eller under hvilke Omstændigheder, berettes ej; sandsynligviis har det været i Nærheden af Jønkøping, og saa vidt man kan forstaa, har Hertugen ikke villet drive Kong Erik til Fortvivlelse, men fundet det raadeligere, snarest muligt paa lempeligste Maade at faa ham ud af Sverige, for siden uhindret at kunne vende sine Vaaben mod Kong Haakon. Han maa vel og have følt, at han nu, da Kong Byrge engang var kommen paa fri Fod og ej længer befandt sig under hans Opsigt, ikke nogensinde vilde faa Ro, førend han havde sluttet Fred med ham paa rimeligere Vilkaar end hidindtil. Saaledes blev der da, som Riimkrøniken siger, „taget en Dag“, og det bestemtes, at Kong Byrge og Hertugerne nu skulde være forligte, og at enhver skulde beholde af Riget hvad han havde. Nærmere kjender man desverre ikke Stilstands-Artiklerne. Af det følgende seer man, at det endelige Fredsmøde bestemtes at skulle finde Sted til Sommeren i Kjøbenhavn eller Helsingborg, ligesom og at Hertug Christopher ved denne Lejlighed maa være bleven forligt med Broderen.[1]. Derpaa drog Kong Erik videre og var allerede den 21de December i Helsingborg[2]. Henrik af Meklenburg kom hjem den 27de December[3], rigeligt begavet af Danekongen, som derimod for nogenlunde at dække de uhyre Udgifter til Krigstoget maatte paalægge en overordentlig Skat. Bedre gik det heller ikke Hertugerne, der ogsaa i December paalagde Indbyggerne af Tiundaland og Aattundaland en betydelig Skat til at aflønne de fremmede Krigsfolk, som de i sin store Forlegenhed havde maattet lade komme til Landets Forsvar[4]. Men Landet var dog befriet fra den truende Fare.
Imidlertid havde Hertug Valdemar forenet sig med Hertug Erik[5], og begge droge tilsammen med en sterk Hær af Riddere og Riddersvenne, baade tydske og oplandske, til den norske Grændse, for at vinde Ragnhildarholms Slot tilbage. Slottet, hvor Hr. Thord unge fremdeles var Befalingsmand, faldt dog ikke for det første Angreb, saa at de maatte belejre det, dog herjede de derhos ogsaa de nærmeste Dele af Viken.
- ↑ Han optræder nemlig paa Mødet i Helsingborg atter som Hertug i Halland og Samsø.
- ↑ Suhm XI. 619.
- ↑ Kirchberg l. c. Vel nævner han her Johannes den Døbers Dag (24de Juni), men det er aabenbart at dette er en Uagtsomhedsfejl istf. Johannes Euangelists Dag (27de Decbr.).
- ↑ Hertugernes Brev af 20de Decbr. 1309, Dipl. Sv. No. 1646.
- ↑ Valdemar var den 10de Novbr. i Sigtuna (ssteds No. 1637); deraf seer man omtrent hvad Tid Jønkøping Slot maa være indtaget af Hertug Erik.
