Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/511

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
489
1308. Kong Haakons Reformer.

kunne kjende ſine Pligter mod Kongen. Sysſelmændene tilholdes at iagttage paa det nøjeſte hver i ſin Sysſel, hvilke af de der værende unge Mænd maatte anſees verdige og ſkikkede til at optages i Hirden. Hvo, ſom anſøger om Optagelſe, ſkal medbringe et Vidnesbyrd fra vedkommende Sysſelmand om ſin Dygtighed, Opførſel og Ejendom. Uden ſaadant Vidnesbyrd nytter det ej at melde ſig. Bliver nogen optagen paa Grund af Vidnesbyrd, der fortier hans Mangler, og disſe ſiden opdages, ſkal han ſtrax have tabt ſin Verdighed, og den, der udſtedte Vidnesbyrdet, ſtraffes tilbørligt.

10) Vaabenvite (d. e. Mulct for ej at beſidde de foreſkrevne Vaaben) ſkal ikke paa nogen Maade eftergives. Vaabentolden[1] ſkulle i de førſte fem Aar to forſtandige Bønder indkræve og derfor indkjøbe Vaaben, ſom ved Udbud kunne gives dem, der tiltrænge dem; efter de fem Aar ſkal Vaabentolden falde under Sysſelmanden, der ogſaa ſtedſe ſkal oppebære Vejbøder.

11) Overdaadighed i Klædedragt, der nu gaar for vidt, forbydes, og ingen maa have anden Slags Klædeſnit, end Kongen ſelv og hans Svenne i Kongsgaarden. Hvo ſom overtræder dette Forbud, ſkal, om han er haandgangen Mand, miſte Verdigheden og Kongens Venſkab; hører han ej til Hirden, ſkal han betale den Pengebod, Kongen paalægger ham[2].

Til Slutning beder Kongen i Guds Navn alle de haandgangne Mænd, ikke at tale ilde om Kongen eller ſamtykke med dem, der tale ilde om ham: atter en kjendelig Hentydning til Hertug Eriks Intriguer, og dem, der holdt ſig inde med ham; heller, ſiger han, bør de forſvare ham med gode Ord, opføre ſig ſømmeligt mod hans Thegner, men dog kraftigt hjelpe Sysſelmanden i at refſe, naar det behøves. Han beder dem fremdeles om, at de formedelſt den Kjærlighed, de ſkylde Gud og Kong Magnus’s Afkom, ville ſtaa hans egtefødde Datter Ingebjørg troligt bi, om han ſelv dør, førend Gud forunder ham en anden Arving, hjelpe Dronning Euphemia til at nyde ſin Ret og haandhæve Anordningen om Rigsſtyrelſen.

I Forbindelſe hermed udſtedte Kongen viſtnok ogſaa flere ſærſkilte Forordninger eller Befalinger til nærmere Beſtemmelſe af enkelte Puncter. Et Par af disſe ere ſandſynligviis endnu til, nemlig en, der befaler, at Gulathings Lagmand, til hvis Embede Kongen har lagt nogle af

  1. Dette er Forordningens Udtryk; det ſynes at være eenstydende med „Vaabenvite“.
  2. Ogſaa Kong Philip af Frankrige havde i 1294 givet en Forordning mod Luxus i Klædedragt.