Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/538

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
516
Haakon Magnusſøn.

ment Mørke. At vi i October 1310 finde Une Petersſøn atter i Bergen[1], behøver ej at udlægges derhen, at han den hele Tid havde været hindret fra at komme tilbage til ſin Sysſel, og at Jemteland følgelig ikke engang da var tilbageerobret. Det maa under disſe Omſtændigheder betragtes ſom et Held for Landet og Kongen, at den gamle Erkebiſkop Jørund afgik ved Døden den 10—11te April 1309[2]. Han havde længe været ſvagelig, og, ſom der fortælles, holdt næſten indeſtængt og i et Slags Umyndighedstilſtand af Chorsbrødrene; men denne foregivne Tvang hindrede ham dog, ſom man ſeer, ikke fra at viſe ſig meget myndig og virkſom i Concilieſagen, og ſaaledes maa han da ogſaa let have kunnet deeltage i alle Slags Intriger.

Kongen kom ikke ſaa hurtigt afſted ſom han i ſin Skrivelſe til Thrønderne ſynes at have tænkt, thi den 8de Mai var han endnu i Bergen, hvor han lod en Kiſte, indeholdende Offer til St. Olaf, i Capell-Magiſterens og Fehirden Erlend Styrkaarsſøns, Hr. Une Petersſøns og Hr. Erlend Aamundesſøns Nærværelſe vel tillæſe og forvare i Apoſtelkirken, efter at Pengene førſt vare eftertalte og Indholdet optegnet, fordi han, ſom han ſagde, ikke vilde at Kirken ſkulde lide noget Tab medens den var uden Formand[3]. Men da ſtod han ogſaa ferdig til Afrejſen, thi fire Dage efter var han paa Agvaldsnes paa Vejen ſydover. Ved Pintſetid (18de Mai) maa Kongen formodentlig være kommen til Tunsberg, thi da, heder det i Riimkrøniken, gjorde han mange Snekker og ſtore Baade rede, for at ſejle ud. Men det varede dog nok længe førend alle de Udbudne indfandt ſig; Biſkop Arne f. Ex. var endnu den 4de Juni i Bergen[4], ſkjønt vi ſiden dog finde ham med paa Toget: nogle, ſiger Riimkrøniken, laa og hjemme, efter at Kongen allerede var afſejlet, hvad enten det nu kom af uforudſeede Hindringer, eller fordi de vare hemmelige Tilhængere af Hertugen. Af flere Omſtændigheder ſkulde man formode, at Kongen ikke kom afſted førend midt i Juni[5]. I Følge med ham vare alle de fire Biſkopper, (nu, ſiden Erkebiſkoppen var død, maatte naturligviis al Tale om Conciliet og alle Indvendinger, ſom derifra kunde hentes, bortfalde), Hr. Finn

  1. Dipl. Norv. II. 103.
  2. Den 10de (4 Nætter før Tiburtii og Valeriani Mesſe) angives i Laur. Saga Cap. 27, den 11te (III. id. Apr.) i Biſkop Arnes Brev af 4de Juni 1309, Barthol. E. 517.
  3. Dipl. Norv. II. 96.
  4. Arnes Brev fra Bergen af 4de Juni, Barthol. E. 517.
  5. Slaget i Kalfſund ſandt, ſom det vil ſees, Sted omkring 17de Juli, og længere end 3 Uger kunne dog vel ikke de norſke Skibe have ligget der for Modvind. Altſaa kunne de ej være komne afſted førend efter Midten af Juni.