Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/548

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
526
Haakon Magnussøn.

et formeligt Slag; derfor søgte han kun ved et klogt anlagt Forsvars-System at oprive den. Noget efter Midten af September[1] gik den danske Hær over Grændsen. Hertugen drog sig langsomt tilbage, men passede overalt at optage alle Levnetsmidler og Krigsfornødenheder saaledes, at den danske Hær intet forefandt, hvor den kom; hvor som helst de Danskes Udsendinger indfandt sig for at skaffe det Fornødne“–“ til Veje, havde Hertugens Folk været Aftenen forud, og derhos sværmede Afdelinger af den svenske Hær uophørligt omkring den danske, aner= faldende og dræbende enhver, der vovede sig for langt fra Hovedhæren, saa at Danerne kun med største Vanskelighed arbejdede sig frem. Lidt hurtigere synes det dog at have gaaet for dem, da Hertugen i Vernamo fik Efterretning om at Kong Haakon var kommen til Elven med sin Hær og havde i Hast indtaget baade Ragnhildarholmen og Baahuus[2]. Befalingsmanden paa det første var nemlig den forhen omtalte misfornøjede Nordmand, Thord unge, og han, heder det, opgav Slottet, da Kongen havde begyndt at belejre det, af Frygt for hans Vrede og af Hensyn til det Gods og de Frænder han havde i Norge. Betingelsen for Overgivelsen maa have været den, at Kongen ganske skulde tage ham til Naade, thi de bleve ej alene forligte, men Kongen lod ham endog fremdeles vedblive at føre Befalingen over Slottet. Sandsynligviis stod ogsaa Baahuus under hans Befaling og blev ved samme Lejlighed opgivet uden Sverdslag; de nærmere Omstændigheder derved nævnes ikke. Da Hertug Erik kunde befrygte, at Nordmændene nu ogsaa vilde søge at vinde Ljodhuus og Skara, maatte han sende endeel af sine Tropper derhen for at forsterke Besætningerne. Derved svækkede han sin allerede utilstrækkelige Hær end mere, og maatte strax trække sig tilbage lige til Jønkøping, hvor han satte sig fast i det nærliggende Slot Rombla-

  1. Tiden vides ikke ganske nøje: Riimkrøniken lader Kong Erik ved Ophævelsen af Belejringen for Nykøping sige, at de nu havde ligget der næsten fra Michelsmesse, altsaa fra de første Dage af October, og da nogen Tid maa beregnes for Marschen derhen, bliver Begyndelsen af denne saaledes at henføre til Udgangen af September. I de isl. Annaler beder det at Kong Haakon tiltraadte sit Tog for at tilbageerobre Ragnhildarholmen og Baahuus ved Vintrens Begyndelse (önðverdan vetr), altsaa i Begyndelsen af October, og da nu Riimkrøniken siger at Kongehelle Slot var faldt i hans Hænder lidt før Kong Erik bred ind i Sverige, skulde altsaa dette ej være skeet førend i October. Men man kan ikke regne Angivelserne saa nøje. Det er aabenbart, at Hertugen først ved Vernamo, efter at Danehæren allerede var brudt ind i Landet, fik Efterretning om Ragnhildarholmens Fald.
  2. Udtrykkeligt siges det ej, at Hertugen da fik Efterretningen, men man seer det deraf, at han sandt det nødvendigt at sende Tropper til Ljodhuus og Skara.