Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/54

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
32
Erik Magnusſen.

Ungdom føddes der dog i dette Egteſkab en Datter, der blev kaldt Margrete, enten efter Moderen, eller efter Kongens Farmoder af ſamme Navn. Der ſtod nu en Halvdeel af Medgiften tilbage (den førſte Halvdeel ſynes at være bleven fuldſtændigt afbetalt ved det beſtemte Fjerdedeels-Afdrag 1282) og netop denne Halvdeel ſkulde efter Tractaten tilfalde Barnet, medens Morgengaven derimod ſkulde falde tilbage til Kongen. Han ſendte ufortøvet Geſandter (der vides ikke hvilte) for at melde Dødsfaldet og gjøre Kongedatterens Fordring gjeldende[1]; Den ſkotſke Konge modtog Geſandterne godt, og erkjendte ogſaa fuldkommen Rigtigheden af Fordringen, men benyttede ſig af ſin ved Tractaten hjemlede Ret til at anviſe Jordegods i Stedet for Penge, hvormed da ogſaa Geſandterne lode ſeg nøje. Forhandlingerne maa ellers have løbet nok ſaa venligt af, da der fortælles, at Kong Alexander efter Overlæg med ſit Raad lod Geſandter med rige Foræringer til Kong Erik følge tilbage med de hjemvendende norſke. Saaledes vedblev fremdeles den gode Forſtaaelſe med Skotland. Vi ville ſnart ſee, hvorledes begge Riger ſenere for en tørt Tid kom endnu nærmere i Berørelſe med hinanden.

67. Fornyede Stridigheder mellem Erkebiſkoppen og Høvdingerne. Erkebiſkoppens Landflygtighed og Død.


Vi vende tilbage til Bryllups- og Kroningsfeſten om Sommeren 1281. Her var, ſom forhen nævnt, Erkebiſkoppen, alle Biſkopperne og mange af Storhøvdingerne tilſtede, og umiddelbart efter Feſtlighedernes

  1. Fordun, l. c. Her tales der rigtignok kun om en Fordring af 700 Mkr., men da Halvdelen af Medgiften udgjorde 7000, ſkulde man antage, at 700 (vij c) ved Skrivfejl er ſat iſtedetfor 7000 (vij m). Man ſeer ogſaa af Brev hos Rymer, udſtedt af Kong Edward i England til K. John Baliol i Skotland den 16de November 1293, at Kong Alexander iſtedetfor de 7000 Mkr., der ſtode tilbage af Medgiften, anviiſte Kong Erik endeel Landgodſer, nemlig Rotthemaay i Moray, Bathket og Ratho ved Edinburgh. Balhelwy ved Aberdeen, ſamt noget ved Banff, jvfr. Breve af 28de Dec. 1292 ſamt Fortegnelſen over de i dette Aar af K. Edward tilbagegivne Breve, hvoriblandt Qvittering fra Audun Hugleiksſøn og Ivar Olafsſøn, Jomfru Margretes Befuldmægtigede, rfr 350 Mk. Sterl. modtagne fra Gaardene Bathket eg Ratho paa hendes Vegne. Det omtales ogſaa en Qvittering fra „Frater Bernardus Ludovici de ordine minorum“, for 700 Mk. modtagne al Jomfruens Tilgodehavende, men her maa vare en Fejl indløben, da Bjarne Lodinsſøn, Cantſleren, ej var Minorit. Sandſynligviis ſkal der iſtedetfor „Bernardi fil Ludovici“ ſtaa „Mauritii“ (den oftere omtalte Broder Mauritiu)s: eller de have begge to været nævnte, ſaaledes at Titlen frater &c. kun vedkommer Mauritius, men dennes Navn er ved en Incurie udeladt. Forøvrigt er det merkeligt nok, at der ogſaa her tales om 700 Mk. Sølv. Skulde Bjarne Cantſler og Mauritius have været Geſandterne i 1283?