Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/586

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
564
Haakon Magnusſen.

ſee at finde Vej. Maaſkee var det ogſaa under disſe Feſtligheder, at Hertug Erik gav Ingebjørg hendes Morgengave og Livgeding, der, ſom vi i et ſildigere Document erfare, beſtod af det nye Slot Axevalla (ogſaa ſlet hen kaldet Nyhuus) med Vermeland ſamt fem Hereder i Veſtergøtland: Vallahered, Skaanungshered, Kindahered, Vartoftahered og Gudhemshered med Tilbehør[1]. Hvad Hertug Valdemar ſkjenkede ſin Huſtru, vides ikke. Da Feſtlighederne vare til Ende, begav Hertug Valdemar ſig til Kalmar og Hertug Erik til Agnathorp, hvor han vilde tilbringe Julen i Stilhed[2].

Imidlertid vare ogſaa Anliggenderne paa Norges nordligſte Yderkanter ordnede, thi allerede i 1311 var den forhen omtalte Islænding Gisſur Galle kommen tilbage med Kongens Skat, hvilket vel altſaa vil ſige, at han havde faaet Finnerne bragte til Lydighed; og to Aar ſenere, nemlig i 1313, kom endog, ſom der fortælles, Finnekongen Martin til Kongen[3], formodentlig i Bergen, hvorhen han begav ſig umiddelbart eller ganſke kort efter Fredsſlutningen i Helſingborg. Skade, at vi ikke kjende nærmere til Sammenhængen hermed, og hvorledes det forholdt ſig med denne ſaakaldte Finnekonge, der, naar man ej vil regne den fabelagtige Mattul, der alene tilhører Sagnverdenen, er den eneſte, der nogenſinde omtales. Hiin Martin maa formodentlig have været en riig og blandt ſine Landsmænd formaaende Same eller Finn, der tidligere havde faaet dem“ overtalte til at negte Kong Haakon Skat og ſelv ſtillet ſig i Spidſen for dem, men af Nordmændene var bleven benævnt „Finnekonge“, ligeſom en vis Bugge, der tre Aar efter ſtod i Spidſen for et Bondeoprør mod Kong Byrge i Smaaland, blev af dennes egne Mænd kaldet Smaalandskongen[4]. Hiin „Finnekonge“ kom vel til Kong Haakon førſt og fremſt i den Henſigt at underkaſte ſig ham, men dog viſtnok ogſaa tillige for at faa de Misligheder afhjulpne, der ſynes at have bevirket Opſtanden. Kongen gav nemlig netop paa den Tid, da „Finnekongen“ maa antages at have været hos ham, en Forordning for

  1. Se det ſvenſke Raads Beſtemmelſe af 14de Februar 1326, hvorved de Hertuginde Ingebjørg af Hertug Erik i ſin Tid i Morgengave tildeelte Beſiddelſer ombyttes med Dativ med Tilbehør, ſom Enkedronning Helvig havde haft. Dipl. Sv. No. 2555.
  2. Riimkrøniken S. 43. Dens Ord ere her noget uforſtaaelige, maaſkee kun fordi Texten er forvanſket eller ikke ret læſt. Der ſtaar at Hertug Erik

    wille wara i Høgnatorpe (Agnathrpe?) den juul,
    Ögralag (eller efter en Variant „Ødnolag“) gripa och i ſkjul
    och låta ſig ej jemnlika ſee.

  3. De isl. Annaler ved 1313.
  4. Lagerbring III. 92. Suhm XI. 791.