Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/592

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
570
Haakon Magnusſøn.

om at lade Kornet bringe i Land, havde disſe tvert imod med en Skare „Ildgjerningsmænd“ ſtrax ved Landſættelſen taget Kornet og ſat Folkene faſt, i hvilket Fangenſkab de nu havde henſmægtet over et halvt Aar. Aarſagen hertil kan ikke have været den, at det engelſke Skib kom fra det danſke Landſkab Eſtland, thi mellem Danmark og Norge var der netop paa den Tid Fred og Venſkab. Heller ikke kan man vel antage, at Skipperen, hvis Ankomſt til Ekerøerne maa have fundet Sted juſt ſom Kongen belejrede Ragnhildarholmen[1], har været mistænkt for at ville bringe Levnetsmidler til den ſvenſke Beſætning i denne, eller om dette endog var Tilfældet, at det har været Hovedaarſagen til den Behandling, han og hans Folk lede, men Kongen, efter hvis udtrykkelige Befaling det hele maa være ſkeet, maa hertil have haft en anden og vigtigere Grund. Thi ej nok med, at Kong Edwards Brev ikke frugtede, men Beſætningen fremdeles holdtes fangen, blev endog Overbringeren af Brevet ſelv ſat faſt ved Ankomſten til Norge, der vel maa have fundet Sted netop ſom Kongen drog ned til Fredscongresſen i Helſingborg, og endnu i det følgende Aars Mai Maaned vare Fangerne ikke ſatte paa fri Fod, ſaa at Kong Edward fra Berwick, hvor han havde tilbragt Vintren paa et ſtørre Tog til Skotland, den 5te Mai maatte ſkrive et nyt Brev til Kong Haakon herom, hvori han udtrykkeligt klagede over, at denne foragtede hans Foreſtillinger[2]. Dette kan neppe forklares af anden Aarſag end den, at Kong Haakon nu havde erklæret ſig for Robert Bruce og derfor betragtede Englænderne ſom Fiender. Formodentlig har vel ogſaa denne Omſtændighed allerede bevirket, at norſke Skibe paa ſamme Maade vare blevne anholdte og priisdømte i England, ſaa at hvad der ſtede i Norge med engelſke Skibe, kun var Represſalier.

For øvrigt maa den ydre, eller man kunde lige officielle Aarſag, Kong Haakon anførte for at retferdiggjøre det uvenſkabelige Forhold, hvori han nu traadte til England, have været den, at den aarlige Skat, der ifølge Tractaten til Perth ſkulde betales af Skotland til Norge, ſiden Kong Edward den 1ſtes Død ikke blev betalt. Da denne ſelv erklærede ſig for Skotlands Herre, overtog han naturligviis ogſaa de Forpligtelſer, der fulgte med Skotlands Krone, hvoriblandt Skatten til Norge, og ligeſom vi have ſeet, at han i ſin Tid tilholdt Kong John Balliol at opfylde

    trykte Text Kalneſound (læs Kalueſound) eller paa et andet Sted Calfueſound, juxta Malestronde.

  1. Det heder nemlig ſiden i Brevet af 5te Mai 1311, at Mandſkabet havde ſiddet fanget i over 1½ Aar, altſaa fra Høſten 1309.
  2. Rymer II. 1. S. 133.