Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/52

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
30
Erik Magnusſøn.

ſom det forſtaar ſig, mødte ſin Brud med alle Slags Æresbeviisninger. Ikke længe efter ſtod Brylluppet. Dagen vides ikke, men ved Tractaten var det, ſom vi have ſeet, beſtemt, at det ſkulde holdes mellem 30te Auguſt og 8de September, med mindre nogen uforudſeet Hindring indtraf, og da ingen ſaadan nævnes at være indtruffen, er det vel ogſaa blevet holdt i den Tid, maaſkee Søndagen den 31te Auguſt. Det forſtaar ſig af ſig ſelv, at Landets fornemſte gejſtlige og verdslige Høvdinger ved denne Lejlighed vare tilſtede i Bergen, og navnlig berettes dette udtrykkeligt om Erkebiſkoppen og alle Landets Biſkopper[1]. Men det var ogſaa ſidſte Gang paa længere Tid, at de gejſtlige og verdslige Herrer ſaaledes vare fredeligt tilſammen, og ſelv ved Brudefeſten manglede der ikke Beviis paa, hvor daarlig den gjenſidige Forſtaaelſe var; thi en af Baronerne, den oftere omtalte Hallkell Agmundsſøn, indfandt ſig ved Gjeſtebudet, uden at enſe Bannſættelſen, og da Erkebiſkoppen fik Øje paa ham blandt Gjeſterne, erklærede han, at han ikke vilde ſætte ſig til Bords, uden at Hallkell, ſom bannſat, ſpiſte paa et andet Sted; og Hallkell maatte, ſom det ſynes, føje ſig derefter[2]. I Tractaten var det beſtemt, at Margrete ſkulde krones ſamme Dag, hun havde Bryllup med Kongen. Dette ſkede ogſaa, ſkjønt Enkedronningen ſom der fortælles, var meget derimod[3]; og Erkebiſkoppen forrettede ſelv Kroningen. Sandſynligviis frygtede hun for derved at tabe Indflydelſen over ſin Søn, iſær da Margrete var ſaa meget ældre end denne. Strax efter Brylluppet blev hiint før omtalte Afdrag paa Medgiftsſummen, 3500 Mkr., udbetalt, og ſaavel Kongen, ſom Dronningen tilligemed Regjeringsherrerne, gave Kvitteringer derfor, forſynede med deres Segl[4]. Ligeledes beſeglede Kong Erik det før nævnte Duplicat af Tractaten, ſaavel ſom et Par Gjenparter deraf, og det er heller ikke at betvivle, at Tractaten, ifølge Budet i Artikel ti, blev beſvoren i de ſkotſke Sendebuds Nærværelſe af Dronningen ſaavel ſom de tilſtedeværende Høvdinger. Man erfarer nemlig, at ſyv Høvdinger, der ej vare tilſtede, gave tvende andre Fuldmagt til at aflægge Eeden i deres Navn, og at de ſkotſke Geſandter, til yderligere Sikkerhed, førte disſe Fuldmagter med ſig tilbage[5].

Alle disſe Forhandlinger tog ſandſynligviis nogen Tid, ſaa at de ſkotſke Herrer neppe kunde tiltræde Tilbagerejſen førend midt i Septem-

  1. Arne Biſkops Saga, Cap. 51.
  2. Sammeſteds, Cap. 75.
  3. Fordun, X. 37.
  4. Disſe Qvitteringer fandtes nemlig blandt Archivſagerne i Edinburghs Fehirdſle, ſ. ovf. S. 22.
  5. Fortegnelſen over de edinburghſke Archivſager 1282.