Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/577

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
555
1312. De ſvenſke Hertugers Bryllup i Oslo.

land den 6te Januar 1312[1]; den 1ſte Februar var han allerede i Køln, hvor han laante en Deel Penge[2], og maa derfra have begivet ſig til Valfartsſteder Rocamadour, ſtrax nordenfor Cahors i Frankrige, der udgaves for hans Rejſes Maal; men det var dog utvivlſomt det nærliggende Vienne, hvor Pave Clemens juſt paa denne Tid holdt det ſtore Concilium, og hvor han meget hurtigt maa have faaet udrettet hvad han ønſkede, thi den 11te Marts var han allerede tilbage i Lübeck. Paa denne Tid laa Kong Erik af Danmark i Strid med Roſtock, fordi Staden ej vilde underkaſte ſig, og Aaret forud, da Kongen kom derhen med en ſtor Hær og glimrende Følge, for at holde den brandenburgſke Markgreve Valdemars Bryllup med overvettes Pragt, ikke engang havde villet lukke Portene op for ham eller nogen af de øvrige Fyrſter, ſaa at de alle maatte ligge i Telte. Roſtock underſtøttedes af de øvrige Stæder, Lübeck undtagen, der ej vilde føre Krig mod ſin Skytsherre; de udruſtede en Flaade, hvormed de tidligt paa Vaaren, ſtrax efter Paaſke, herjede de danſke Kyſter, fornemmelig ved Beltesſund. Juſt paa denne Tid, i April, kom Hertug Erik paa et lübeckſk Skib ſejlende for at drage til Falſter og derfra videre, men mødte endeel af Stædernes Kogger, hvis Beſætning gjorde Landgang; ſtrax gjorde han fælles Sag med Indbyggerne og hjalp dem ſaa godt, at Fienderne bleve ſlagne og maatte flygte. Da Kong Erik, ſom opholdt ſig i Neſtved, hørte dette, betragtede han det ſom en ſtor Vennetjeneſte og modtog Hertugen med aabne Arme[3]. Hvad denne nu kan have forebragt Danekongen, der upaatvivleligt maa have ſpurgt ham om hvorledes det gik med Dispenſationsſagen ved Curien, er vanſkeligt at gjette. Saa meget ſeer man, at Danekongen endnu var og fremdeles vedblev at være i god Tro, ſaa at Hertugen vel maa have givet ham det bedſte Haab og kun foregivet at Sagen endnu vilde tage nogen Tid. Han drev endog Forſtillelſen faa vidt, at han paa Søborg den 18de April gav Danekongen et formeligt Brev paa, at han ſkulde underſtøtte ham mod hvem ſom helſt, undtagen mod ſin egen Broder Valdemar[4]. Kong Erik var i den nærmeſt paafølgende Tid ſaa beſkjeftiget med at bekrige Roſtock, i hvis Nærhed han befandt ſig lige fra Slutningen af Juni til October, at han neppe kunde ofre ſynderlig Opmerkſomhed paa hvad Hertug Erik tog ſig for, og troede nu desuden alt indledet og for-

  1. Den 5te Januar finde vi Hertug Erik endnu i Kalmar ſammen med Valdemar, men den 7de udſtedte Valdemar alene et Brev fra denne Stad: i Mellemtiden, eller den 6te, maa Hertug Erik ſaaledes være afrejſt, Dipl. Sv. No. 1828, 1831.
  2. Sammeſteds No. 1838.
  3. Detmar l. c.
  4. Huitfeld S. 358.