nu sidst ved Erkebiskoppens Fordrivelse[1]. Han tog nu sin Bolig i Erkebiskopsgaarden, hvor han sov med sin Kone i Erkebiskoppens egen Seng, hvilket især synes at have forarget Erkebiskoppens Venner; han tog ogsaa alle Chorsbrødrenes Ejendomme og Præbender under sig, og betalte Chorsbrødrene selv kun visse Uge- eller Maaneds-Penge[2]. Nu synes ogsaa, da Thingtiden kom, den store Retterbod at have været fremlagt paa Lagthingene og formeligt at være vedtagen af Folket. Tilfældigviis er der os opbevaret en kort Beretning om, hvorledes Hr. Bjarne af Giske bar sig ad denne Sommer oppe i Vaagen, hvor han vel optraadte i Egenskab af Sysselmand, eller vel endog maaskee som Overbefalingsmand over det hele Landskab, hvis mægtigste Mand han var som Herre til Bjarkø[3]. Han holdt et Møde paa Brudarberg i Vaagen, hvori Fjerdingsthinget for denne Deel af Haalogaland synes at have været afholdt, og hvor man da tillige synes at have plejet at oplæse den saakaldte Vaagabok, en for Vaagen og dens Fiskerier særskilt gjeldende Lovbog, der da neppe kan have været andet end den gamle Bjarkøret, forøget med alle de særegne Bestemmelser, der skulde iagttages ved Fiskerierne, og saaledes og et fuldstændigt Regulativ af Tiende-Ydelsen ved disse. Hr. Bjarne forbød nu at oplæse Vaagaboken, sigende, at Kongen ikke vilde have flere Lovbøger i Landet
- ↑ Allerede i det ovenfor omtalte Brev af 5te October 1280 heder det, at Erkebiskoppen lod Hr. Hallkell og Hr. Jon samt Erlend Sysselmand kalde for sig og gjorde dem Forestilling angaaende deres Fremfærd mod Gejstligheden og Kirken i Throndhjem; heraf sees, at Hr. Jon allerede da var beklædt med en vis Myndighed der. Det heder og i Cap. 47, hvor Talen er om Erkebiskoppens Død og den hans Liig negtede Begravelse i Nidaros: han negtede ham denne sidste Tjeneste og Tilflytning tilbage til sin Stol, der havde været Formand i at forjage ham fra Stolen i levende Live“. Da der kort forud er talt om Jon Brynjulfssøns Færd i Nidaros, synes alene han her at kunne være meent. Endelig berettes det udtrykkeligt i Arne B. S. Cap. 70, at Erkebiskop Jørund bannsatte Jon for Erkebiskoppens Fordrivelse.
- ↑ Arne B S. Cap. 47.
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 30. Dette er et Vidnesbyrd, som Erkebiskop Jorund i Aaret 1291 lod optage over Hr. Bjarnes Forseelser mod Kirken og Gejstligheden. Her omtales baade, hvorledes han i Bergen erklærede Brevet om Myntretten ophævet, samt hans derpaa følgende Bannsættelse, og hvorledes han „om Sommeren“ holdt Møde paa Brudarberg m. m. Hvilken Sommer det var, angives ikke nøjere, men at det var Sommeren 1282, kan alene deraf skjønnes, at Bjarne ved Thingtiden i 1281 var i Skotland som Gesandt, og at Stemningen i 1283 og 1284 ikke var saadan, at han da havde kunnet fare saa uskaansomt frem. Heraf sluttes igjen ogsaa, at det var i 1282, at den store Retterbods formelige Thingvedtagelse fandt Sted, thi man seer just af Bjarnes Færd, at Høvdingerne da maa have indfundet sig paa Thingene for at faa sine Bestemmelser vedtagne og Gejstlighedens nyere Privilegier ophævede.
