Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/509

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
487
1308. Kong Haakons Reformer.

ikke, men ved at sammenholde hermed et Par andre noget senere af Kongen udstedte Breve, seer man at alle Gavebreve paa Jordegods eller faste Ejendomme herunder maa have været indbegrebne, thi Kongen erklærer selv udtrykkeligt kort efter, „at han af forskjellige Aarsager har tilbagekaldt under sig alle bortskjenkede Jorder, Gaarde, Møller efter andre Herligheder, indtil de, der maatte befindes at have gjort sig fortjente dertil, fik nyt Brev derfor; kun skulde denne Tilbagekaldelse ikke gjelde Mariekirken i Oslo“[1]. Af et andet Brev see vi, at ikke engang hans egen Svigersøn Hafthor Jonssøn undtoges, men at alle de Gaarde eller Gaardparter, Kongen havde givet ham i Medgift med Jomfru Agnes, vare blevne midlertidigt inddragne, og at Kongen benyttede denne Lejlighed til at ombytte dem med andet Jordegods[2]. Dette var altsaa en formelig Reduction, der vistnok kom for mange som et Tordenslag og satte Kongen istand til at svække mangen upaalidelig Herres Indflydelse ved at fratage ham det ham tidligere givne Gods, medens det formodentlig faldt af sig selv, at de Fortjente, det vil sige Kongens troe Tilhængere, beholdt alt hvad de havde faaet, og det Hele med Hensyn til dem kun var en Formsag. Men det maa dog have været en nødvendig Følge af Bestemmelsen, at der nedsattes en Commission for at prøve og afgive Forestilling om, hvo der havde gjort sig fortjent til at faa fornyet Gavebrev, og hvo ikke. Og saa vidt man kan see, var denne Commission neppe ferdig med sine Arbejder førend sidst i 1311, siden hiint Brev vedkommede Hafthor Jonssøn er dateret 9de Januar 1312.

8) Sportlerne til Cantsler og Notarius for hvert Brev, der udgaar under Kongens Segl, bestemmes saaledes: for hvert Syssel-Brev tre Ører for hver Skibrede til Cantsleren og 1 Ertog til Notarius. For et større Varnader- eller Beskyttelses-Brev 1 Mk. til Cantsleren og til Notarius en Øre; for et mindre Varnader-Brev Mk. gl. til Cantsleren og Øre til hans Klerk. For et Landsvistbrev tager Cantsleren i det højeste 1 Mk. og Klerken 1 Øre; mindre i samme Forhold som det i Brevet fastsatte Thegngilde og Fredkjøb er mindre. For Gride-Brevet tager Cantsleren 2 Ører og Klerken Øre. For Stadfestelses-Breve paa Lagmænds Orskurder, Domme eller andre Breve, der sigte til Rettens Haandhævelse, skal Cantsleren intet have, men Klerken en Ertog for sin Umag og Ertog for ethvert andet Rettendebrev[3].

  1. Kongebrev af 3die Septbr. 1311, Dipl. Norv. I. 131.
  2. Brev af 9de Jan. 1312 (ssteds No. 132).
  3. Disse betydelige Sportler maatte gjøre Cantsler-Embedet højst indbringende. For det første havde han fin Len af 15 Mkr., der vel formodentlig har været anviist ham i Landskyld af visse Gaarde; dette kunde allerede svare til henved 1500