Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/548

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
526
Haakon Magnusſøn.

et formeligt Slag; derfor ſøgte han kun ved et klogt anlagt Forſvars-Syſtem at oprive den. Noget efter Midten af September[1] gik den danſke Hær over Grændſen. Hertugen drog ſig langſomt tilbage, men pasſede overalt at optage alle Levnetsmidler og Krigsfornødenheder ſaaledes, at den danſke Hær intet forefandt, hvor den kom; hvor ſom helſt de Danſkes Udſendinger indfandt ſig for at ſkaffe det Fornødne“—“ til Veje, havde Hertugens Folk været Aftenen forud, og derhos ſværmede Afdelinger af den ſvenſke Hær uophørligt omkring den danſke, aner= faldende og dræbende enhver, der vovede ſig for langt fra Hovedhæren, ſaa at Danerne kun med ſtørſte Vanſkelighed arbejdede ſig frem. Lidt hurtigere ſynes det dog at have gaaet for dem, da Hertugen i Vernamo fik Efterretning om at Kong Haakon var kommen til Elven med ſin Hær og havde i Haſt indtaget baade Ragnhildarholmen og Baahuus[2]. Befalingsmanden paa det førſte var nemlig den forhen omtalte misfornøjede Nordmand, Thord unge, og han, heder det, opgav Slottet, da Kongen havde begyndt at belejre det, af Frygt for hans Vrede og af Henſyn til det Gods og de Frænder han havde i Norge. Betingelſen for Overgivelſen maa have været den, at Kongen ganſke ſkulde tage ham til Naade, thi de bleve ej alene forligte, men Kongen lod ham endog fremdeles vedblive at føre Befalingen over Slottet. Sandſynligviis ſtod ogſaa Baahuus under hans Befaling og blev ved ſamme Lejlighed opgivet uden Sverdſlag; de nærmere Omſtændigheder derved nævnes ikke. Da Hertug Erik kunde befrygte, at Nordmændene nu ogſaa vilde ſøge at vinde Ljodhuus og Skara, maatte han ſende endeel af ſine Tropper derhen for at forſterke Beſætningerne. Derved ſvækkede han ſin allerede utilſtrækkelige Hær end mere, og maatte ſtrax trække ſig tilbage lige til Jønkøping, hvor han ſatte ſig faſt i det nærliggende Slot Rombla-

  1. Tiden vides ikke ganſke nøje: Riimkrøniken lader Kong Erik ved Ophævelſen af Belejringen for Nykøping ſige, at de nu havde ligget der næſten fra Michelsmesſe, altſaa fra de førſte Dage af October, og da nogen Tid maa beregnes for Marſchen derhen, bliver Begyndelſen af denne ſaaledes at henføre til Udgangen af September. I de isl. Annaler beder det at Kong Haakon tiltraadte ſit Tog for at tilbageerobre Ragnhildarholmen og Baahuus ved Vintrens Begyndelſe (önðverdan vetr), altſaa i Begyndelſen af October, og da nu Riimkrøniken ſiger at Kongehelle Slot var faldt i hans Hænder lidt før Kong Erik bred ind i Sverige, ſkulde altſaa dette ej være ſkeet førend i October. Men man kan ikke regne Angivelſerne ſaa nøje. Det er aabenbart, at Hertugen førſt ved Vernamo, efter at Danehæren allerede var brudt ind i Landet, fik Efterretning om Ragnhildarholmens Fald.
  2. Udtrykkeligt ſiges det ej, at Hertugen da fik Efterretningen, men man ſeer det deraf, at han ſandt det nødvendigt at ſende Tropper til Ljodhuus og Skara.