Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/613

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
591
1316. Regulativ for Udlændingernes Vinterhandel.

Dage fra den Dag, de vare ferdige med Udløsningen, men altſammen kun i ſtørre Partier, og kun til Indenlandſke, ej til andre Udlændinger, uden hvad disſe behøvede til ſit eget og ſine Folks daglige Underhold, dog ikke for længere Tid end en Maaned. Efter tre Ugers Forløb ſkulde Udlændingerne have ſluttet alle ſine Kjøb og Handler, ſaaledes at deres hele Ophold, fra Ankomſten indtil Afrejſen, ikke maatte overſtige 6 Uger. Havde de ikke i denne Tid ſolgt alle ſine Varer, maatte de dog fra Korsmesſe om Høſten til Korsmesſe om Vaaren hverken kjøbe eller ſelge noget. Derimod kunde de i den lovbeſtemte Sommertid, fra Korsmesſe om Vaaren til Korsmesſe om Høſten, frit kjøbe og ſelge, dog ikke paa andre Steder, eller i mindre Partier end ovenanført. Her var altſaa en virkelig Indſkrænkning af den forrige tildeels ubundne Frihed. Hvis Udlændingen overtraadte denne ſidſte Beſtemmelſe, ſaa at han enten ſolgte andenſteds eller i mindre Partier, ſkulde Varerne være forbrudte til Kongen, med mindre han kunde beviſe, at hans hele Ladning ikke var ſtørre, end hvad han havde ſolgt. Ingen Bymand maatte overbyde Fehirderne eller disſe omvendt nogen Bymand; ſkede dette, og en højere Kjøbeſum tilbødes, ſkulde, for ſaa vidt ikke Bymændene og Fehirderne derom havde ſluttet indbyrdes Aftale, Kjøbet gaa tilbage igjen, og Vedkommende bøde 1 Mark. Ingen Gaardejer eller Bymand overhoved maatte leje en Udlænding Huus paa længere Tid ad Gangen end 14 Dage, og ikke længere i det Hele taget end 6 Uger. Den ſom lejede paa længere Tid, ſkulde førſte Gang bøde 8 Ertoger og 13 Mkr., og Udlændingen dog forlade Huſet. Skede det anden Gang, ſkulde Gaardejeren have forbrudt Huſet til Kongen, hvis han ſelv ejede det; havde han lejet det, ſkulde han bøde ſaa meget Gods ſom Gaarden var verd. Alt dette, heder det, blev ſamtykket og ſtadfeſtet af Bymændene og de kongelige Embedsmænd i Byen, hvorhos ogſaa Bymændene havde afgjort, at Ingen ſkulde kjøbe tydſk Øl (Bjor) dyrere end 1 Mark Tønden, under Straf af 5 Marks Bod til Kongen og Ølets Confiſcation[1].

Denne Anordning ſynes efter den Maade at dømme, paa hvilken den blev til, at have været en Kraftanſtrængelſe fra Bymændenes Side for nogenledes at afryſte Udlændingernes Handelsaag, hvortil Kongen, hvis Øjne maaſkee iſær vare blevne aabnede ved Vinterſiddernes Trods i 1309—1311, heel villigt ydede ſin Medvirkning, og gik ſaa vidt ſom det nogenledes kunde ſkee, uden ligefrem at krænke de tidligere indgangne

  1. Brevet for Tunsberg og Oslo, og rimeligviis ogſaa det Dagen forud udſtedte, for Bergen, er beſeglet af den daværende Cantſler Hr. Ivar Olafsſøn, og ſkrevet af Notarien Thorgeir Tovesſøn.