og Halsnø Kloſter, holdt Arne en ſtreng Opſigt, og ſynes endog at have haft i Sinde at foretage en Reform af det ſidſte, hvor meget Uvæſen havde indſneget ſig; men heraf blev dog intet, enten nu fordi Munkene lovede Bedring, eller fordi Døden hindrede ham i at

  1. Barth. E. 523. Suhm XI. 626, jvfr. Keyſer N. K. H. II. 151.
  2. Sammeſteds, S. 152, 153; Barth. E. 530.
  3. Ordet focaria kommer af focus, Arneſted. Af fylgjukona, ſammendraget i daglig Tale paa ſamme Maade ſom „Frænke“ (kvindelig Slægtning) af frændkona, ſynes i det norſke Almuesſprog Ordet „Fylkje“ eller „Fyrkje“ (udtalt med det tykke l, Mellemting mellem l og r) at være dannet; det betyder oprindelig „Pige“ eller „Tøs“ i en, om juſt ikke foragtelig, ſaa dog noget mindre ædel Betydning. I Sverige ſynes det bekjendte „flicka“ at være det ſamme; ogſaa det havde oprindelig en noget uædel Betydning.