Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/542

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
520
Haakon Magnusſøn.

indbyrdes til at ſkaffe hinanden Ret over de Perſoner, mod hvem den ene maatte begynde Klagemaal i den andens Rige; c) Kongen af Danmark ſkulde nu ſtrax afgive til Kong Haakon alt hans Mødrenegods i Danmark til frit Brug, og med Indtægterne deraf fra Præliminær-Tractatens Udſtedelſesdag den 29de Auguſt f. A., af hvem de ſaa vare optagne eller maatte vorde optagne, alt indtil Kong Haakon var kommen i Beſiddelſe af Slottene og de fire Hereder i Halland, ſamt ſkaffe denne Ret over de Perſoner, hvem han i den Anledning maatte ſagſøge; d) Kongen af Danmark ſkulde ſnareſt muligt fiendtligt angribe Hertugerne i Sverige, og Kong Haakon ſkulde ikke ſlutte Fred, Stilſtand eller tage Dag med dem uden Danekongens Samtykke; eller, hvis det endelig maatte ſkee, ſkulde Stilſtanden kun være kort, og Danekongen og hans Rige indſluttes deri, ſamt betimeligt underrettes derom af Norges Konge, for at de ſiden begge kunne beſlutte hvad der var tjenligſt; e) hverken Danmarks eller Norges Konge maatte indgaa nogen Separatfred med Hertugernes Venner, undtagen dem, ſom de kunde faa draget over paa ſit eller Kong Byrges Parti, ſaa at man nød godt af deres Tjeneſte eller Hjelp; f) Kjøbmænd fra begge Riger, der i det ene eller det andet havde lidt Skibbrud, ſkulde uhindret kunne bjerge og beholde ſit Gods, og der ſkulde overhoved ej fordres ſtørre Told af Handelsmændene end de fra gammel Tid plejede at betale; g) de Varer, ſom Kjøbmænd fra det ene Rige maatte have indkjøbt i det andet, førend det Udførſelsforbud, der ſom ſedvanligt ledſagede Krigserklæringen, var bekjendtgjort, maatte ſtrax frit udføres, naar den ſedvanlige Told var betalt; men hvad der var indkjøbt efter Bekjendtgjørelſen, maatte ikke uden almindelig Tilladelſe indføres; h) endelig forpligtede Kong Haakon ſig til efter ſin Hjemkomſt at ſkaffe 270 Ridderes og Hirdmænds ſkriftlige og beſeglede Forløfte paa at alle i denne Tractat af ham vedtagne Forpligtelſer ubrødeligt ſkulde overholdes, og disſe Forløftesbreve ſkulde Kongen næſte Aars St. Hansdag overlevere danſke Geſandter, hvis Farten da var ſikker; var den det ikke, ſkulde han til ſamme Dag ſende Forløftesbrevene til Kjøbenhavn, og ved ſamme Lejlighed ſkulde da ogſaa den danſke Konge overlevere de norſke Geſandter lignende Forløftesbreve fra ſin Side. Døde nogen af Forloverne, ſkulde en anden ſættes i hans Sted. Ligeſom forhen, ſtillede Kong Haakon ſig under Biſkoppen af Roskildes, og Kong Erik ſig under Biſkoppen af Oslos Dom og Bann, hvis de brøde Tractaten. Den norſke Gjenpart, ſom er den eneſte, vi kjende, da den danſke er tabt, er medbeſeglet, foruden af de fire Biſkopper, Magiſter Capellarum og Erik Valdemarsſøn af Sverige, ogſaa af Baronerne Bjarne Erlingsſøn, Thore Haakonsſøn og Snare Aſlaksſøn, af Ridderne Thorvald Thoresſøn, Eilif Eilifsſøn, Sigurd af Rande, Thrond