Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/538

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
516
Haakon Magnussøn.

ment Mørke. At vi i October 1310 finde Une Peterssøn atter i Bergen[1], behøver ej at udlægges derhen, at han den hele Tid havde været hindret fra at komme tilbage til sin Syssel, og at Jemteland følgelig ikke engang da var tilbageerobret. Det maa under disse Omstændigheder betragtes som et Held for Landet og Kongen, at den gamle Erkebiskop Jørund afgik ved Døden den 10–11te April 1309[2]. Han havde længe været svagelig, og, som der fortælles, holdt næsten indestængt og i et Slags Umyndighedstilstand af Chorsbrødrene; men denne foregivne Tvang hindrede ham dog, som man seer, ikke fra at vise sig meget myndig og virksom i Conciliesagen, og saaledes maa han da ogsaa let have kunnet deeltage i alle Slags Intriger.

Kongen kom ikke saa hurtigt afsted som han i sin Skrivelse til Thrønderne synes at have tænkt, thi den 8de Mai var han endnu i Bergen, hvor han lod en Kiste, indeholdende Offer til St. Olaf, i Capell-Magisterens og Fehirden Erlend Styrkaarssøns, Hr. Une Peterssøns og Hr. Erlend Aamundessøns Nærværelse vel tillæse og forvare i Apostelkirken, efter at Pengene først vare eftertalte og Indholdet optegnet, fordi han, som han sagde, ikke vilde at Kirken skulde lide noget Tab medens den var uden Formand[3]. Men da stod han ogsaa ferdig til Afrejsen, thi fire Dage efter var han paa Agvaldsnes paa Vejen sydover. Ved Pintsetid (18de Mai) maa Kongen formodentlig være kommen til Tunsberg, thi da, heder det i Riimkrøniken, gjorde han mange Snekker og store Baade rede, for at sejle ud. Men det varede dog nok længe førend alle de Udbudne indfandt sig; Biskop Arne f. Ex. var endnu den 4de Juni i Bergen[4], skjønt vi siden dog finde ham med paa Toget: nogle, siger Riimkrøniken, laa og hjemme, efter at Kongen allerede var afsejlet, hvad enten det nu kom af uforudseede Hindringer, eller fordi de vare hemmelige Tilhængere af Hertugen. Af flere Omstændigheder skulde man formode, at Kongen ikke kom afsted førend midt i Juni[5]. I Følge med ham vare alle de fire Biskopper, (nu, siden Erkebiskoppen var død, maatte naturligviis al Tale om Conciliet og alle Indvendinger, som derifra kunde hentes, bortfalde), Hr. Finn

  1. Dipl. Norv. II. 103.
  2. Den 10de (4 Nætter før Tiburtii og Valeriani Messe) angives i Laur. Saga Cap. 27, den 11te (III. id. Apr.) i Biskop Arnes Brev af 4de Juni 1309, Barthol. E. 517.
  3. Dipl. Norv. II. 96.
  4. Arnes Brev fra Bergen af 4de Juni, Barthol. E. 517.
  5. Slaget i Kalfsund sandt, som det vil sees, Sted omkring 17de Juli, og længere end 3 Uger kunne dog vel ikke de norske Skibe have ligget der for Modvind. Altsaa kunne de ej være komne afsted førend efter Midten af Juni.