Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/509

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
487
1308. Kong Haakons Reformer.

ikke, men ved at ſammenholde hermed et Par andre noget ſenere af Kongen udſtedte Breve, ſeer man at alle Gavebreve paa Jordegods eller faſte Ejendomme herunder maa have været indbegrebne, thi Kongen erklærer ſelv udtrykkeligt kort efter, „at han af forſkjellige Aarſager har tilbagekaldt under ſig alle bortſkjenkede Jorder, Gaarde, Møller efter andre Herligheder, indtil de, der maatte befindes at have gjort ſig fortjente dertil, fik nyt Brev derfor; kun ſkulde denne Tilbagekaldelſe ikke gjelde Mariekirken i Oslo“[1]. Af et andet Brev ſee vi, at ikke engang hans egen Svigerſøn Hafthor Jonsſøn undtoges, men at alle de Gaarde eller Gaardparter, Kongen havde givet ham i Medgift med Jomfru Agnes, vare blevne midlertidigt inddragne, og at Kongen benyttede denne Lejlighed til at ombytte dem med andet Jordegods[2]. Dette var altſaa en formelig Reduction, der viſtnok kom for mange ſom et Tordenſlag og ſatte Kongen iſtand til at ſvække mangen upaalidelig Herres Indflydelſe ved at fratage ham det ham tidligere givne Gods, medens det formodentlig faldt af ſig ſelv, at de Fortjente, det vil ſige Kongens troe Tilhængere, beholdt alt hvad de havde faaet, og det Hele med Henſyn til dem kun var en Formſag. Men det maa dog have været en nødvendig Følge af Beſtemmelſen, at der nedſattes en Commisſion for at prøve og afgive Foreſtilling om, hvo der havde gjort ſig fortjent til at faa fornyet Gavebrev, og hvo ikke. Og ſaa vidt man kan ſee, var denne Commisſion neppe ferdig med ſine Arbejder førend ſidſt i 1311, ſiden hiint Brev vedkommede Hafthor Jonsſøn er dateret 9de Januar 1312.

8) Sportlerne til Cantſler og Notarius for hvert Brev, der udgaar under Kongens Segl, beſtemmes ſaaledes: for hvert Sysſel-Brev tre Ører for hver Skibrede til Cantſleren og 1 Ertog til Notarius. For et ſtørre Varnader- eller Beſkyttelſes-Brev 1 Mk. til Cantſleren og til Notarius en Øre; for et mindre Varnader-Brev Mk. gl. til Cantſleren og Øre til hans Klerk. For et Landsviſtbrev tager Cantſleren i det højeſte 1 Mk. og Klerken 1 Øre; mindre i ſamme Forhold ſom det i Brevet faſtſatte Thegngilde og Fredkjøb er mindre. For Gride-Brevet tager Cantſleren 2 Ører og Klerken Øre. For Stadfeſtelſes-Breve paa Lagmænds Orſkurder, Domme eller andre Breve, der ſigte til Rettens Haandhævelſe, ſkal Cantſleren intet have, men Klerken en Ertog for ſin Umag og Ertog for ethvert andet Rettendebrev[3].

  1. Kongebrev af 3die Septbr. 1311, Dipl. Norv. I. 131.
  2. Brev af 9de Jan. 1312 (ſſteds No. 132).
  3. Disſe betydelige Sportler maatte gjøre Cantſler-Embedet højſt indbringende. For det førſte havde han fin Len af 15 Mkr., der vel formodentlig har været anviiſt ham i Landſkyld af visſe Gaarde; dette kunde allerede ſvare til henved 1500