Skridt, hvilket Eilif i det mindste maa have skjenket sit fulde Bifald, om han end ikke ligefrem bevirkede det, faar dobbelt Betydning paa den Tid, I da Kongen stod fiendtlig lige over for Hertug Erik, og, som vi have seet, § agtede at tage alvorlige Forholdsregler mod dem, der havde begunstiget Hertugens Agitationer i Norge. Eilif var en oprigtig fedrelandsksindet Mand, og han slog derfor ind paa en Vej, aldeles modsat den, hans Forgænger havde betraadt. Han var ogsaa en Ven af sine forrige Colleger, Chorsbrødrene, og det er derfor ej usandsynligt, at han endog udtrykkeligt har bedet Kongen om at begive sig til Throndhjem og understøtte dem i en Trætte, hvori de vare komne med Hr. Serk paa Austraat og dennes mægtige Frænder om et Fiskeri, eftersom han selv, der stod paa Rejsen til Curien, ej kunde personligt tage sig af dem[1]. Muligt kan det og være, at Kongen, befrygtende at en ny Krig kunde udbryde med Hertugerne, har villet ordne et og andet med Hensyn til Throndhjems og Jemtelands Forsvar. Men hans Ophold i Throndhjem var vistnok kun kortvarigt, og han havde aabenbart Hastverk; thi han dvælede ej engang saa længe der, indtil han fik afgjort Trætten mellem Capitlet og Austraats-Mændene; den 8de Marts var han endnu i Nidaroos[2], men den 12te finde, vi ham allerede paa Gryting, formodentlig Hospitiet af dette Navn i Fron i Gudbrandsdalen[3], og herfra udferdigede han Brev om at Befalingsmanden i Nidaroos, Hr. Peter Andressøn, Lagmanden sammesteds Hr. Sigurd Jonssøn, og en tredie Lagmand, ved Navn Ottar, sandsynligviis Vice-Lagmand, skulde undersøge Sagen[4]. Hvad der kaldte ham saa skyndsomt tilbage, kan“ neppe have været andet end den vedblivende Spending med Hertugerne i Sverige angaaende Kongehelle. Hvilke Breve eller Budsendinger der desangaaende har været udvexlet mellem Kongen og Hertugerne, vides ikke, men saa meget seer man, at Kongen af Danmark har søgt at forekomme Krig, og at Kong Haakon maa have erklæret sig villig til at modtage hans Megling; thi han sendte som Gesandter til Danmark Hr. Snare Aslakssøn og Sira Ivar Olafssøn, den vordende Cantsler, og disse lovede, ved et Brev udstedt paa Tranekjer (paa Langeland) den 22de April, paa sin Konges Vegne, at han den 8de Juli skulde indfinde sig i Kjøbenhavn, for der at underhandle med Kong Erik med Hensyn til Hertugerne,
- ↑ Hvad Tid Eilif reiste, angives ej nøjagtigt: Annalerne nævne 1310, men, som det er paapeget af Keyser l. c. S. 156, kan det neppe have været førend om Vaaren 1311.
- ↑ Han tillod da Chorsbrødrene at tilbytte sig en Almenning mod at udlægge en ny, Dipl. Norv. II. 108.
- ↑ Langes Klhist. 2den Udg. S. 395, 396.
- ↑ Dipl. Norv. I. 127.
