og at Grev Jakobs Raad saaledes var meget vel betænkt, vise noksom de naive Beklagelser derover af Riimkrønikens samtidige Forfatter. „Huset“, siger han, „gjør dem Vaande, der fare op og ned ad Elven; det, man beder om, er ej altid godt;
den der till rådde att byggja det opp,
lön take han i helvetes pott!“
Kong Haakon var imidlertid dragen hjem, og som det lader allerede nu ved Vintrens Begyndelse til Bergen, for der at drive paa større Udrustninger[1]. Han ventede formodentlig ikke, at Hertug Erik førend til næste Vaar vilde begynde Fiendtligheder. Men hvis saa var, da tog han storligen fejl. Hertug Erik ventede kun, til Frosten var indtraadt, og Isen havde tillagt Vandene; da samlede han i Hast en Krigsmagt, brød ind i Norge, og standsede ikke førend han kom til Oslo. Alle de misfornøjede norske Høvdinger vare med[2], hvad enten de nu først sluttede sig til ham eller allerede havde opsøgt ham i Sverige. I Oslo synes man slet ikke at have været forberedt paa hans Ankomst, saa at Byen med Lethed faldt i hans Hænder. Vistnok afkastede Nordmændene, som der siges, en Bro for at standse hans Fremtrængen, men uden at det nyttede stort; det er dog vanskeligt at paavise, hvilken Bro dette skulde være, som de afkastede, førend Hertugen naaede Oslo; snarere skulde man
- ↑ Riimkr. S. 36. Det er vistnok ellers antaget, at Kongen ej begav sig til Bergen førend paafølgende Marts Maaned, men alene paa Grund af et Udtryk, der forekommer i det Beklagelsesbrev, han den 20de Marts skrev over Erkebiskoppen, og som man aabenbart har misforstaaet; der staar nemlig: „Cum igitur, ad Bergensem civitatem venientibus et existentibus 1309 kal. Apr. XIII. … . dominis Ketillo Stavangrensi, Arnone Bergensi episcopis, ac paratis transire versus Nidrosiam, … nos, consideratis regni negotiis, … ipsis auctoritate regis præcepimus … ut … sequerentur nos“ o. s. v., og her er det aabenbart, at venientibus et existentibus gaar paa Biskopperne, hiint paa Ketil, dette paa Arne, saa at det maa oversættes: „Thi da (eller endskjønt) vi, idet den stavangerske Biskop Ketil og den bergenske Biskop Arne deels vare komne (Ketil) deels allerede vare (Arne) i Bergen den 20de Marts 1309, og agtede sig videre til Nidaroos, befalede dem at følge os“ o. s. v.; ikke desto mindre har man, ubegribeligt nok, henført venientibus et existeutibus til nos eller tænkt sig et udeladt nobis. Det følger altsaa lille heraf at Kongen, men kun at Biskop Ketil kom til Bergen den 20de Marts, og saaledes bliver der intet i Vejen for at antage, at han allerede før Juul kom derhen, hvilket og er det rimeligste, thi alt tyder hen paa, at Kongen ej var i Oslo, da Erik angreb Byen, og at denne netop har villet benytte sig af hans Fraværelse.
- ↑ At de misfornøjede Nordmænd gjorde fælles Sag med Hertugen ved denne Lejlighed, sees noksom af Kongens Brev af 20de Marts, der strax nedenfor anføres, hvor det heder at baade udenlandske og indenlandske Magnater havde gjort Indfald i Norge.
