Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/51

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
29
1281. Kong Eriks Bryllup.

de før omtalte 1000000 Pund Sterling i Straffebod, og Øen Man hefte ſom Pant.

Til det Exemplar, der ſkulde bero hos Kongen af Skotland, føjede de norſke Befuldmægtigede deres Segl, medens den ſkotſke Konge ſatte ſit paa det, der forblev hos Geſandterne. Indholdet af denne Tractat er her meddeelt ſaa udførligt, deels fordi flere af Artiklerne i og for ſig ere merkelige, navnlig den om Margretes og hendes Børns eventuelle Arveret til Skotlands Throne, der ſenere virkelig kom til Anvendelſe, deels ogſaa fordi det er den ældſte Tractat af ſaadant Indhold, der er os opbevaret. Den aabenbarer tydeligt nok, hvad Fordele hvert af de to Hoffer, det ſkotſke og det norſke, ſmigrede ſig med at kunne høſte af Forbindelſen, hvis Lykken føjede det: hiint haabede at kunne vinde Orknøerne, dette at kunne faa Man tilbage. Det er her førſte Gang, at der er Tale om at ſtille Orknøerne ſom Sikkerhed for en Penge-Udbetaling. Vel er det endnu ikke for nogen allerede ubetinget lovet eller til Udbetaling forfalden Sum, og den Betingelſe, ſom dertil fordredes, indtraadte ikke; men det farlige Exempel var dog allerede givet, og bidrog viſtnok ej ubetydeligt til, at de ſamme Øers Pantſættelſe noget over tohundrede Aar ſenere gik ſaa let fra Haanden.

Den 11te Auguſt var Kongedatteren rejſefærdig, og gik da, ſandſynligviis ved Berwick, hvor Tractaten udfærdigedes, og hvor Kong Alexander ſynes hyppigſt at have reſideret, ombord paa det Skib, der ſkulde føre hende til Norge, ledſaget af et glimrende Følge, blandt hvilke udtrykkeligt nævnes Walter Bullock, Jarl af Menteth, Abbeden af Balmurino ſamt Bernhard af Montealto (Monatt). De medbragte Duplicatet af Egteſkabstractaten til Kong Eriks Beſegling, ſamt, efter Tractatens Lydelſe, det førſte Afdrag af Medgiften, der ſkulde udredes i Bergen endnu ſamme Aar. Man maa antage, at de norſke Geſandter, paa dem nær, der ſkulde blive tilbage ſom Giſler i Skotland, fulgte med, ſkjønt vel ikke paa det ſamme Skib; dog er det ogſaa muligt at de lagde Tilbagevejen om Orknøerne, for der at ſætte Biſkop Peter af. Kongedatterens Skib tog, ſom det ſynes, den lige Vej, thi det afſejlede den 12te, og var allerede om Aftenen den 14de Auguſt udenfor den norſke Kyſt, hvor Rejſeſelſkabet, ſom der fortælles, om Natten kom i den ſtørſte Livsfare, maaſkee ved at ſtøde paa et Skjer. De kom dog velbeholdne derfra, og ankrede tidligt næſte Morgen paa Bergens Vaag[1], hvor den unge Konge,

  1. At Margrete gik ombord den 11te, var om Natten før den 15de i Livsfare, og landede den følgende Morgen tidligt ved Bergen, ſiges i hiin oftere omtalte Beretning i Chron. de Lanercost. Fordun X. 37 beretter om hendes Følge, og hendes Ankomſt til Norge (d. e. Norges Kyſt) den 14de Auguſt.