ligviis havde han i den Hast ikke kunnet faa samlet alle de i forskjellige Qvarterer fordeelte Lejetropper. Det kom ikke engang til Strid, men der aabnedes Underhandlinger, og allerede den 2den Mai sluttedes der ved Verge Kirke (hvor rimeligviis Hertug Erik stod, omtrent en Miil nordenfor Ljungby) en ny Stilstand. Desverre kjendes dens Artikler kun af et yderst unøjagtigt og forvirret Uddrag[1]; men saa meget seer man deraf, at den blev indgaaet paa omtrent 16 Maaneder, eller indtil Mariemesse sidre (8de Septbr.) 1309, saaledes at Indbyggerne af begge Riger i den Tid gjensidigt skulde kunne besøge hinanden og handle med hinanden, undtagen de danske Kongedrabsmænd; at den norske Konges Mænd skulde nyde samme Tilladelse til at besøge Danmark, dog ligeledes Kongedrabsmændene og deres Tilhængere heri ej iberegnede, samt uden at dette skulde vedkomme de Breve, der for øvrigt vare vexlede mellem ham og den danske Konge (heraf skulde det endog synes, som om Underhandlingerne allerede nu vare begyndte); den Misforstaaelse, der var opkommen om Dagthingningen i Ødknaljung (her menes, som man seer, Danekongens Paastand, at Dagthingningen ved Hertugernes strax paafølgende Underfundighed mod Kong Byrge var bleven brudt), skulde afgjøres mellem Hertugerne paa den ene Side, og Kong Erik saavel som Kong Byrge paa den anden Side af Voldgiftsmænd valgte deels af Hertugerne, deels af Kong Erik. Denne Kjendelse skulde afgives den 29de August 1309; til den Tid skulde Kong Erik møde i Ødknaljung, Hertugerne i Markaryd, og de opnævnte Voldgiftsmænd derpaa holde sit Sammentræde ved Esringe Bekk[2]. Alle Fanger skulde imidlertid sættes paa fri
- ↑ Nemlig hos Huitfeld 337. Allerede Begyndelsen er dunkel; der blev, heder det hos Huitfeld, forhandlet ved Hertug Christopher og Hertug Valdemar, Hr. Erik og Grev Henrik, paa Kong Byrges Vegne, mellem Kongen af Danmark og hans Anhang paa den ene og Hertugerne af Sverige paa den anden Side; dette seer næsten ud som om Byrge, repræsenteret ved Christopher, Valdemar, Erik og Henrik, er optraadt som Megler mellem Hertugerne og Danekongen, og saaledes har Fabricius taget det, Studien I. S. 33; men naar man kjender lidt nøjere til Huitfelds Maneer, og derhos tager Forholdene i Betragtning, saa seer man at Meningen simpelt hen er den, at hine fire Herrer underhandlede „til Bedste for Kong Byrge“, „i hans Sum„ men derimod paa Danekongens Vegne og som hans Repræsentanter, mellem ham og de svenske Hertuger. Strax efter staar der „at fra den Dag o. s. v. skal der være Stilstand mellem Kong Byrge af Sverige, og dem deres Mænd og Anhang, og imellem forbenævnte Hertuger af Sverige“ &c. – læs kilet forstaa: „mellem Kong Byrge, Danekongen og deres Mænd paa den ene, og Hertugerne af Sverige paa den anden Side“.
- ↑ Dette maa formodentlig være Grændse-Aaen mellem Ødknaljung og Markaryd, ved Krussjøn.
