Ungdom føddes der dog i dette Egteskab en Datter, der blev kaldt Margrete, enten efter Moderen, eller efter Kongens Farmoder af samme Navn. Der stod nu en Halvdeel af Medgiften tilbage (den første Halvdeel synes at være bleven fuldstændigt afbetalt ved det bestemte Fjerdedeels-Afdrag 1282) og netop denne Halvdeel skulde efter Tractaten tilfalde Barnet, medens Morgengaven derimod skulde falde tilbage til Kongen. Han sendte ufortøvet Gesandter (der vides ikke hvilte) for at melde Dødsfaldet og gjøre Kongedatterens Fordring gjeldende[1]; Den skotske Konge modtog Gesandterne godt, og erkjendte ogsaa fuldkommen Rigtigheden af Fordringen, men benyttede sig af sin ved Tractaten hjemlede Ret til at anvise Jordegods i Stedet for Penge, hvormed da ogsaa Gesandterne lode seg nøje. Forhandlingerne maa ellers have løbet nok saa venligt af, da der fortælles, at Kong Alexander efter Overlæg med sit Raad lod Gesandter med rige Foræringer til Kong Erik følge tilbage med de hjemvendende norske. Saaledes vedblev fremdeles den gode Forstaaelse med Skotland. Vi ville snart see, hvorledes begge Riger senere for en tørt Tid kom endnu nærmere i Berørelse med hinanden.
Vi vende tilbage til Bryllups- og Kroningsfesten om Sommeren 1281. Her var, som forhen nævnt, Erkebiskoppen, alle Biskopperne og mange af Storhøvdingerne tilstede, og umiddelbart efter Festlighedernes
- ↑ Fordun, l. c. Her tales der rigtignok kun om en Fordring af 700 Mkr., men da Halvdelen af Medgiften udgjorde 7000, skulde man antage, at 700 (vij c) ved Skrivfejl er sat istedetfor 7000 (vij m). Man seer ogsaa af Brev hos Rymer, udstedt af Kong Edward i England til K. John Baliol i Skotland den 16de November 1293, at Kong Alexander istedetfor de 7000 Mkr., der stode tilbage af Medgiften, anviiste Kong Erik endeel Landgodser, nemlig Rotthemaay i Moray, Bathket og Ratho ved Edinburgh. Balhelwy ved Aberdeen, samt noget ved Banff, jvfr. Breve af 28de Dec. 1292 samt Fortegnelsen over de i dette Aar af K. Edward tilbagegivne Breve, hvoriblandt Qvittering fra Audun Hugleikssøn og Ivar Olafssøn, Jomfru Margretes Befuldmægtigede, rfr 350 Mk. Sterl. modtagne fra Gaardene Bathket eg Ratho paa hendes Vegne. Det omtales ogsaa en Qvittering fra „Frater Bernardus Ludovici de ordine minorum“, for 700 Mk. modtagne al Jomfruens Tilgodehavende, men her maa vare en Fejl indløben, da Bjarne Lodinssøn, Cantsleren, ej var Minorit. Sandsynligviis skal der istedetfor „Bernardi fil Ludovici“ staa „Mauritii“ (den oftere omtalte Broder Mauritiu)s: eller de have begge to været nævnte, saaledes at Titlen frater &c. kun vedkommer Mauritius, men dennes Navn er ved en Incurie udeladt. Forøvrigt er det merkeligt nok, at der ogsaa her tales om 700 Mk. Sølv. Skulde Bjarne Cantsler og Mauritius have været Gesandterne i 1283?
