Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/543

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
521
1309. Ingebjørg trolovet med Magnus Byrgesſøn.

Hallvardsſøn, Sighvat af Leirhole, Thore Harf, Sigurd Haareksſøn, Brynjulf Storm, Thrond Gunnulfsſøn, Gunnar Thane, Byrge Thorkellsſøn, Serk Petersſøn, Ivar Steinarsſøn, Eivind Simonsſøn, Eyſtein Arnesſøn og Andres Sigurdsſøn, ſamt af Hirdmændene Haakon Thoresſøn, Jon Gudbrandsſøn, Ivar Arnesſøn, Brynjulf Agmundsſøn, Agmund Eivindsſøn, Jon af Strand, Audun Guthormsſøn, Haakon Agmundsſøn, Peter Petersſøn og Gudbrand Gudbrandsſøn[1]. Allerede tre Dage efter Tractatens Afſlutning, paa Mariæ Magdalenæ Dag eller 20de Juli, lod man Junker Magnus, i ſin Faders og Kong Eriks Nærværelſe, højtideligt meddele Biſkop Peter af Viborg, Jens, Provſt i Odenſe, og Hr. Ingvar Hjort ſin Fuldmagt til paa hans Vegne at feſte den norſke Kongedatter[2]. Henſigten var, ſom man ſeer, at disſe

  1. Barthol. E. 346 ff., og derefter ſaavel i Analecta S. 103 ff. ſom i Dipl. Sv. No. 1629. Af de her opregnede Forløftesmænd er der enkelte, ſom ikke nævnes paa noget andet Sted, og om hvilke man derfor intet andet veed. Af de øvrige have vi allerede omtalt flere; andre ville i det følgende blive nævnte. Huitfeld, der viſtnok bar haft Originalen for ſig, anfører her nogle flere Navne, end Afſkriften i Bartholiniana, hvor et Par maa være udeglemte (Sigurd af Rande og Thrond Hallvardsſøn), men for Reſten ere flere Navne hos ham næſten ukjendelige. Naar man underſøger Abſalon Pedersſøns Fortegnelſe (S. 96) over Baroner og Riddere under Kong Haakon Magnusſøn, ſeer man ſtrax at han maa have haft denne Tractat for ſig, thi Navnene findes der ganſke i ſamme Orden.
  2. Actſtykket om Ingebjørgs Trolovelſe, hvor ogſaa Fuldmagtens Udſtedelſe omtales, findes kun hos Huitfeld i Uddrag, men vrimler af Fejl. For det førſte ſtaar der, at Fuldmagten, dateret Mariæ Magdalenæ Dag, er udſtedt i „Hammeren“. Dette Navn er ſimpelt hen Fejllæsning af Hamn eller Haun eller Hamniæ, d. v. ſ. Kjøbenhavn, thi naar Freden var ſluttet i Kjøbenhavn 17de Juli, og Fuldmagten tre Dage efter udſtedtes i Kong Eriks og Kong Byrges Nærværelſe, ſamt aabenbart i een Henſigt, at de Befuldmægtigede ſkulde følge med den tilbagevendende norſke Flaade, er det klart at der ej kan være Spørgsmaal om noget andet Sted, hvor eet kunde være ſkeet, end Kjøbenhavn; hvis vi havde det af Kong Erik udſtedte Exemplar af Tractaten, vilde vi ſikkert ogſaa der finde Biſkop Peter, Jens Provſt og Ingvar Hjort ſom Medbeſeglere. Fremdeles ere Navnene paa Vidnerne ved Trolovelſen forvanſkede. „Johan Iversſøn hans Cantſler, Aage“, ſkal læſes: „Jon Ivarsſøn, Cantſler Aake“; „Svend Aſlag“ læs „Snare Aſlaksſøn“; „Hack, Thore Jensſøn“ læs „Hafthor Jonsſøn“; Adler Jensſøn“, læs „Asſur Jonsſøn“; de to ſidſte Navne „Svend, Erik“, lade ſig ikke forklare. Endelig er Slutningsdateringen for det hele Document, Marſtrand 1309 den 16de Mai, øjenſynligt urigtig, thi derved bliver jo Vidnesbyrdet om den ſluttede Trolovelſe ældre end Fuldmagten. Da Brevet var beſeglet baade med deres og Kongens Segl, og udſtedt i Marſtrand, er det klart at det maa være ſkeet, da Kongen, ſom Annalerne berette, i Begyndelſen af Vintren, altſaa førſt i October, gjorde et nyt Tog til Landsenden, og at de danſke Geſandter formedelſt Ufreden ej tidligere kunde vende tilbage. Der maa ſaaledes have været noget ved Dateringen, der kunde misforſtaaes og er blevet misforſtaaet af Huitfeld, ſkjønt det ej er ſaa let at