Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/542

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
520
Haakon Magnussøn.

indbyrdes til at skaffe hinanden Ret over de Personer, mod hvem den ene maatte begynde Klagemaal i den andens Rige; c) Kongen af Danmark skulde nu strax afgive til Kong Haakon alt hans Mødrenegods i Danmark til frit Brug, og med Indtægterne deraf fra Præliminær-Tractatens Udstedelsesdag den 29de August f. A., af hvem de saa vare optagne eller maatte vorde optagne, alt indtil Kong Haakon var kommen i Besiddelse af Slottene og de fire Hereder i Halland, samt skaffe denne Ret over de Personer, hvem han i den Anledning maatte sagsøge; d) Kongen af Danmark skulde snarest muligt fiendtligt angribe Hertugerne i Sverige, og Kong Haakon skulde ikke slutte Fred, Stilstand eller tage Dag med dem uden Danekongens Samtykke; eller, hvis det endelig maatte skee, skulde Stilstanden kun være kort, og Danekongen og hans Rige indsluttes deri, samt betimeligt underrettes derom af Norges Konge, for at de siden begge kunne beslutte hvad der var tjenligst; e) hverken Danmarks eller Norges Konge maatte indgaa nogen Separatfred med Hertugernes Venner, undtagen dem, som de kunde faa draget over paa sit eller Kong Byrges Parti, saa at man nød godt af deres Tjeneste eller Hjelp; f) Kjøbmænd fra begge Riger, der i det ene eller det andet havde lidt Skibbrud, skulde uhindret kunne bjerge og beholde sit Gods, og der skulde overhoved ej fordres større Told af Handelsmændene end de fra gammel Tid plejede at betale; g) de Varer, som Kjøbmænd fra det ene Rige maatte have indkjøbt i det andet, førend det Udførselsforbud, der som sedvanligt ledsagede Krigserklæringen, var bekjendtgjort, maatte strax frit udføres, naar den sedvanlige Told var betalt; men hvad der var indkjøbt efter Bekjendtgjørelsen, maatte ikke uden almindelig Tilladelse indføres; h) endelig forpligtede Kong Haakon sig til efter sin Hjemkomst at skaffe 270 Ridderes og Hirdmænds skriftlige og beseglede Forløfte paa at alle i denne Tractat af ham vedtagne Forpligtelser ubrødeligt skulde overholdes, og disse Forløftesbreve skulde Kongen næste Aars St. Hansdag overlevere danske Gesandter, hvis Farten da var sikker; var den det ikke, skulde han til samme Dag sende Forløftesbrevene til Kjøbenhavn, og ved samme Lejlighed skulde da ogsaa den danske Konge overlevere de norske Gesandter lignende Forløftesbreve fra sin Side. Døde nogen af Forloverne, skulde en anden sættes i hans Sted. Ligesom forhen, stillede Kong Haakon sig under Biskoppen af Roskildes, og Kong Erik sig under Biskoppen af Oslos Dom og Bann, hvis de brøde Tractaten. Den norske Gjenpart, som er den eneste, vi kjende, da den danske er tabt, er medbeseglet, foruden af de fire Biskopper, Magister Capellarum og Erik Valdemarssøn af Sverige, ogsaa af Baronerne Bjarne Erlingssøn, Thore Haakonssøn og Snare Aslakssøn, af Ridderne Thorvald Thoressøn, Eilif Eilifssøn, Sigurd af Rande, Thrond