Kong Haakon, som havde tilbragt Julen i Tunsberg og nu opholdt sig i Oslo[1], udbød i Hast Leding[2] for at komme Viken og Slottet til Hjelp; dog inden han naaede saa langt, var Thord unge bleven bragt i en saa yderlig Knibe, at han neppe vilde kunne holde sig, hvis han ikke fik Undsætning. En sterk Frost lagde Elven ganske til, saa at Hertugens Mænd kunde ride over den, som paa det faste Land, og aldeles omgive Slottet. Derimod kunde Kong Haakon ikke komme op med sine Skibe, og Hertugerne havde saaledes Overmagten. Kongen sendte en af sine Riddere op mod de Svenske med en talrig Skare Folk, som det lader, om Natten[3], og for hemmelig at undsætte Slottet; men Hertug Erik, som maa have faaet Nys derom, sendte Hr. Bjarne Lodinssøn[4], der var nøje kjendt paa disse Kanter, med endeel svenske Tropper, og om Morgenen stødte begge Skarer sammen under en Lid, ved Foden af et Bjerg. Her kom det til en Fegtning, hvor Nordmændene bleve slagne; Anføreren blev haardt saaret, og Thore Thinghovde, en Søn af Hr. Jon Ivarssøn[5], faldt. Nordmændene i Hæren gave sig nu saa ilde, heder det, at den ganske vendte tilbage. Kong Haakon indsaa vel, at saa længe den sterke Frost varede, vilde han intet kunde udrette mod Hertugerne. Men Følgen af hans Tilbagetog var, at Thord unge, der nu ingen Undsætning kunde faa, opgav Slottet, over hvilket Hertugen satte en af sine tydske Riddere til Befalingsmand. Over Thord unge tog han dog ingen Hevn, fordi han tidligere havde overgivet Slottet til Kongen og nu forsvaret sig imod ham, men lod ham frit drage bort. Det synes endog, som om han har givet ham det Hverv at foreslaa Kong Haakon Freds-Underhandlinger. Thi Hr. Thord, fortæller Riimkrøniken, opsøgte Kongen, meldte ham, at han nødtvungen havde opgivet Slottet, men tilføjede, at hvis Hertugen vilde dagthinge, burde Kongen modtage Tilbudet; „jeg vilde ønske“, sagde han, „at I havde seet hans Magt, hvormed han belejrede Huset; nu ligger han i Kongehelle By med mange tusinde gode Mænd; dersom vi ej faa dagthinge,
- ↑ Kong Haakon var den 26de Decbr. i Tunsberg, Norges gl. L. III. No. 27 S. 86, den 13de Jan. i Oslo, Dipl. Norv. I. 23.
- ↑ At Kong Haakon havde Leding ude lidt efter Juul, altsaa i Januar eller Februar, og drog til Viken, siges i de isl. Annaler, altsaa maa han være dragen til Skibs, formodentlig fra Tunsberg eller en anden iisfri Havn sydligst ved Folden.
- ↑ Fegtningen stod nemlig „om Morgenen“.
- ↑ I Riimkrøniken staar kun at han heed Hr. Berna og var Magister i Paris, men det er ovenfor viist at dette ej kan have været nogen anden end Bjarne Lodinssøn.
- ↑ Dette siges i de isl. Annaler: det er ovenfor omtalt at et Hdskr. af disse urigtigt henfører Thore Thinghovdes Død til Sommer-Felttoget forud.
