Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/536

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
514
Haakon Magnussøn.

at han i sit Hjerte var overbeviist derom, kan man læse mellem Linjerne af hans Brev. At Erkebiskoppens Agitationer intet udrettede, skyldes vel deels den Omstændighed, at Hertug Eriks Tog til Oslo aabenbart ikke havde de beregnede Følger, deels ogsaa Thrøndernes Patriotisme og den Virksomhed, som Kongens troe Venner blandt Magthaverne i Landskabet udviklede. Hvo de fornemste af disse vare, sees af det ovenfor berørte Brev, som Kongen den 5te April skrev fra Bergen til alle Thrønderne for at takke dem for deres udviiste Kjekhed og bestemme det fornødne angaaende de videre Udrustninger. „Som vi allerede før have tilskrevet eder“, siger han, „have vi erfaret, at Svearne have ødet og overrendt en Deel af Jemteland, men I gjorde eder megen Flid for at staa imod og verge Throndhjem, samt bøde eder til at ville tilbagevinde det som var tabt af vort Rige, hvorfor vi takke eder særdeles nu som før, og I kunne være forvissede om at vi skulle vise os erkjendtlige derfor. Derfor ville vi nu denne Gang heller ikke have flere end fem Skibe herfra i Ferden med os øster, og 50 Mand paa hvert; dem af de haandgangne Mænd og Almuesmændene, som Hr. Peter Andressøn og Hr. Sæbjørn Helgessøn bestemme, med tilhørende Kost af Ledingen; disse byde vi strengeligen at skynde sig efter os saa hurtigt som muligt, men alle de andre ville vi skulle blive tilbage, og deels forsvare denne Deel af Landet, deels fare op i Jemteland saa snart Vejene ere fremkommelige, og rense samt tilbagevinde dette Landskab, alt eftersom Hr. Peter Andressøn, Hr. Une Peterssøn, Hr. Sigurd (Jonssøn) Lagmand og Hr. Serk paa Austraat tilligemed de øvrige, vi have beskikket til Formænd her, bestemme; vi byde eder paa det alvorligste at adlyde dem og rette eder efter hvad de tilsige eder, ganske saaledes som om vi selv vare tilstede, og det vente vi, at Enhver vil være villig til at verge Landet og sin egen Fred og Frihed, samt gjøre alt, hvad han orker, mod Fienderne“[1]. Dette Brev, hvoraf man forøvrigt seer, at Jemteland da endnu ej var tilbageerobret, viser at Hr. Peter Andressøn, Lagmanden Hr. Sigurd Jonssøn og Hr. Serk paa Austraat, maaskee en Ættling af Aasulf Kongsfrænde paa Austraat, maa have været de fornemste blandt de Høvdinger, paa hvis Bistand Kongen nu regnede, og hvem han derfor overdrog at sørge for Landskabets Forsvar. Une Peterssøn nævnes i Egenskab af Sysselmand i Jemteland, da han maatte være den nærmeste til at forestaa dets Tilbage-Erobring. Hr. Sæbjørn Helgessøn fra Bergen forekommer her aabenbart som Kongens Befuldmægtiget til at paaskynde den Udrustning, der skulde gaa sydefter. Men hvor mange der foruden hine fire udnævntes til Formænd, vides ikke, kun saa meget

  1. Dipl. Norv. I. 121.