Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/544

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
522
Haakon Magnusſøn.

Herrer ſkulde blive i Følge med Kong Haakon, naar denne tiltraadte Tilbagetoget, og dette ſtede enten ſamme Dag, eller paa en af de nærmeſt følgende Dage, thi allerede den 26de Juli var Flaaden kommen til Ekerøerne[1]. Heraf tør man maaſkee ſlutte, at den danſke Konge ikke ret har troet Freden, men fundet det raadeligſt at tage Kong Haakon paa Ordet og faa Feſtemaalet i Stand, førend han endnu ret havde faaet Betænkningstid eller kunde paavirkes enten af ſin Dronning eller Hertug Eriks andre hemmelige Velyndere. Førſt paa Tilbagerejſen fik han høre om Fegtningerne i Kalfſund, men man erfarer ikke at han nu ſøgte at hevne Tabet af de ſyv Skibe ved noget Angreb paa Kongehelle Slot; han maa ikke have følt ſig ſterk nok dertil. Ved Tunsberg aftakkede han, ſom ſedvanligt, Flaaden, og de, der hørte hjemme paa Veſtkanten og i Thrøndelagen, begave ſig didhen[2], medens Kongen med de tvende øſtlandſke Biſkopper, ſit Raad og de danſke Geſandter drog ind til Oslo. Her blev nu Jomfru Ingebjørgs Trolovelſe højtideligt ſluttet ved Ringvexling og den ſedvanlige Formular, i Mariekirken, i Overvær af Dronning Euphemia, Biſkop Helge, Biſkop Ingjald, Erik Valdemarsſøn af Sverige, Hr. Bjarne Erlingsſøn, Hr. Jon Ivarsſøn, Aake Cantſler, Hr. Snare Aſlaksſøn, Hr. Hafthor Jonsſøn, Hr. Asſur Jonsſøn, ſamt flere Herrer. Dronning Euphemia ſkal have græmmet ſig meget over at maatte opgive Haabet om at ſee den hjertelſkede Hertug Erik ſom ſin Svigerſøn. Lige til det ſidſte ſynes hun at have haabet paa en Forandring[3]. Endnu om Vaaren 1308, da Kongen lod kalde Hertugen til hiin Samtale, hvorfra det formelige Brud mellem dem kan regnes, ſynes hun lige ſaavel ſom Hertugen at have glædet ſig ved Tanken om et nær foreſtaaende Bryllup; hun havde, ſom det lader, allerede i Stilhed gjort Forberedelſer dertil; blandt andet havde hun ladet en ny franſk Ridderroman, Hertug Fredrik af Normandie, overſætte paa ſvenſke Vers, ganſke viſt for ogſaa ved Forelæsning af den at fornøje de ridderlige Gjeſter[4]. Siden, da den aabenbare Krig begyndte, maa hun vel al-

    ſige, hvori Fejltagelſen beſtaar. At Trolovelſen fandt Sted kort efter Kongens Ankomſt til Oslo, ſees deraf, at Biſkoppen af Hamar var tilſtede; han var endnu ikke rejſt hjem. Formodentlig ſtede den i en af de ferſke Dage af Auguſt.

  1. Dette ſees af Biſkop Lodins Erklæring, indtagen i utrykt Brev i Barthol. E. 551—555, dat. 26de Decbr. 1311.
  2. Dette ſees, ſom ſagt, af Brev, Lodin vedkommende, af 1ſte Febr. 1311; ligeledes tildeels deraf, at kun de to øſtlandſke Biſkopper nævnes ſom Vidner ved Trolovelſen.
  3. Riimkr. S. 38.
  4. I Overſættelſen af „Hertug Fredrik“, udg. af Sv. Fornſkriftſällſkapet, ſiges