til kom, at Kong Edward laa i en uophørlig Strid med sine egne Baroner. Efter flere frugtesløse Tog mod Skotland kom det dertil, at Skoterne bleve de angribende, og hvert Aar paa det frygteligste herjede de engelske Grændse-Egne; i 1313 erobrede Robert Bruce Perth og Linlithgow, kort derefter Edinburgh, og i 1314 vandt han endelig det store Hovedslag ved Bannock-Burn paa St. Hansdag, hvorefter Stirling, det sidste Slot, som de Engelske holdt besat, overgav sig, og hans Kongedømme var fuldkommen befestet.
Uagtet nu, som sagt, Kong Haakons Sympathier visselig vare paa Robert Bruce’s Side, var han dog sikkert alt for forsigtig til at ville tage aabenbart Parti for ham eller endog erkjende ham som Konge, førend hans Kongedømme var nogenledes sikret, især saa længe Kong Edward levede. Men man maa dog, som sagt, have anseet det som temmelig vist, at Stemningen var gunstig for ham og hans Venner paa norsk Bund, thi en af disse, Biskoppen af Moray, der havde ytret sit Bifald til John Comyns Drab og derved paadraget sig Kong Edwards højeste Vrede, flygtede i Bruces Trængselstid til Orknøerne. Kong Edward den 1ste tilskrev endog Kong Haakon i den Anledning (den 6te Marts 1307), anmodende ham om at lade Biskoppen fængsle og udlevere[1]. Men kort efter døde Edward (7de Juli), og nu viiste det sig snart, at Englands Magt ej længer var saa meget at frygte, og der foregik ogsaa snart et Omslag i Kong Haakons Politik med Hensyn til England og Skotland. Endnu i 1309 kan Kong Haakon ikke ligefrem have anerkjendt sin afdøde Broders Svoger Robert Bruce som Skotlands Konge, da vi af et Brev, som Kong Edward den 2den skrev til ham i dette Aar (dateret Stamford 5te April), erfare, at Haakon endog havde sendt sin Klerk Hugo, Chorsbroder i Stavanger, med et Brev om at den tidligere mellem Kong Henrik den 3die og Kong Magnus sluttede Tractat maatte blive fornyet. Hertil erklærede ogsaa Kong Edward sig villig, og sendte til den Ende tilbage med Hugo et Udkast under Cantslerens Segl. Imidlertid udtalte han ogsaa Ønsket om at de engelske Handelsmænd, der kom til Norge, maatte nyde Ret og Godtgjørelse for de
- ↑ Edwards Brev, dat. Lynstock den 6te Marts 1307, i Rymeri Foedera I. 2. S. 1010. Kong Edward minder her om den gode Forstaaelse, som hidtil altid havde fundet Sted mellem begge Riger, og som han ønsker maatte vedvare. Biskoppen af Moray, Kongens Fiende og Rebell, bifaldt John Comyns Drab, og var derfor falden i Excommnnication, men fandt dog Modtagelse og Tilhold hos Kong Haakons Undersaatter paa Orknø; og ikke fornøjet med hvad han havde gjort, føjede han endnu verre Ting dertil ved at være Tilhænger af Robert Bruce; Kong Edward andrager derfor paa hans Arrestation m. m., og minder om Bannet, at man ikke maatte holde Samkvem med ham.
