Siden af sin Krydsen frem og tilbage mellem norske og danske Interesser ogsaa var Deeltager eller i det mindste Medvider i dybere og hemmelighedsfuldere Anslag, rettede mod den danske Konges Liv eller Kongedømme. To Aar efter disse Begivenheder, da Dronning Ingebjørg havde født en Søn, blev Sophia af Rosenberg, Enke efter den oftere omtalte Erik, Herre til Langeland, buden til Fadder. Derover følte hun sig saa smigret, at hun for at vise Kongen sin Taknemmelighed overleverede ham et Document, hun havde fundet i sin Mands hemmelige Gjemmer, og som var hverken mere eller mindre end et af en Mængde jydske Herrer beseglet edeligt Forbund om at tage Kongen af Dage; endog Tiden dertil var bestemt[1]. Det var saaledes maaskee kun Hr. Eriks Død, som havde hindret de Sammensvorne fra at skride til.Udførelsen, men da hans Død netop indtraf i 1310, er det tydeligt, at Sammensvergelsen maa have været stiftet og Planen aftalt just paa den Tid, da den her omhandlede Fredscongres skulde finde Sted[2]. Nu finder man blandt de Sammensvornes Hovedmænd først og fremst Ridder Nikolas Brokk nævnt; men han var, vel at merke, ogsaa en af dem, der stod i Spidsen for Mytteriet ved Nykøping og forlod Kongen med en stor Deel af Hæren, efter Sigende bestukken ved Hertugens Løfter og Penge. Her kan man vanskeligt afholde sig fra den Formodning, at Hertug Erik har været Medvider i Planen, og at hans Villighed til at egte Sophia af Werle for en stor Deel grundede sig paa det Haab, under den Forvirring, som maatte opstaa ved Kongens Drab, selv at erhverve store Fordele[3]. Thi skjønt man vel maa antage, at de Sammensvorne egent-
- ↑ Langebek Scr. r. Dan. I. 128, Fortsættelsen af Albert af Stade (S. 59); Kirchberg, l. c. S. 801, 802. Det omtales og i Annalerne i Asmussens og Michelsens Archiv, H. 248, men henføres der urigtigt til 1315.
- ↑ Erik af Langeland levede endnu 13de Mai, da han i et Brev af dette Aar nævnes som Vidne (Suhm XI. 640, efter Cypræi Annales S. 302). Han kan saaledes ej være død førend noget efter denne Dag i det allertidligste, og sandsynligt er det at han først døde mod Udgangen af Aaret. Annalerne nævne ikke Dagen, kun Aarstallet, 1310.
- ↑ Huitfeld (S. 373–376, jvfr. Suhm XI. 726–731) meddeler Kongens Klagepuncter over de fornemste Sammensvorne, og heraf fremgaar det tydeligt, at de i det mindste under Krigen i Sverige maa have været i Forstaaelse med Hertugen. Nikolas Brøst, heder det, aabenbarede Rigets Hemmeligheder og tilintetgjorde derved ofte Kongens Anslag, og efter at man var kommen hjem fra Sverige, gjorde han og de øvrige Forbund med udenlandske Fyrster, o. s. v Timme Laurentssøn „bød i Vestergøtland de tydske Folk, der tjente Kongen i Sverige, at forlade ham“, o. s. v. Han blev, heder det i Annalerne hos Asmussen og Michelsen (l. c.), henrettet formedelst Forræderiet i Sverige; dette var vel strengt taget ikke Tilfældet, da det var hans Deeltagelse i Sammensvergelsen, der fældte ham, men det antyder dog
