Erik tidligere havde været knyttet til Norge ved Løftet om Ingebjørg Haakonsdatters Haand, saaledes indlededes der nu en Forbindelse mellem Erik og det danske Kongehuus ved et foreslaaet Giftermaal mellem ham og Sophia, en Datter af Kong Eriks Syster Richiza og den oftere omtalte mecklenburgske Fyrste Nikolas af Werle. Sophia var ogsaa, ligesom Ingebjørg, endnu et Barn, men det voldte i de Tider ingen Betænkeligheder. Fra hvem dette Giftermaalsforslag først udgik, vides ikke, lige saa lidet som naar det først bragtes paa Bane. Maaskee kan det være udgaaet fra Erik selv, idet han med Sophias Haand haabede at kunne vinde Arvefordringer paa den danske Krone; maaskee og fra hans Syster Dronning Ingeborg, der altid skal have holdt mere af ham end af Byrge, og derfor gjerne ved et saadant Giftermaal kunde ville sikre hans venskabelige Forbindelse med det danske Hof. Maaskee var det Kong Erik og hans Raadgivere, som derved haabede at kunne knytte den mægtige Hertug nærmere til sig, og dog hindre Udbruddet af en ny Krig mellem ham og Kong Haakon, saasom hendes Fader var en Systersøn af Dronning Euphemia, og det saaledes maatte antages, at saavel denne som hendes Mand heller saa Erik gift med Sophia end med nogen anden, naar han nu engang ej kunde blive deres Svigersøn; hertil kom, at Sophia tillige var Systerdatter af Kong Byrges Dronning Margrete, og at dette Giftermaal saaledes maaskee og kunde bidrage til at stifte et bedre Forhold mellem hende (og derved ogsaa mellem hendes Mand) og Hertug Erik. Fra hvem end Planen først er udgaaet, synes det, som om man derved har haft det rosverdige Formaal for Øje, at befeste den almindelige Fred i Norden, og at Kong Haakon selv maa have billiget den, fremgaar deraf, at han, uagtet sit mindre venlige Forhold til Hertugen, dog indfandt sig til den almindelige Fredscongres, hvorom han synes at maatte have givet sit Tilsagn førend han rejste til Bergen[1]. Men vi ville dog see, at han ikke havde ret Tiltro til Hertug Erik. Der er ogsaa et og andet, som tyder hen paa, at denne ved
- ↑ Da de sikre Kilder for hvad vi kunne meddele om disse Tiders Begivenheder ere saa yderst faa og magre, er det ogsaa umuligt at udfinde, hvad Tid Kong Haakon anmodedes og gav sit Tilsagn om at komme til Mødet i Helsingborg. At han endnu ej havde mindste Tanke derom, da han sluttede Overeenskomsten med Hertug Erik i Marts, er aabenbart, thi i faa Fald kunde han ikke have ladet Hertugen love at afstaa Halland den 15de Mai. I April eller Mai maa altsaa Løftet være givet, og følgelig Indbydelsen tidligere have været ham bragt. Hertug Erik kan neppe have anmodet ham derom, da det er aabenbart, at det fiendtlige Forhold mellem dem atter var indtraadt, men man maa formode at et Gesandtskab eller Brev fra Kong Erik i Danmark er afsendt til Kong Haakon kort førend han tiltraadte Rejsen til Bergen.
