rer, i Spidsen for en mod Norge fiendtlig Hær, og man kan alene forundre sig over, at han ikke havde erobret det før, og at han ikke, efter nu at have erobret det, lod det nedbryde. Maaskee troede han det fordeelagtigere at holde det besat. Hans Tog mod Norge gik nu enten fra Kongehelle eller Ljodhuus nordefter gjennem Innlands, Thorpe og Frikne Hereder[1]. Indbyggerne flygtede for det meste, hvor han kom; dog hugg de etsteds en Brote i Vejen for ham, men uden derved at kunne standse ham; han kom over med sine Mænd og slog sig ned paa Gaarden Lyng i Frikne Hered, der tilhørte den før nævnte Thord unge, en af de misfornøjede Nordmænd, der vare i Hertugens Følge. Nordmændene, siger Riimkrøniken, lode Bygden staa øde, som om Pesten havde raset der og alle vare bortdøde; man vilde ikke have mødt et Barn, om man havde redet mange Mile, og Hertugen kunde ikke begribe, hvor de vare blevne af; han sendte Folk ud til alle Kanter, men de kunde ingen opdage, og dog havde de alle gjemt sig i Skovene eller paa andre Steder der omkring. Tilsidst sendte han ud en Skare af 20 Mand eller der omkring paa gode Heste for at opspore dem. Da endeel Nordmænd, der laa paa et Bjerg, hvorfra man havde viid Udsigt, saa, at det ikke var flere, ilede de dem imøde, angreb dem og fældte tre af dem, hvoriblandt Ridderen Jøns Blaa; de øvrige flygtede tilbage til Lyng. Hertugen sendte nu en større Rytterskare ud, som længe blev holdende paa Marken, i den Tanke at Nordmændene ogsaa vilde anfalde dem, saa at de derved kunde faa Lejlighed til at hevne sine Kammerater, men denne Gang saa de intet til dem; Nordmændene gjemte sig fremdeles bort, og brændte endog alt hvad de ikke kunde tage med, saa at Hertugen omsider maatte vende tilbage uden at have udrettet noget[2].
Dette Tog har formodentlig beskjeftiget Hertugen i August Maaned Men snart fik han alvorligere Farer at møde, thi den danske Konge, ivrigt opfyldende sit ved Tractaten givne Løfte, „snarest muligt fiendtligen at angribe Hertugerne“, gjorde nu de frygteligste Udrustninger, for, som han formodentlig tænkte, at knuse Hertugerne med et eneste Slag. Han samlede sit Riges hele Magt, lejede en Mængde tydske Ryttere, og opbød sine tydske Vasaller og Allierede, blandt dem den tapre og ærlige Henrik Løve, Herre til Meklenburg. Det paastaaes at han i alt skal have haft 60000 Mand; dette er dog vel usikkert, men saameget er vist, at det formodentlig var den største Hær, som i det mindste før og maa-
