Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/602

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
580
Haakon Magnusſøn.


brevet af 1294, er dateret Tunsberg den 27de Juli ſamme Aar[1]. Aaret forud havde et Par Geſandter fra Kampen indfundet ſig i Norge for at klage over, at Skibbrudne fra deres Stad hindredes af Sysſelmændene fra at reparere ſine Skibe og ſejle bort med dem igjen, hvorfor Kongen fra Oslo den 22de Juli udgav et Brev til alle Sysſelmænd, Ombudsmænd og øvrige Underſaatter, at de ej maatte forulempe hiin Stads Borgere[2]. Dette var det vel ſom gav den nærmeſte Anledning til Fornyelſen af Forbundet. Den 11te Juni 1306 fornyede Kong Haakon i Oslo de ældre, for Lübeck givne Frihedsbreve, og udſtedte desuden en ſæregen Forordning, hvorved han, „ſaaſom Fortjeneſter burde paaſkjønnes, og Lübeck altid havde viiſt ſig velſindet mod hans Forfedre og mod ham ſelv“, tilſtod dets Borgere af ſærdeles Naade, at de i Bergen, Oslo, Kongehelle og Tunsberg ſkulde i de fem førſtkommende Aar være fri for den paabudne Toldafgift af et Pund for hvert Kornſkib, ſamt i to Aar for Told af den ved Norges Kyſter fangede Sild[3]. Den 22de Auguſt 1308 bekræftede Kongen Stralſundernes Friheder[4]. I de paafølgende Krigsaar maa der atter være forefaldet et og andet, der gav Anledning til Klagemaal og en kort Afbrydelſe af det venſkabelige Forhold, ſiden Kong Haakon i 1313, ved Brev, dateret Bergen den 13de Marts, overdrog Ridderen Thore Thorleifsſøn, kaldet den unge, Fuldmagt til at underhandle og ſlutte Overeenskomſt med alle de vendiſke Stæder tilſammen eller hver for ſig angaaende de Klagemaal og Sager, der ſvævede mellem dem; allerede den 9de Mai ſluttede Hr. Thore, i Stralſund, i Overvær af Junker Nikolas af Halland og Simon, Chorsbroder i Oslo, en Overeenskomſt med Fuldmægtige fra de fem øſterſøiſke Stæder, hvorved det beſtemtes, at Nordmænd frit maatte handle i alle disſe Byer, ligeſom og deres Borgere paa ſamme Maade i alle norſke Kjøbſtæder, og nyde de dem allerede tilſtaaede Friheder; paa ingen af Siderne ſkulde de bekrige eller fortrædige hinanden, men opkom noget Klagemaal, ſkulde det nærmere underſøges, og Kongen eller Stæderne ſkriftligt underrettes derom, for at

  1. Suhm XI. S. 890—895. Jvfr. hvad herom ovenfor er ytret S. 238, Note. Tilværelſen af Kong Eriks Tractat med Kampens Borgere kjender man kun af denne Fornyelſe ved Kong Haakon. Det er tydeligt, at den kun var ſaa at ſige et Tillæg til hans almindelige Tractat med de tydſke Kjøbmænd af 1294, ſe ovf. S. 234 fgg.
  2. Suhm XI. 482, hvor Maanedens Navn, Juli, er udeladt.
  3. Lübecks Urk. B. II. S. 176. Her kaldes Bergen og Oslo civitates, Kongehelle og Tunsberg villæ forenses.
  4. Lappenbergs Sartorius II.