meget som muligt, siden den, som det lader, nu engang ikke ganske kunde afskaffes, og navnlig at underkaste Vintersidderne en streng Control og visse Indskrænkninger, for at de ikke ganske skulde rive Handelen ud af Hænderne paa Landets egne Børn, eller om Vintren opkjøbe alle Varer saaledes, at de kunde skrue Priserne op efter eget Tykke. Den begynder nemlig med at ingen Vintersidder maatte have sit Ophold eller drive Handel i nogen af disse Byer fra Korsmesse om Høsten til Korsmesse om Vaaren, uden under de Vilkaar, som herefter opregnedes. Det første af disse var, at Udlændingerne i denne Tid ej maatte selge deres Varer til Alle og Enhver, men kun til et lidet Selskab af visse navngivne Mænd, i Bergen de to Fehirder og 8 Gaardejere (dog stod det Bymændene frit for, i Nødsfald at tilforordne flere), i Tunsberg og Oslo Fehirden, Lagmanden og Sysselmanden tilligemed nogle flere, af disse opnævnte, Gaardejere[1]. Det blev foreskrevet, at disse først skulde kjøbe Varer for Kongen, dernæst til Biskoppen, Abbeder, Klostermænd, og endelig til de øvrige Bymænd, saaledes at disse, som det heed, kunde deeltage i Kjøbet om de ønskede, men uden nogen Forhøjelse af den engang fra først af bestemte Priis. Udlændingerne skulde i det seneste inden 8 Dage efter at de havde faaet Tilladelse til at lægge i Land, have udlosset i de Brygger eller Søboder, der fandtes inden visse navngivne Grændser[2], alle Slags Kornvarer, Flesk og Sild, men ikke i nogen Gaard, førend Søboderne vare fulde; derimod kunde Øl, Mjød, Honning, Tran, Smør, Skreid og alle andre Varer, der ej regnedes til Tunge-Varer, oplægges i Pakhuse og Kjeldere, tilhørende de Gaarde, hvor de lejede Huus; i Strædesboder eller Kramboder ved Gaden derimod Klæde, Lærred og andre Tøjer, Specerier, Røgelse o. a. d.; og kun i Strædesboder maatte saadanne Varer selges, der maaltes med Alen. Overtrædelse af disse Forbud straffedes med 1 Marks Bod for Kjøbmanden og Marks for Huusejeren. Alle Udlændinger skulde have solgt sine Varer inden 14
- ↑ For Bergen nævnes Fehirderne Hr. Einar Ambessøn og Hr. Eindride Simonssøn, samt „Gaardsbønderne“ Einar gotniske (altsaa fra Gotland eller Gulland), Magne af Øyre, Sigvard Hjalt (fra Hjaltland), Styrkaar Lump, Thorleif i Holmedalen, Thjostulf Ribb og Orm Hallssøn. Det er merkeligt nok, at Botolf Haakonssøn her ikke nævnes som Fehirde, uagtet han beviisligt levede mange Aar efter (han nævnes saaledes i et Brev fra 1322, Dipl. Norv. I. 165), hvis man ikke kan antage, at der har været tre Fehirder paa een Gang i Bergen, eller at Botolf egentlig kun har været Sysselmand, saaledes at hans Fehirde-Betjening kun vedkom Sysselen.
- ↑ Disse var for Bergen „Kongens Eblegaard“ og den saakaldte „Øyrastein“: for Tunsberg „Kongsgaarden og Skagen ved Olafsklostret“; for Oslo angives intet.
