Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/579

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
557
1312. Forſoning mellem Danekongen og Hertug Erik.

Et Skaar maa det dog have gjort i Glæden, at Dronning Euphemia, der vilde have frydet ſig ſaa inderligt over at ſee dette ſit kjæreſte Ønſke opfyldt, ikke længer var i Live. Hun døde den 1ſte Mai, uviſt om i Bergen eller Oslo[1]. Det er tydeligt nok, at hun maa have taget den ivrigſte Deel i Forberedelſerne til det dobbelte Bryllup, og navnlig været betænkt paa, at hendes Yndlingsfornøjelſe, Forelæsning af en ny franſk Roman, ej ſkulde ſavnes, thi det fortælles udtrykkeligt, at hun kun lidet før ſin Død lod „Flores og Blanzeflor“ overſætte paa Svenſk[2]. Af hendes Teſtamente kjendes kun ſaa meget, at hun ſkjenkede til Mariekirken 100 Mkr. Norſk, hvilke Kongen Aaret efter lod udbetale[3]. Hvad for øvrigt Brylluppet angaar, er det ej uſandſynligt, at det oprindeligen allerede var berammet til Mai, umiddelbart efter Hertugens Hjemkomſt, men at hendes Død gjorde det nødvendigt at udſætte det nogle Maaneder. Kong Haakons Datter Ingebjørg var da endnu kun 11 Aar gammel, og Ingebjørg, Kong Eriks Datter, 15; de fulgte derfor ikke ſtrax Brudgommene til Sverige, men bleve endnu et Aars Tid hjemme i Norge.

Det er let at begribe, at Efterretningen om dette Dobbelt-Bryllup maatte vække den ſtørſte Forbauſelſe og Forbitrelſe ved det danſke Hof, ej at tale om den forſmaaede Sophias Fader, Nikolas af Werle, og om Kong Byrge. Men om begge disſes Vrede brød viſtnok hverken Kong Haakon eller Hertug Erik ſig ſynderligt, og hvad den danſke Konge angaar, da kunde Tiden neppe være belejligere til at ſlippe for noget hevnende Angreb af ham, thi det var juſt ved denne Tid, at Sophia af Langeland havde meddeelt ham det Brev, der underrettede ham om Jydernes Sammenſvergelſe, og han optoges nu, ſom det lader, meſt af ſine Forberedelſer til at hevne denne. Dog ſeer man at der maa have været

    ej vare dem fornemme nok, og de alene vilde have Kongedøttre, paa det at deres Børn ſkulde blive lige ſaa højbyrdige ſom Kong Byrges. Han kalder Ingebjørg Eriksdatter, Valdemars Brud, en Datter af Kongen af Skotland. Det har foreſvævet ham at hun var en Syſterdatter af Robert Bruce.

  1. Hendes Dødsdag findes deels i Nekrologiet hos Langebek H. 509, deels i det norſke Kalendarium i den Arnam Samling. No. 736 qv. Hendes Død omtales i et Brev, ſom Nikolas af Halland, Grev Jakobs Søn, ſkrev til Erkebiſkop Jens Grand (hans Frænde) i Bremen, dateret den 16de Juli (Lamey, Geſch. d. Gr. v. Ravensberg S. 495, men her urigtigt henført til 1310). Han kalder hende her „fin Frue“, beder Erkebiſkoppen at befordre hans Sag ved Curien (hvilken, vides ej), og ſiger at hvad Greven af Ravensberg beſtemte, vilde han og hans give i Overflod.
  2. Se Udgaven af den ſvenſke „Flores og Blanzeflor“ S. 69 i „Svenſka Fornſkr. S. Samlingar“.
  3. Nemlig ved Ordre til Gyrd Throndsſøn, der ſynes at have været hendes Ombudsmand, dateret Nidaros 21de April 1313. Dipl. Norv. II. 118.