Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/559

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
537
1310. Hertug Erik nærmer ſig Danekongen.

Erik tidligere havde været knyttet til Norge ved Løftet om Ingebjørg Haakonsdatters Haand, ſaaledes indlededes der nu en Forbindelſe mellem Erik og det danſke Kongehuus ved et foreſlaaet Giftermaal mellem ham og Sophia, en Datter af Kong Eriks Syſter Richiza og den oftere omtalte mecklenburgſke Fyrſte Nikolas af Werle. Sophia var ogſaa, ligeſom Ingebjørg, endnu et Barn, men det voldte i de Tider ingen Betænkeligheder. Fra hvem dette Giftermaalsforſlag førſt udgik, vides ikke, lige ſaa lidet ſom naar det førſt bragtes paa Bane. Maaſkee kan det være udgaaet fra Erik ſelv, idet han med Sophias Haand haabede at kunne vinde Arvefordringer paa den danſke Krone; maaſkee og fra hans Syſter Dronning Ingeborg, der altid ſkal have holdt mere af ham end af Byrge, og derfor gjerne ved et ſaadant Giftermaal kunde ville ſikre hans venſkabelige Forbindelſe med det danſke Hof. Maaſkee var det Kong Erik og hans Raadgivere, ſom derved haabede at kunne knytte den mægtige Hertug nærmere til ſig, og dog hindre Udbruddet af en ny Krig mellem ham og Kong Haakon, ſaaſom hendes Fader var en Syſterſøn af Dronning Euphemia, og det ſaaledes maatte antages, at ſaavel denne ſom hendes Mand heller ſaa Erik gift med Sophia end med nogen anden, naar han nu engang ej kunde blive deres Svigerſøn; hertil kom, at Sophia tillige var Syſterdatter af Kong Byrges Dronning Margrete, og at dette Giftermaal ſaaledes maaſkee og kunde bidrage til at ſtifte et bedre Forhold mellem hende (og derved ogſaa mellem hendes Mand) og Hertug Erik. Fra hvem end Planen førſt er udgaaet, ſynes det, ſom om man derved har haft det rosverdige Formaal for Øje, at befeſte den almindelige Fred i Norden, og at Kong Haakon ſelv maa have billiget den, fremgaar deraf, at han, uagtet ſit mindre venlige Forhold til Hertugen, dog indfandt ſig til den almindelige Fredscongres, hvorom han ſynes at maatte have givet ſit Tilſagn førend han rejſte til Bergen[1]. Men vi ville dog ſee, at han ikke havde ret Tiltro til Hertug Erik. Der er ogſaa et og andet, ſom tyder hen paa, at denne ved

  1. Da de ſikre Kilder for hvad vi kunne meddele om disſe Tiders Begivenheder ere ſaa yderſt faa og magre, er det ogſaa umuligt at udfinde, hvad Tid Kong Haakon anmodedes og gav ſit Tilſagn om at komme til Mødet i Helſingborg. At han endnu ej havde mindſte Tanke derom, da han ſluttede Overeenskomſten med Hertug Erik i Marts, er aabenbart, thi i faa Fald kunde han ikke have ladet Hertugen love at afſtaa Halland den 15de Mai. I April eller Mai maa altſaa Løftet være givet, og følgelig Indbydelſen tidligere have været ham bragt. Hertug Erik kan neppe have anmodet ham derom, da det er aabenbart, at det fiendtlige Forhold mellem dem atter var indtraadt, men man maa formode at et Geſandtſkab eller Brev fra Kong Erik i Danmark er afſendt til Kong Haakon kort førend han tiltraadte Rejſen til Bergen.