Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/590

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
568
Haakon Magnusſøn.

til kom, at Kong Edward laa i en uophørlig Strid med ſine egne Baroner. Efter flere frugtesløſe Tog mod Skotland kom det dertil, at Skoterne bleve de angribende, og hvert Aar paa det frygteligſte herjede de engelſke Grændſe-Egne; i 1313 erobrede Robert Bruce Perth og Linlithgow, kort derefter Edinburgh, og i 1314 vandt han endelig det ſtore Hovedſlag ved Bannock-Burn paa St. Hansdag, hvorefter Stirling, det ſidſte Slot, ſom de Engelſke holdt beſat, overgav ſig, og hans Kongedømme var fuldkommen befeſtet.

Uagtet nu, ſom ſagt, Kong Haakons Sympathier visſelig vare paa Robert Bruce’s Side, var han dog ſikkert alt for forſigtig til at ville tage aabenbart Parti for ham eller endog erkjende ham ſom Konge, førend hans Kongedømme var nogenledes ſikret, iſær ſaa længe Kong Edward levede. Men man maa dog, ſom ſagt, have anſeet det ſom temmelig viſt, at Stemningen var gunſtig for ham og hans Venner paa norſk Bund, thi en af disſe, Biſkoppen af Moray, der havde ytret ſit Bifald til John Comyns Drab og derved paadraget ſig Kong Edwards højeſte Vrede, flygtede i Bruces Trængſelstid til Orknøerne. Kong Edward den 1ſte tilſkrev endog Kong Haakon i den Anledning (den 6te Marts 1307), anmodende ham om at lade Biſkoppen fængſle og udlevere[1]. Men kort efter døde Edward (7de Juli), og nu viiſte det ſig ſnart, at Englands Magt ej længer var ſaa meget at frygte, og der foregik ogſaa ſnart et Omſlag i Kong Haakons Politik med Henſyn til England og Skotland. Endnu i 1309 kan Kong Haakon ikke ligefrem have anerkjendt ſin afdøde Broders Svoger Robert Bruce ſom Skotlands Konge, da vi af et Brev, ſom Kong Edward den 2den ſkrev til ham i dette Aar (dateret Stamford 5te April), erfare, at Haakon endog havde ſendt ſin Klerk Hugo, Chorsbroder i Stavanger, med et Brev om at den tidligere mellem Kong Henrik den 3die og Kong Magnus ſluttede Tractat maatte blive fornyet. Hertil erklærede ogſaa Kong Edward ſig villig, og ſendte til den Ende tilbage med Hugo et Udkaſt under Cantſlerens Segl. Imidlertid udtalte han ogſaa Ønſket om at de engelſke Handelsmænd, der kom til Norge, maatte nyde Ret og Godtgjørelſe for de

  1. Edwards Brev, dat. Lynſtock den 6te Marts 1307, i Rymeri Foedera I. 2. S. 1010. Kong Edward minder her om den gode Forſtaaelſe, ſom hidtil altid havde fundet Sted mellem begge Riger, og ſom han ønſker maatte vedvare. Biſkoppen af Moray, Kongens Fiende og Rebell, bifaldt John Comyns Drab, og var derfor falden i Excommnnication, men fandt dog Modtagelſe og Tilhold hos Kong Haakons Underſaatter paa Orknø; og ikke fornøjet med hvad han havde gjort, føjede han endnu verre Ting dertil ved at være Tilhænger af Robert Bruce; Kong Edward andrager derfor paa hans Arreſtation m. m., og minder om Bannet, at man ikke maatte holde Samkvem med ham.