Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/551

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
529
1309. Stilſtand mellem Danekongen og Hertugerne.

eller under hvilke Omſtændigheder, berettes ej; ſandſynligviis har det været i Nærheden af Jønkøping, og ſaa vidt man kan forſtaa, har Hertugen ikke villet drive Kong Erik til Fortvivlelſe, men fundet det raadeligere, ſnareſt muligt paa lempeligſte Maade at faa ham ud af Sverige, for ſiden uhindret at kunne vende ſine Vaaben mod Kong Haakon. Han maa vel og have følt, at han nu, da Kong Byrge engang var kommen paa fri Fod og ej længer befandt ſig under hans Opſigt, ikke nogenſinde vilde faa Ro, førend han havde ſluttet Fred med ham paa rimeligere Vilkaar end hidindtil. Saaledes blev der da, ſom Riimkrøniken ſiger, „taget en Dag“, og det beſtemtes, at Kong Byrge og Hertugerne nu ſkulde være forligte, og at enhver ſkulde beholde af Riget hvad han havde. Nærmere kjender man desverre ikke Stilſtands-Artiklerne. Af det følgende ſeer man, at det endelige Fredsmøde beſtemtes at ſkulle finde Sted til Sommeren i Kjøbenhavn eller Helſingborg, ligeſom og at Hertug Chriſtopher ved denne Lejlighed maa være bleven forligt med Broderen.[1]. Derpaa drog Kong Erik videre og var allerede den 21de December i Helſingborg[2]. Henrik af Meklenburg kom hjem den 27de December[3], rigeligt begavet af Danekongen, ſom derimod for nogenlunde at dække de uhyre Udgifter til Krigstoget maatte paalægge en overordentlig Skat. Bedre gik det heller ikke Hertugerne, der ogſaa i December paalagde Indbyggerne af Tiundaland og Aattundaland en betydelig Skat til at aflønne de fremmede Krigsfolk, ſom de i ſin ſtore Forlegenhed havde maattet lade komme til Landets Forſvar[4]. Men Landet var dog befriet fra den truende Fare.

Imidlertid havde Hertug Valdemar forenet ſig med Hertug Erik[5], og begge droge tilſammen med en ſterk Hær af Riddere og Ridderſvenne, baade tydſke og oplandſke, til den norſke Grændſe, for at vinde Ragnhildarholms Slot tilbage. Slottet, hvor Hr. Thord unge fremdeles var Befalingsmand, faldt dog ikke for det førſte Angreb, ſaa at de maatte belejre det, dog herjede de derhos ogſaa de nærmeſte Dele af Viken.

  1. Han optræder nemlig paa Mødet i Helſingborg atter ſom Hertug i Halland og Samsø.
  2. Suhm XI. 619.
  3. Kirchberg l. c. Vel nævner han her Johannes den Døbers Dag (24de Juni), men det er aabenbart at dette er en Uagtſomhedsfejl iſtf. Johannes Euangeliſts Dag (27de Decbr.).
  4. Hertugernes Brev af 20de Decbr. 1309, Dipl. Sv. No. 1646.
  5. Valdemar var den 10de Novbr. i Sigtuna (ſſteds No. 1637); deraf ſeer man omtrent hvad Tid Jønkøping Slot maa være indtaget af Hertug Erik.