Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/560

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
538
Haakon Magnusſøn.

Siden af ſin Krydſen frem og tilbage mellem norſke og danſke Interesſer ogſaa var Deeltager eller i det mindſte Medvider i dybere og hemmelighedsfuldere Anſlag, rettede mod den danſke Konges Liv eller Kongedømme. To Aar efter disſe Begivenheder, da Dronning Ingebjørg havde født en Søn, blev Sophia af Roſenberg, Enke efter den oftere omtalte Erik, Herre til Langeland, buden til Fadder. Derover følte hun ſig ſaa ſmigret, at hun for at viſe Kongen ſin Taknemmelighed overleverede ham et Document, hun havde fundet i ſin Mands hemmelige Gjemmer, og ſom var hverken mere eller mindre end et af en Mængde jydſke Herrer beſeglet edeligt Forbund om at tage Kongen af Dage; endog Tiden dertil var beſtemt[1]. Det var ſaaledes maaſkee kun Hr. Eriks Død, ſom havde hindret de Sammenſvorne fra at ſkride til.Udførelſen, men da hans Død netop indtraf i 1310, er det tydeligt, at Sammenſvergelſen maa have været ſtiftet og Planen aftalt juſt paa den Tid, da den her omhandlede Fredscongres ſkulde finde Sted[2]. Nu finder man blandt de Sammenſvornes Hovedmænd førſt og fremſt Ridder Nikolas Brokk nævnt; men han var, vel at merke, ogſaa en af dem, der ſtod i Spidſen for Mytteriet ved Nykøping og forlod Kongen med en ſtor Deel af Hæren, efter Sigende beſtukken ved Hertugens Løfter og Penge. Her kan man vanſkeligt afholde ſig fra den Formodning, at Hertug Erik har været Medvider i Planen, og at hans Villighed til at egte Sophia af Werle for en ſtor Deel grundede ſig paa det Haab, under den Forvirring, ſom maatte opſtaa ved Kongens Drab, ſelv at erhverve ſtore Fordele[3]. Thi ſkjønt man vel maa antage, at de Sammenſvorne egent-

  1. Langebek Scr. r. Dan. I. 128, Fortſættelſen af Albert af Stade (S. 59); Kirchberg, l. c. S. 801, 802. Det omtales og i Annalerne i Asmusſens og Michelſens Archiv, H. 248, men henføres der urigtigt til 1315.
  2. Erik af Langeland levede endnu 13de Mai, da han i et Brev af dette Aar nævnes ſom Vidne (Suhm XI. 640, efter Cypræi Annales S. 302). Han kan ſaaledes ej være død førend noget efter denne Dag i det allertidligſte, og ſandſynligt er det at han førſt døde mod Udgangen af Aaret. Annalerne nævne ikke Dagen, kun Aarstallet, 1310.
  3. Huitfeld (S. 373—376, jvfr. Suhm XI. 726—731) meddeler Kongens Klagepuncter over de fornemſte Sammenſvorne, og heraf fremgaar det tydeligt, at de i det mindſte under Krigen i Sverige maa have været i Forſtaaelſe med Hertugen. Nikolas Brøſt, heder det, aabenbarede Rigets Hemmeligheder og tilintetgjorde derved ofte Kongens Anſlag, og efter at man var kommen hjem fra Sverige, gjorde han og de øvrige Forbund med udenlandſke Fyrſter, o. ſ. v Timme Laurentsſøn „bød i Veſtergøtland de tydſke Folk, der tjente Kongen i Sverige, at forlade ham“, o. ſ. v. Han blev, heder det i Annalerne hos Asmusſen og Michelſen (l. c.), henrettet formedelſt Forræderiet i Sverige; dette var vel ſtrengt taget ikke Tilfældet, da det var hans Deeltagelſe i Sammenſvergelſen, der fældte ham, men det antyder dog