Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/514

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
492
Haakon Magnusſøn.

Navnlig maatte dette gjelde dem, der afſattes fra ſine Sysſelmands-Embeder uden Haab om at udnævnes paany, eller ved Reductionen befandtes uverdige til at faa de dem ſkjenkede Godſer tilbage. De fleſte af dem hørte vel til dem, der havde drevet det videſt i „at tale ilde om Kongen“, ſom det i Forordningen heder, og ſom vel allerede tidligere havde ført mangen en utilbørlig, hemmelig Snak med Hertug Erik om Kong Haakons Politik. Det var formodentlig iſær i denne Tid, da det tegnede ſig til at blive et alvorligt Brud mellem Kongen og Hertugen, at de flokkede ſig om denne. Blandt dem ſtøde vi førſt, ſom allerede oftere berørt, paa Hr. Bjarne Lodinsſøn; fremdeles nævnes en Thord Unge, hvis Ætt for Reſten ikke kjendes; endelig, ſom man maa formode, Baronen Hr. Agmund Dans[1]. Der var viſt ogſaa mange flere, men deres Navne ere os ej opbevarede.

Af Lendermænd eller Baroner var der for Reſten nu neppe ſaa mange tilbage, thi naar Kongen tænkte paa at afſkaffe Verdigheden, har han vel allerede i længere Tid været temmelig ſparſom dermed. En af de ſidſte, han udnævnte, maaſkee den aller ſidſte, ſynes at have været Snare Aſlaksſøn, der ikke kaldes Baron førend i Begyndelſen af 1308 og endnu beviisligt kun var Ridder ſidſt i 1305[2]. De øvrige, for ſaa vidt de nævnes, vare Bjarne Erlingsſøn, Thore Haakonsſøn, Sæbjørn Helgesſøn, Jon Ivarsſøn, Agmund Sigurdsſøn, Merkesmand, Peter Andresſøn, formodentlig Søn af Andres Plytt, Velent af Stikle, om hvem for Reſten intet andet vides, Jon Ragnvaldsſøn, for ſaa vidt han ikke allerede paa denne Tid var død, Bjarne Lodinsſøn og Agmund Dans. Alle de øvrige Mænd, der nævnes med Herretitel, ere beviisligt kun Riddere, undtagen maaſkee Hafthor Jonsſøn, ved hvem det er noget tvivlſomt, om Kongen maaſkee i Betragtning af Svogerſkabet ſkulde have gjort ham til Baron før Faderens Død.

Paa en vis Maade kan man dog ſige, at Verdigheden i og for ſig vedblev, om end Titlen ophævedes; det var nemlig beſtemt i Hirdſkraaen, at Stallarerne og Merkesmanden ſkulde have Lendermandsverdighed; de, ſom beklædte disſe Embeder, kunde ſaaledes endnu ſiges at have Barons Rang. Hertil kom, at Kong Haakon havde tildeelt Provſten ved Mariekirken i Oslo Lendermands Rang og Chorsbrødrene Ridders; det ſamme havde vel allerede Kong Magnus tidligere beſtemt

  1. Om disſe Mænd vil der ſtrax nedenfor blive handlet.
  2. Han nævnes ſom Baron i det for omtalte Gridebrev af 20de Marts 1308: i 1305 nævnes han efter Aake Cantſler, der altid nævnes efter Baronerne, altſaa var Hr. Snare da kun Ridder. Han ophører ſom Vicecantſler fra ſamme Tid, da han blev Baron, altſaa har han da formodentlig faaet Sysſel.