Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/580

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
558
Haakon Magnusſøn.

vexlet Breve og Budſendinger mellem ham og Hertug Erik, i Førſtningen vel endog med temmelig Bitterhed, og at man nu ogſaa atter betragtede Forholdet mellem Norge og Danmark ſom et Krigsforhold, ſaa at der maatte en udtrykkelig Overeenskomſt til, for at Fredsſtilſtanden kunde vedblive. En ſaadan Overeenskomſt ſluttedes dog allerede den 16de December mellem Kong Erik og Hertugen i Helſingborg. De foretrak begge af let begribelige Grunde en fredelig —Afgjørelſe for en ny Krig. De enedes om at voldgive alt ſit Mellemværende til Afgjørelſe af 8 Opmænd, og Kong Erik nævnte dertil ſin Broder, Hertug Chriſtopher, Erkebiſkop Æsger af Lund, Grev Adolf af Schauenburg og Fyrſt Henrik af Meklenburg, medens Hertugen nævnte ſin Broder Valdemar, Biſkop Karl i Linkøping og Lagmændene Byrge Petersſøn og Gudmar Magnusſøn. Førſtkommende Michelsdag ſkulde disſe møde i Falkenberg og afſige ſin Kjendelſe, hvilken ufravigeligt ſkulde ſtaa ved Magt; kunde de da ej blive enige, ſkulde de komme ſammen Michelsdag det følgende Aar tilligemed Kongen og Hertugen ſelv, for da at bringe Sagen til Ende. Døde nogen af Voldgiftsmændene, ſkulde en anden nævnes i hans Sted. Imidlertid ſkulde der mellem Kong Erik, Hertug Chriſtopher og deres Venner paa den ene Side, og Kong Haakon og de ſvenſke Hertuger paa den anden være ſikker Stilſtand; Indbyggerne af begge Riger maatte frit beſøge hinanden gjenſidigt og nyde ſit Gods hvor ſom helſt, dog ſkulde ikke de fredløſe Kongemordere eller deres Arvinger heri være indbegrebne[1]. Øjenſynligt var det ogſaa netop til Brug ved den foreſtaaende Paakjendelſe af Trætten, at Kong Erik den 2den Januar 1313 fik Biſkop Chriſtjern af Ribe til at udſtede det før omhandlede Vidnesbyrd om, at Kong Haakon havde ſamtykket i hans Forſlag, at forlene de ſvenſke Hertuger med Halland. Man ſkulde næſten formode, at Kong Haakon til Retfærdiggjørelſe af Løftesbruddet har paaſkudt, at hiint Samtykke ej var erhvervet paa nogen redelig Maade, men kun ved Overliſtelſe.

Trætten bilagdes dog hurtigere, end den nys omtalte Overeenskomſt ſyntes at bebude, og nogen Sammenkomſt af Voldgiftsmænd eller Afſigelſe af Voldgifts-Kjendelſe fandt ikke engang Sted. Aarſagen ſynes at maatte have været den, at de jydſke Anliggender antoge en betænkeligere Charakteer, end Kong Erik fra førſt af havde ventet. Saa vidt man kan ſkjønne, maa de Sammenſvorne have faaet Nys om, at Sammenſvergelſen var røbet og at Kongen beredede ſig til at tage en haard Dom over dem, ſaa at de i et Slags Fortvivlelſe beſluttede ſig til, lige ſaa godt ſelv at gjøre

  1. Huitfeld S. 363. Dagen angives ſom Løverdag før St. Thomæ Dag, hvilket bliver den 16de Decbr.