kunne kjende sine Pligter mod Kongen. Sysselmændene tilholdes at iagttage paa det nøjeste hver i sin Syssel, hvilke af de der værende unge Mænd maatte ansees verdige og skikkede til at optages i Hirden. Hvo, som ansøger om Optagelse, skal medbringe et Vidnesbyrd fra vedkommende Sysselmand om sin Dygtighed, Opførsel og Ejendom. Uden saadant Vidnesbyrd nytter det ej at melde sig. Bliver nogen optagen paa Grund af Vidnesbyrd, der fortier hans Mangler, og disse siden opdages, skal han strax have tabt sin Verdighed, og den, der udstedte Vidnesbyrdet, straffes tilbørligt.
10) Vaabenvite (d. e. Mulct for ej at besidde de foreskrevne Vaaben) skal ikke paa nogen Maade eftergives. Vaabentolden[1] skulle i de første fem Aar to forstandige Bønder indkræve og derfor indkjøbe Vaaben, som ved Udbud kunne gives dem, der tiltrænge dem; efter de fem Aar skal Vaabentolden falde under Sysselmanden, der ogsaa stedse skal oppebære Vejbøder.
11) Overdaadighed i Klædedragt, der nu gaar for vidt, forbydes, og ingen maa have anden Slags Klædesnit, end Kongen selv og hans Svenne i Kongsgaarden. Hvo som overtræder dette Forbud, skal, om han er haandgangen Mand, miste Verdigheden og Kongens Venskab; hører han ej til Hirden, skal han betale den Pengebod, Kongen paalægger ham[2].
Til Slutning beder Kongen i Guds Navn alle de haandgangne Mænd, ikke at tale ilde om Kongen eller samtykke med dem, der tale ilde om ham: atter en kjendelig Hentydning til Hertug Eriks Intriguer, og dem, der holdt sig inde med ham; heller, siger han, bør de forsvare ham med gode Ord, opføre sig sømmeligt mod hans Thegner, men dog kraftigt hjelpe Sysselmanden i at refse, naar det behøves. Han beder dem fremdeles om, at de formedelst den Kjærlighed, de skylde Gud og Kong Magnus’s Afkom, ville staa hans egtefødde Datter Ingebjørg troligt bi, om han selv dør, førend Gud forunder ham en anden Arving, hjelpe Dronning Euphemia til at nyde sin Ret og haandhæve Anordningen om Rigsstyrelsen.
I Forbindelse hermed udstedte Kongen vistnok ogsaa flere særskilte Forordninger eller Befalinger til nærmere Bestemmelse af enkelte Puncter. Et Par af disse ere sandsynligviis endnu til, nemlig en, der befaler, at Gulathings Lagmand, til hvis Embede Kongen har lagt nogle af
