Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/572

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
550
Haakon Magnusſøn.

Skridt, hvilket Eilif i det mindſte maa have ſkjenket ſit fulde Bifald, om han end ikke ligefrem bevirkede det, faar dobbelt Betydning paa den Tid, I da Kongen ſtod fiendtlig lige over for Hertug Erik, og, ſom vi have ſeet, § agtede at tage alvorlige Forholdsregler mod dem, der havde begunſtiget Hertugens Agitationer i Norge. Eilif var en oprigtig fedrelandſkſindet Mand, og han ſlog derfor ind paa en Vej, aldeles modſat den, hans Forgænger havde betraadt. Han var ogſaa en Ven af ſine forrige Colleger, Chorsbrødrene, og det er derfor ej uſandſynligt, at han endog udtrykkeligt har bedet Kongen om at begive ſig til Throndhjem og underſtøtte dem i en Trætte, hvori de vare komne med Hr. Serk paa Auſtraat og dennes mægtige Frænder om et Fiſkeri, efterſom han ſelv, der ſtod paa Rejſen til Curien, ej kunde perſonligt tage ſig af dem[1]. Muligt kan det og være, at Kongen, befrygtende at en ny Krig kunde udbryde med Hertugerne, har villet ordne et og andet med Henſyn til Throndhjems og Jemtelands Forſvar. Men hans Ophold i Throndhjem var viſtnok kun kortvarigt, og han havde aabenbart Haſtverk; thi han dvælede ej engang ſaa længe der, indtil han fik afgjort Trætten mellem Capitlet og Auſtraats-Mændene; den 8de Marts var han endnu i Nidaroos[2], men den 12te finde, vi ham allerede paa Gryting, formodentlig Hoſpitiet af dette Navn i Fron i Gudbrandsdalen[3], og herfra udferdigede han Brev om at Befalingsmanden i Nidaroos, Hr. Peter Andresſøn, Lagmanden ſammeſteds Hr. Sigurd Jonsſøn, og en tredie Lagmand, ved Navn Ottar, ſandſynligviis Vice-Lagmand, ſkulde underſøge Sagen[4]. Hvad der kaldte ham ſaa ſkyndſomt tilbage, kan“ neppe have været andet end den vedblivende Spending med Hertugerne i Sverige angaaende Kongehelle. Hvilke Breve eller Budſendinger der desangaaende har været udvexlet mellem Kongen og Hertugerne, vides ikke, men ſaa meget ſeer man, at Kongen af Danmark har ſøgt at forekomme Krig, og at Kong Haakon maa have erklæret ſig villig til at modtage hans Megling; thi han ſendte ſom Geſandter til Danmark Hr. Snare Aſlaksſøn og Sira Ivar Olafsſøn, den vordende Cantſler, og disſe lovede, ved et Brev udſtedt paa Tranekjer (paa Langeland) den 22de April, paa ſin Konges Vegne, at han den 8de Juli ſkulde indfinde ſig i Kjøbenhavn, for der at underhandle med Kong Erik med Henſyn til Hertugerne,

  1. Hvad Tid Eilif reiſte, angives ej nøjagtigt: Annalerne nævne 1310, men, ſom det er paapeget af Keyſer l. c. S. 156, kan det neppe have været førend om Vaaren 1311.
  2. Han tillod da Chorsbrødrene at tilbytte ſig en Almenning mod at udlægge en ny, Dipl. Norv. II. 108.
  3. Langes Klhiſt. 2den Udg. S. 395, 396.
  4. Dipl. Norv. I. 127.