Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/554

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
532
Haakon Magnusſøn.

have vedvaret i 8—14 Dage. Saa vidt man kan ſee, var Hertug Valdemar ikke med, men havde ganſke overladt Hertug Erik at handle paa ſine Vegne. Den 17de, eller efter en anden Angivelſe den 22de Marts 1310 ſluttedes en foreløbig Fred eller Stilſtand paa følgende, højſt merkelige Betingelſer[1]:

  1. Ved Dateringen af denne Præliminærtractat er der megen Uſikkerhed, hvorfor der endog har herſket Tvivl om, til hvad Aar den ſkal henføres. Man kjender den i fin fulde Udſtrækning kun af et Uddrag hos Huitfeld S. 354, hvor han daterer den 17de Marts 1311; men i de huitfeldſke Excerpter findes der dog ogſaa et Udtog af den latinſke Original, af hvilket Udtog Lagerbring i ſin Tid fik en Afſkrift, hvoraf han meddeler det meſte i ſin Svea R. Hiſt. III. Cap. 1 § 31. Dette Uddrag er dateret Anno Domini 1310 Kal. April. XI. Haslov. (22de Marts), hvorfor ogſaa Lagerbring har henført den til 1310. Dette er visſelig ogſaa det Rette. Fabricius (Studien S. 95 fgg.) har vel anført flere og det ſindrige Grunde for at Aarstallet bør være 1311, men han har ikke kjendt, hvad her allerede er afgjørende, de isl. Annalers Udſagn ved 1310: „Kong Haakon og Hertugen mødtes i Oslo Gregorius Mesſe“ — altſaa netop omkring Midten af Marts 1310; hvorhos ogſaa Riimkrøniken ſiger løſeligt, at Kongen og Hertugen „talede til Rette“ ved Faſtegangstid, d. e. ved Faſtens Begyndelſe, der i 1310 faldt omkring 4de Marts. F. ſlutter ogſaa meget derfra, at den oven anførte latinſke Datering maa være urigtig, da anno d. 1310 kal. Apr. XI. ej ſkulde kunne have ſtaaet i Originalen, men i Dipl. Norv. I. No. 119, fra Aaret forud, finde vi en aldeles lignende Dateringsmaade, anno a nativ. domini 1309 kal. Apr. XIII. Fra Dateringsmaaden lader ſig altſaa intet ſlutte; det kan være muligt, og er endog rimeligt, at der ej ſkulde ſtaa XI. men XVI., ſaa at Dagen bliver 17de, ej 22de Marts, men dette har intet med Aarstallet at beſtille. Betragter man nu ogſaa nærmere de følgende Begivenheder, ſaa vil man ſee, at en Tractat af det Indhold, ſom denne, alene kunde pasſe i 1310. Man behøver ikke med F. at antage, at Kong Haakon allerede da havde beſtemt ſig til at indfinde ſig ved Congresſen i Helſingborg for blandt andet at bekræfte Ingebjørgs Forlovelſe med Magnus Byrgesſøn, og at derfor Hertugens Forpligtelſe, at overgive Halland m. m. den 15de Mai, hvis den ſkulde opfyldes, alene vilde vække Danekongens Harme og Mistanke, og tilintetgjøre al Udſigt til almindelig Fred. Da Kongen ſluttede Præliminærtractaten med Hertugen, tænkte han viſtnok nærmeſt kun paa at faa Halland, og derimod ganſke at hæve al Forbindelſe med Danekongen, hvilket kun Hertugen ſkulde ſørge for at bevirke paa en for Haakon ej compromitterende Maade; der var da neppe Tale om at han ſkulde indfinde ſig i Helſingborg, thi dette beſtemtes aabenbart ikke førend ſenere. Fremdeles ſeer man at norſke Geſandter den 22de April 1311 vedtoge paa Kong Haakons Vegne, at han ſkulde møde til en Forliigsmegling i Kjøbenhavn mellem ham og Hertugerne under Danekongens Præſidium: dette lader ſig ej forene med at en Tractat ſom den her omhandlede ſkulde være ſluttet i Marts. Det er endelig at merke, at Kong Haakon den 8de Marts 1311 var i Nidaros (Dipl. Norv. II. 108) og den 12te paa Gryting (ſſteds I. 127); er dette ſidſte end Gryting i Gudbrandsdalen, er det dog ikke ſandſynligt at han ſaaſnart efter kunde ſlutte Overeenskomſt med Hertugen i Oslo, thi der maatte dog vel gaa flere Dages Underhandlinger forud.