Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/546

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
524
Haakon Magnusſøn.

rer, i Spidſen for en mod Norge fiendtlig Hær, og man kan alene forundre ſig over, at han ikke havde erobret det før, og at han ikke, efter nu at have erobret det, lod det nedbryde. Maaſkee troede han det fordeelagtigere at holde det beſat. Hans Tog mod Norge gik nu enten fra Kongehelle eller Ljodhuus nordefter gjennem Innlands, Thorpe og Frikne Hereder[1]. Indbyggerne flygtede for det meſte, hvor han kom; dog hugg de etſteds en Brote i Vejen for ham, men uden derved at kunne ſtandſe ham; han kom over med ſine Mænd og ſlog ſig ned paa Gaarden Lyng i Frikne Hered, der tilhørte den før nævnte Thord unge, en af de misfornøjede Nordmænd, der vare i Hertugens Følge. Nordmændene, ſiger Riimkrøniken, lode Bygden ſtaa øde, ſom om Peſten havde raſet der og alle vare bortdøde; man vilde ikke have mødt et Barn, om man havde redet mange Mile, og Hertugen kunde ikke begribe, hvor de vare blevne af; han ſendte Folk ud til alle Kanter, men de kunde ingen opdage, og dog havde de alle gjemt ſig i Skovene eller paa andre Steder der omkring. Tilſidſt ſendte han ud en Skare af 20 Mand eller der omkring paa gode Heſte for at opſpore dem. Da endeel Nordmænd, der laa paa et Bjerg, hvorfra man havde viid Udſigt, ſaa, at det ikke var flere, ilede de dem imøde, angreb dem og fældte tre af dem, hvoriblandt Ridderen Jøns Blaa; de øvrige flygtede tilbage til Lyng. Hertugen ſendte nu en ſtørre Rytterſkare ud, ſom længe blev holdende paa Marken, i den Tanke at Nordmændene ogſaa vilde anfalde dem, ſaa at de derved kunde faa Lejlighed til at hevne ſine Kammerater, men denne Gang ſaa de intet til dem; Nordmændene gjemte ſig fremdeles bort, og brændte endog alt hvad de ikke kunde tage med, ſaa at Hertugen omſider maatte vende tilbage uden at have udrettet noget[2].

Dette Tog har formodentlig beſkjeftiget Hertugen i Auguſt Maaned Men ſnart fik han alvorligere Farer at møde, thi den danſke Konge, ivrigt opfyldende ſit ved Tractaten givne Løfte, „ſnareſt muligt fiendtligen at angribe Hertugerne“, gjorde nu de frygteligſte Udruſtninger, for, ſom han formodentlig tænkte, at knuſe Hertugerne med et eneſte Slag. Han ſamlede ſit Riges hele Magt, lejede en Mængde tydſke Ryttere, og opbød ſine tydſke Vaſaller og Allierede, blandt dem den tapre og ærlige Henrik Løve, Herre til Meklenburg. Det paaſtaaes at han i alt ſkal have haft 60000 Mand; dette er dog vel uſikkert, men ſaameget er viſt, at det formodentlig var den ſtørſte Hær, ſom i det mindſte før og maa-

  1. Dette ſeer man deraf, at Ljung nævnes ſom det Sted, hvor han ſtandſede. Ljung kaldes i norſke Breve Lyng, nu udtales Navnet, Jung“: det ligger ved den ſaakaldte Ljungs-Kiil, der løber ind noget ſøndenfor Oddevall.
  2. Riimkr. S. 39.