Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/536

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
514
Haakon Magnusſøn.

at han i ſit Hjerte var overbeviiſt derom, kan man læſe mellem Linjerne af hans Brev. At Erkebiſkoppens Agitationer intet udrettede, ſkyldes vel deels den Omſtændighed, at Hertug Eriks Tog til Oslo aabenbart ikke havde de beregnede Følger, deels ogſaa Thrøndernes Patriotisme og den Virkſomhed, ſom Kongens troe Venner blandt Magthaverne i Landſkabet udviklede. Hvo de fornemſte af disſe vare, ſees af det ovenfor berørte Brev, ſom Kongen den 5te April ſkrev fra Bergen til alle Thrønderne for at takke dem for deres udviiſte Kjekhed og beſtemme det fornødne angaaende de videre Udruſtninger. „Som vi allerede før have tilſkrevet eder“, ſiger han, „have vi erfaret, at Svearne have ødet og overrendt en Deel af Jemteland, men I gjorde eder megen Flid for at ſtaa imod og verge Throndhjem, ſamt bøde eder til at ville tilbagevinde det ſom var tabt af vort Rige, hvorfor vi takke eder ſærdeles nu ſom før, og I kunne være forvisſede om at vi ſkulle viſe os erkjendtlige derfor. Derfor ville vi nu denne Gang heller ikke have flere end fem Skibe herfra i Ferden med os øſter, og 50 Mand paa hvert; dem af de haandgangne Mænd og Almuesmændene, ſom Hr. Peter Andresſøn og Hr. Sæbjørn Helgesſøn beſtemme, med tilhørende Koſt af Ledingen; disſe byde vi ſtrengeligen at ſkynde ſig efter os ſaa hurtigt ſom muligt, men alle de andre ville vi ſkulle blive tilbage, og deels forſvare denne Deel af Landet, deels fare op i Jemteland ſaa ſnart Vejene ere fremkommelige, og renſe ſamt tilbagevinde dette Landſkab, alt efterſom Hr. Peter Andresſøn, Hr. Une Petersſøn, Hr. Sigurd (Jonsſøn) Lagmand og Hr. Serk paa Auſtraat tilligemed de øvrige, vi have beſkikket til Formænd her, beſtemme; vi byde eder paa det alvorligſte at adlyde dem og rette eder efter hvad de tilſige eder, ganſke ſaaledes ſom om vi ſelv vare tilſtede, og det vente vi, at Enhver vil være villig til at verge Landet og ſin egen Fred og Frihed, ſamt gjøre alt, hvad han orker, mod Fienderne“[1]. Dette Brev, hvoraf man forøvrigt ſeer, at Jemteland da endnu ej var tilbageerobret, viſer at Hr. Peter Andresſøn, Lagmanden Hr. Sigurd Jonsſøn og Hr. Serk paa Auſtraat, maaſkee en Ættling af Aasulf Kongsfrænde paa Auſtraat, maa have været de fornemſte blandt de Høvdinger, paa hvis Biſtand Kongen nu regnede, og hvem han derfor overdrog at ſørge for Landſkabets Forſvar. Une Petersſøn nævnes i Egenſkab af Sysſelmand i Jemteland, da han maatte være den nærmeſte til at foreſtaa dets Tilbage-Erobring. Hr. Sæbjørn Helgesſøn fra Bergen forekommer her aabenbart ſom Kongens Befuldmægtiget til at paaſkynde den Udruſtning, der ſkulde gaa ſydefter. Men hvor mange der foruden hine fire udnævntes til Formænd, vides ikke, kun ſaa meget

  1. Dipl. Norv. I. 121.