Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/518

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
496
Haakon Magnusſøn.

ligviis havde han i den Haſt ikke kunnet faa ſamlet alle de i forſkjellige Qvarterer fordeelte Lejetropper. Det kom ikke engang til Strid, men der aabnedes Underhandlinger, og allerede den 2den Mai ſluttedes der ved Verge Kirke (hvor rimeligviis Hertug Erik ſtod, omtrent en Miil nordenfor Ljungby) en ny Stilſtand. Desverre kjendes dens Artikler kun af et yderſt unøjagtigt og forvirret Uddrag[1]; men ſaa meget ſeer man deraf, at den blev indgaaet paa omtrent 16 Maaneder, eller indtil Mariemesſe ſidre (8de Septbr.) 1309, ſaaledes at Indbyggerne af begge Riger i den Tid gjenſidigt ſkulde kunne beſøge hinanden og handle med hinanden, undtagen de danſke Kongedrabsmænd; at den norſke Konges Mænd ſkulde nyde ſamme Tilladelſe til at beſøge Danmark, dog ligeledes Kongedrabsmændene og deres Tilhængere heri ej iberegnede, ſamt uden at dette ſkulde vedkomme de Breve, der for øvrigt vare vexlede mellem ham og den danſke Konge (heraf ſkulde det endog ſynes, ſom om Underhandlingerne allerede nu vare begyndte); den Misforſtaaelſe, der var opkommen om Dagthingningen i Ødknaljung (her menes, ſom man ſeer, Danekongens Paaſtand, at Dagthingningen ved Hertugernes ſtrax paafølgende Underfundighed mod Kong Byrge var bleven brudt), ſkulde afgjøres mellem Hertugerne paa den ene Side, og Kong Erik ſaavel ſom Kong Byrge paa den anden Side af Voldgiftsmænd valgte deels af Hertugerne, deels af Kong Erik. Denne Kjendelſe ſkulde afgives den 29de Auguſt 1309; til den Tid ſkulde Kong Erik møde i Ødknaljung, Hertugerne i Markaryd, og de opnævnte Voldgiftsmænd derpaa holde ſit Sammentræde ved Esringe Bekk[2]. Alle Fanger ſkulde imidlertid ſættes paa fri

  1. Nemlig hos Huitfeld 337. Allerede Begyndelſen er dunkel; der blev, heder det hos Huitfeld, forhandlet ved Hertug Chriſtopher og Hertug Valdemar, Hr. Erik og Grev Henrik, paa Kong Byrges Vegne, mellem Kongen af Danmark og hans Anhang paa den ene og Hertugerne af Sverige paa den anden Side; dette ſeer næſten ud ſom om Byrge, repræſenteret ved Chriſtopher, Valdemar, Erik og Henrik, er optraadt ſom Megler mellem Hertugerne og Danekongen, og ſaaledes har Fabricius taget det, Studien I. S. 33; men naar man kjender lidt nøjere til Huitfelds Maneer, og derhos tager Forholdene i Betragtning, ſaa ſeer man at Meningen ſimpelt hen er den, at hine fire Herrer underhandlede „til Bedſte for Kong Byrge“, „i hans Sum„ men derimod paa Danekongens Vegne og ſom hans Repræſentanter, mellem ham og de ſvenſke Hertuger. Strax efter ſtaar der „at fra den Dag o. ſ. v. ſkal der være Stilſtand mellem Kong Byrge af Sverige, og dem deres Mænd og Anhang, og imellem forbenævnte Hertuger af Sverige“ &c. — læs kilet forſtaa: „mellem Kong Byrge, Danekongen og deres Mænd paa den ene, og Hertugerne af Sverige paa den anden Side“.
  2. Dette maa formodentlig være Grændſe-Aaen mellem Ødknaljung og Markaryd, ved Kruſſjøn.