lerede have ladet det meste Haab fare, men ganske opgivet det havde hun vel neppe, førend hun her selv nødtes til at overvære Datterens højtidelige Trolovelse med Hertug Eriks niaarige Brodersøn; dette var saaledes ganske vist for hende en Sorgens Dag.
Medens Trolovelsen højtideligholdtes i Oslo, havde Hertug Erik allerede tiltraadt eller i det mindste forberedt et nyt Tog ind i Norge. Det havde maaskee allerede længe været hans Bestemmelse at foretage et saadant, men Efterretningen om Fredsslutningen i Kjøbenhavn, der vistnok strax naaede ham, og om den Hast, hvormed begge Hoffer nu søgte at faa Trolovelsen afholdt, kunde neppe andet end at egge ham til at fremskynde Fiendtlighederne, for at tage Hevn. Det berettes ellers ogsaa at han havde hørt, at Nordmændene vilde angribe ham og at han derfor søgte at forekomme dem. Dette faar nu staa ved sit Verd; det tør maaskee staa i nogen Forbindelse med hvad vi af de islandske Annaler erfare, at Baahuus paa denne Tid enten allerede var faldet eller faldt i hans Magt ved Forræderi[1], og dette finder maaskee igjen bedst sin Forklaring derved, at Grev Jakob, som det ovenfor er omtalt, just paa denne Tid, efter hvad man maa formode, afgik ved Døden; thi det er da højst rimeligt, at den herreløse Besætning er bleven overtalt af Hertug Erik til at opgive Slottet. For Resten synes det næsten at maatte falde af sig selv, at Baahuus, der endnu ikke kan have været synderlig sterkt, blev et Bytte for Hertugen, naar denne befandt sig paa de Kan-
- ↑ Annalerne fortælle nemlig om Kongens senere Tog til Sverige, at han da „tilbagetog Ragnhildarholmen og Baagahuus, som hans egne Mænd havde sveget fra ham“. Riimkr. nævner kun Kongehelle.
der mod Slutningen, at Euphemia lod denne Oversættelse besørge (lod den vende paa Svensk), da der fra Christi Fødsel var hengaaet 1300 Aar og 8 Aar og Maaneder to; en Codex har vel „8 Maaneder og to“, men dette er meningsløst; de tre øvrige have alle „1308 og to Maaneder“. Oversættelsen blev saaledes ferdig i Februar 1308, ikke længe for Kongens og Hertugens Mode paa Munkeholmen, da denne „hoppades konungsens dotter få“. Digtet om Ivent havde hun ladet oversætte 1303, strax efter at Ingebjørg var bleven trolovet med Hertug Erik; Flores og Blanzeflor lod hun oversætte „lidt førend hun døde“, da det atter var blevet godt mellem Kongen og Hertugen, og Brylluppet var i Vente. Oversættelsen af Ivent fandtes endnu i 1340 blandt Kong Magnus Erikssøns Gods paa Baagahuus; „Hertug Fredrik“ havde han foræret til Erling Vidkunnssøn (Dipl. Norv. III. 202).
