Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/585

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
563
1313. De nygifte Hertuginders Modtagelſe i Sverige.

de wänaſte ſkepp man kunde få,
och redde dem ſwå höfwiſklika till
ſwå ſom den man der gerna will
ſinom wännom gott weta;
jag tror man ſkulle länge leta
förr an man ſåge en wänare ſkara
än man ſåg då af Osloo fara,
af ſneckjor, karfwor och löpeſkutor;
twar tocken flock i hafwet rutar
då är han fager å att ſee;
til Swerige då wille de.
De frugar war da fylgt till ſtrand
och konungen tog i dera hand,
ſom det war i landom ſed,
och bad dem fara i Guds fred;
Drottningen[1] gjorde och det ſamma,
andre frugar, och hevnes amma;
henne gaf hon gode gafwa,
tocket klenod hon wille hafwa;
där war mycken qwinnogråt
den dagen, da de ſkiljdes åt.

Mariemesſe øvre (den 8de September) landede Skibene ved Ljodhuus, hvor der nu i 4 Dage blev holdt et overvættes prægtigt Gilde. Der var, ſiges der i Riimkrøniken, megen Tummel og Trængſel af Heſte, der var Fedlere og Pibere fra mange Lande, og der uddeeltes Gaver med begge Hænder. Der blev holdt mangen Dyſt, og mange bleve gjorte til Riddere, navnlig nogle Greveſønner fra Tydſkland. Marſken, der ſkulde ſørge for Foderet til alle Heſtene, havde, ſiges der, en Stav af Sølv, ſom han kun lod ſtaa derinde, uden ſelv at dele ud, men overladende det til Enhver at tage ſom han vilde, alt efter Hertug Eriks Befaling; og da der ej var mere Foder, gav Hertug Erik Staven til en af de vordende Riddere. Det eneſte Skaar i den almindelige Lyſtig hed var, at Vejret var ſaa ſlemt og regnfuldt; der hvor man før, heder det, gik med lave Sko, der maatte man nu gaa over en Bro; men der var anbragt Lys ſaaledes at man ogſaa om Aftenen, i Mørket, kunde

    jag önſkade det han wore min
    den förſte timma jag han ſåg“.

    Riimkrøniken S. 42.

  1. Her menes Dronning Iſabella, der naturligviis var tilſtede ved Datterens Bryllup.