til Mothorp, da kunde det Hele løbe ganske ubemerket af. Nu erfare vi at Kongen i Mai var i Bergen[1], men længer ud paa Sommeren i Viken, og navnlig den 3die September i Tunsberg[2], hvorimod vi atter den 1ste November finde ham i Bergen[3]. Hertugerne derimod tilbragte, som det lader, den største Deel af Sommeren i Upland eller Sødermanland[4]; men hvor de opholdt sig efter den 1ste September indtil det følgende Aars Januar, vides ikke, og intet hindrer derfor at antage – ja det er endog det rimeligste – at Kong Haakon om Sommeren har været i Bergen for at gjøre Udrustninger og udbyde Leding til Krigstog mod Hertugen i det Øjemed at tage Kongehelle Slot tilbage, at Hertug Erik i Tide har søgt at forekomme dette og gjort Tilnærmelser, og at omsider en hemmelig Aftale er sluttet, ifølge hvilken Hertug Erik sidst i September eller først i October har begivet sig ttl Halland og i al Stilhed mødt ham i Steensø Havn. At Overeenskomsten maa være sluttet mellem dem, førend Kongen anden Gang rejste til Bergen, er klart, thi Kongen kom ej tilbage til Østlandet førend efter Midten af Marts det følgende Aar, og imidlertid havde Hertug Erik, som det strax skal vises, gjort en Udenlandsrejse, hvor hans fornemste Erende netop maa have været at bortrydde de Hindringer, der nu stillede sig i Vejen for hans Giftermaal med Kong Haakons Datter[5]. Dette er alt, hvad der af
- ↑ Norges gl. Love III. No. 29, S. 90. Forordningen er dateret Hallvardsmesse.
- ↑ Dipl. Norv. I. 131.
- ↑ Norges gl. Love III. 30 S. 91.
- ↑ Erik var den 29de Apr. paa Norby, den 10de og 11te Juni paa Holma ved Vesteraas; begge Hertuger den 7de Juli i Upsala, Valdemar den 25de Aug. i Søderkøping, begge den 1ste Sept. i Stockholm.
- ↑ Riimkrøniken angiver slet ikke, naar Mødet ved Steensø fandt Sted; den omtaler det umiddelbart efter Sammenkomsten i Oslo, i Marts 1310, og springer derfra lige til Brylluppet og Enighedens fuldkomne Gjenoprettelse, uden med et eneste Ord at omtale Hertugens Udenlandsrejse. Man kunde saaledes, uden at afvige fra dens Tidsbestemmelse, sætte Modet ved Steensø til Vaaren eller Sommeren 1310, til 1311, og til Sommeren 1312, og for nogenledes at bestemme den rette Tid maa man tage de andenstedsfra bekjendte Forhold i Betragtning. Nu er det aabenbart, at Mødet ej kan være holdt før Helsingborg-Sammenkomsten i Juli 1310, da Riimkrøniken udtrykkeligt siger:
„sidan foor han (Hertugen) til Steensö
og Konung Håkon gaf honom sina möö,
och woro då satte med heelom hug
och droo ingen sidan wid annan strug“;og var dette skeet for Helsingborgfreden, vilde hverken denne have indeholdt de Betingelser, den kom til at indeholde, eller Kong Erik om Vaaren 1311 have
