de før omtalte 1000000 Pund Sterling i Straffebod, og Øen Man hefte som Pant.
Til det Exemplar, der skulde bero hos Kongen af Skotland, føjede de norske Befuldmægtigede deres Segl, medens den skotske Konge satte sit paa det, der forblev hos Gesandterne. Indholdet af denne Tractat er her meddeelt saa udførligt, deels fordi flere af Artiklerne i og for sig ere merkelige, navnlig den om Margretes og hendes Børns eventuelle Arveret til Skotlands Throne, der senere virkelig kom til Anvendelse, deels ogsaa fordi det er den ældste Tractat af saadant Indhold, der er os opbevaret. Den aabenbarer tydeligt nok, hvad Fordele hvert af de to Hoffer, det skotske og det norske, smigrede sig med at kunne høste af Forbindelsen, hvis Lykken føjede det: hiint haabede at kunne vinde Orknøerne, dette at kunne faa Man tilbage. Det er her første Gang, at der er Tale om at stille Orknøerne som Sikkerhed for en Penge-Udbetaling. Vel er det endnu ikke for nogen allerede ubetinget lovet eller til Udbetaling forfalden Sum, og den Betingelse, som dertil fordredes, indtraadte ikke; men det farlige Exempel var dog allerede givet, og bidrog vistnok ej ubetydeligt til, at de samme Øers Pantsættelse noget over tohundrede Aar senere gik saa let fra Haanden.
Den 11te August var Kongedatteren rejsefærdig, og gik da, sandsynligviis ved Berwick, hvor Tractaten udfærdigedes, og hvor Kong Alexander synes hyppigst at have resideret, ombord paa det Skib, der skulde føre hende til Norge, ledsaget af et glimrende Følge, blandt hvilke udtrykkeligt nævnes Walter Bullock, Jarl af Menteth, Abbeden af Balmurino samt Bernhard af Montealto (Monatt). De medbragte Duplicatet af Egteskabstractaten til Kong Eriks Besegling, samt, efter Tractatens Lydelse, det første Afdrag af Medgiften, der skulde udredes i Bergen endnu samme Aar. Man maa antage, at de norske Gesandter, paa dem nær, der skulde blive tilbage som Gisler i Skotland, fulgte med, skjønt vel ikke paa det samme Skib; dog er det ogsaa muligt at de lagde Tilbagevejen om Orknøerne, for der at sætte Biskop Peter af. Kongedatterens Skib tog, som det synes, den lige Vej, thi det afsejlede den 12te, og var allerede om Aftenen den 14de August udenfor den norske Kyst, hvor Rejseselskabet, som der fortælles, om Natten kom i den største Livsfare, maaskee ved at støde paa et Skjer. De kom dog velbeholdne derfra, og ankrede tidligt næste Morgen paa Bergens Vaag[1], hvor den unge Konge,
- ↑ At Margrete gik ombord den 11te, var om Natten før den 15de i Livsfare, og landede den følgende Morgen tidligt ved Bergen, siges i hiin oftere omtalte Beretning i Chron. de Lanercost. Fordun X. 37 beretter om hendes Følge, og hendes Ankomst til Norge (d. e. Norges Kyst) den 14de August.
