Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/566

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
544
Haakon Magnusſøn.


2. Danekongen belener Hertugerne og deres rette Arvinger ſom Faneleen og til ſamlet Haand med Halland indtil Aaen Ethra, eller hvis ikke Hertug Chriſtopher edeligen tilegner ſig hele denne, til Midtſtrømslinjen i Aaen, og med Forbehold at Hertug Chriſtopher beholder den hele Bro over Aaen ved Falkenbergs Slot, paa ſamme Maade ſom Grev Jakob havde det, førend det blev Gjenſtand for Fejde, hvorimod Hertugerne og Arvinger for ſamme Leen ſkulle aflægge Danekongen og Efterfølgere Hylding og tjene ham i Fejder vedkommende ham ſelv og Riget med 60 ruſtede Ryttere, naar ſom helſt de tilſiges en Maaned forud, ſamt, ſaa ſnart de ere komne udenfor Grevſkabets Grændſer, paa Danekongens Bekoſtning.

3. Hertug Erik ſkal fraſige ſig al den Fordring, han maatte kunne have paa Norges Rige og paa Jomfru Ingebjørgs, Kong Haakons Datters, Haand, hvorimod hun ſkal indgaa Egteſkab med Junker Magnus, Kong Byrges Søn, og hertil ſkulle Hertugerne virkſomt bidrage, dog ſkal Junker Magnus ſelv ſørge for at ſkaffe Dispenſation fra det apoſtoliſke Sæde. Hertug Erik ſkal derimod egte Sophia af Werle og ſkaffe ſig Dispenſation til ſit Giftermaal med hende.

4. De Fangne paa begge Sider ſkulle udleveres, og hvad de endnu ikke allerede maatte have betalt for ſin Frigivelſe, ſkal herefter ikke fordres af dem.

5. Kongen af Norge ſkal afſtaa fra alle de Fordringer, han maatte kunne have paa Hertugerne ifølge Breve, Cautioner, Gaver eller andre Documenter; alle ſaadanne Brevſkaber, udvexlede mellem nogen af de tre Konger ſamt Hertug Chriſtopher paa den ene og Hertugerne paa den anden Side, ſkulle fuldſtændigt tilbagegives, og, blive de ej tilbagegivne, ſkulle de være ude af Kraft.

    for at tilhøre to forſkjellige Actſtvkker. Med Fabricius (S. 52—54) at antage, at det Uddrag, hvori .Kong Haakon nævnes, er af et Udkaſt, indleveret af ham, og det andet, hvor Leensrytternes Antal angives til 40, er indgivet af Hertugerne, ſamt at dette endelig blev taget til Følge, kun med den Forandring, at Rytternes Antal forhøjedes til Bo„ gaar ikke an; thi efter hvad der var pasſeret i Kjøbenhavn kunde det bagefter ikke falde Kong Haakon ind at indgive noget Forſlag om ſelv at maatte beholde Halland, og Tillægget hos Huitfeld: „Kongen af Norge fik heraf en beſeglet Gjenpart, Kong Erik derimod intet Gjenbrev“, viſer tydeligt ham kun ſom Modtager, ikke ſom Forſlagsſtiller. Dette Tillæg betegner derimod igjen aabenbart det ſamme, ſom det andet Uddrag S. 348 antyder med andre Udtryk, nemlig: „Dette til Bekræftelſe under alles vores Segl, undtagen Kong Haakons, da denne Tractat er gjort paa hans Ratification“. At Kong Haakon meddeelte ſin Beſegling, men med forklarende Tillæg, erfares af hans eget Brev, ſom her ſtrax nedenfor omtales, og det er denne af ham beſeglede Gjenpart, ſom formodentlig ligger til Grund for det i Dipl. Sv. meddeelte Aftryk.