Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/543

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
521
1309. Ingebjørg trolovet med Magnus Byrgessøn.

Hallvardssøn, Sighvat af Leirhole, Thore Harf, Sigurd Haarekssøn, Brynjulf Storm, Thrond Gunnulfssøn, Gunnar Thane, Byrge Thorkellssøn, Serk Peterssøn, Ivar Steinarssøn, Eivind Simonssøn, Eystein Arnessøn og Andres Sigurdssøn, samt af Hirdmændene Haakon Thoressøn, Jon Gudbrandssøn, Ivar Arnessøn, Brynjulf Agmundssøn, Agmund Eivindssøn, Jon af Strand, Audun Guthormssøn, Haakon Agmundssøn, Peter Peterssøn og Gudbrand Gudbrandssøn[1]. Allerede tre Dage efter Tractatens Afslutning, paa Mariæ Magdalenæ Dag eller 20de Juli, lod man Junker Magnus, i sin Faders og Kong Eriks Nærværelse, højtideligt meddele Biskop Peter af Viborg, Jens, Provst i Odense, og Hr. Ingvar Hjort sin Fuldmagt til paa hans Vegne at feste den norske Kongedatter[2]. Hensigten var, som man seer, at disse

  1. Barthol. E. 346 ff., og derefter saavel i Analecta S. 103 ff. som i Dipl. Sv. No. 1629. Af de her opregnede Forløftesmænd er der enkelte, som ikke nævnes paa noget andet Sted, og om hvilke man derfor intet andet veed. Af de øvrige have vi allerede omtalt flere; andre ville i det følgende blive nævnte. Huitfeld, der vistnok bar haft Originalen for sig, anfører her nogle flere Navne, end Afskriften i Bartholiniana, hvor et Par maa være udeglemte (Sigurd af Rande og Thrond Hallvardssøn), men for Resten ere flere Navne hos ham næsten ukjendelige. Naar man undersøger Absalon Pederssøns Fortegnelse (S. 96) over Baroner og Riddere under Kong Haakon Magnussøn, seer man strax at han maa have haft denne Tractat for sig, thi Navnene findes der ganske i samme Orden.
  2. Actstykket om Ingebjørgs Trolovelse, hvor ogsaa Fuldmagtens Udstedelse omtales, findes kun hos Huitfeld i Uddrag, men vrimler af Fejl. For det første staar der, at Fuldmagten, dateret Mariæ Magdalenæ Dag, er udstedt i „Hammeren“. Dette Navn er simpelt hen Fejllæsning af Hamn eller Haun eller Hamniæ, d. v. s. Kjøbenhavn, thi naar Freden var sluttet i Kjøbenhavn 17de Juli, og Fuldmagten tre Dage efter udstedtes i Kong Eriks og Kong Byrges Nærværelse, samt aabenbart i een Hensigt, at de Befuldmægtigede skulde følge med den tilbagevendende norske Flaade, er det klart at der ej kan være Spørgsmaal om noget andet Sted, hvor eet kunde være skeet, end Kjøbenhavn; hvis vi havde det af Kong Erik udstedte Exemplar af Tractaten, vilde vi sikkert ogsaa der finde Biskop Peter, Jens Provst og Ingvar Hjort som Medbeseglere. Fremdeles ere Navnene paa Vidnerne ved Trolovelsen forvanskede. „Johan Iverssøn hans Cantsler, Aage“, skal læses: „Jon Ivarssøn, Cantsler Aake“; „Svend Aslag“ læs „Snare Aslakssøn“; „Hack, Thore Jenssøn“ læs „Hafthor Jonssøn“; Adler Jenssøn“, læs „Assur Jonssøn“; de to sidste Navne „Svend, Erik“, lade sig ikke forklare. Endelig er Slutningsdateringen for det hele Document, Marstrand 1309 den 16de Mai, øjensynligt urigtig, thi derved bliver jo Vidnesbyrdet om den sluttede Trolovelse ældre end Fuldmagten. Da Brevet var beseglet baade med deres og Kongens Segl, og udstedt i Marstrand, er det klart at det maa være skeet, da Kongen, som Annalerne berette, i Begyndelsen af Vintren, altsaa først i October, gjorde et nyt Tog til Landsenden, og at de danske Gesandter formedelst Ufreden ej tidligere kunde vende tilbage. Der maa saaledes have været noget ved Dateringen, der kunde misforstaaes og er blevet misforstaaet af Huitfeld, skjønt det ej er saa let at