Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/562

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
540
Haakon Magnusſøn.

det, ſom ſagt, i højeſte Maade troligt, at han har været i Forſtaaelſe med de Sammenſvorne, og under alle de Forhandlinger, hvorom vi her berette, forventningsfuld har oppebiet Sammenſvergelſens Udbrud. Men hvor dybt han har indladt ſig med de Sammenſvorne, er umuligt at ſige. Saa meget maa man kun formode, at han har været alt for klog til at give ſig ganſke i deres Vold, og at han derfor aldeles ikke har givet noget ſkriftligt Tilſagn om ſin Deeltagelſe, end mindre beſeglet det ovenfor omtalte Forbundsbrev. Thi hvis hans Navn eller Segl havde ſtaaet der, vilde Danekongen neppe have ladet det gaa upaatalt hen; nu derimod ville vi ſee, at denne, uagtet Hertug Erik havde gjort ſig ſkyldig i grov Uordholdenhed mod ham, dog viſte ham en Tillid eller i det mindſte Velvilje, ſom vilde have været utænkelig, om Danekongen havde troet ham deelagtig i Planer mod hans eget Liv. En ſaadan Deelagtighed vilde vel ogſaa udtrykkeligt have været omtalt.

Under disſe aabenbare og hemmelige Forhandlinger gik Tiden hen, indtil det aftalte almindelige Møde ſkulde holdes. Kong Haakon havde imidlertid, ſom ſagt, begivet ſig til Bergen; Hertugerne vare dragne til Upſala og Stockholm, hvor de nu ſees at være komne paa en venſkabelig Fod med Erkebiſkoppen[1]; Kong Byrge var vel endnu ikke vendt tilbage til Sverige, men han var dog allerede factiſk anerkjendt ſom Konge, med fuld Herſker-Ret i den ham beſtemte Deel af Riget, og omgiven af mange mægtige ſvenſke Herrer, ja han ſkjenkede endog allerede den 5te Marts, i Helſingør, Hr. Folke Jonsſøn, en af Hertugernes ivrigſte Tilhængere, noget Jordegods „til Belønning for troe Tjeneſter“, et Tegn paa, at Forſtaaelſen mellem ham og Brødrene nu i det mindſte ſkulde have Udſeendet af at være god[2]. Danekongen havde i April Maaned været over i ſine vendiſke Beſiddelſer ved Roſtock, fornemmelig for at faa bilagt nogle Stridigheder, han havde haft med Markgreven af Brandenburg. Han anſaa ſig altſaa ganſke betrygget for noget Angreb fra Sverige eller Norge. Kong Haakon maa have forladt Bergen i de ſidſte Dage af Juni eller de førſte af Juli Maaned[3]. Han ledſagedes af Biſkop Ketil af Stavanger, Hr. Bjarne Erlingsſøn, Hr. Thore

  1. Brev af 13de Juni 1310, hvorved det indſkærpes at udrede Tiende tilbørligt, Dipl. Sv. No. 1678.
  2. Dipl. Sv. No. 1057. Om Byrges Anerkjendelſe i Øſtergøtland, der ſkulde være hans Andeel, vidner det, at vi nu finde et øſtgøtiſk Teſtament-Brev, hvor den ſedvanlige Formular om at ville erhverve Kongens, Hertugernes og Lagmandens Beſegling til Stadfeſtelſe er optagen.
  3. Henſigten med Kongens Ophold i Bergen denne Gang var neppe nogen anden end at udſkrive Stevneleding. Naar ſtørre Leding ſkulde udſkrives, begav Kongen ſig i Regelen til Bergen.