Indsegl til Kongen. – Hvis nogen Sysselmand seer igjennem Fingre med at hans Svenne fare ulovligt frem mod Bønderne, skal han selv svare for deres Overtrædelser, med mindre han kan tilstrækkeligt bevise at det skede uden hans Vilje; men da skal han aldrig mere have den Skyldige i sin Tjeneste.
5) De Riddere, der gjøre Opvartning, skulle være opmerksomme og sømmelige og holde sig saa nær Kongen som muligt, undtagen naar han lader dem melde at han ønsker at være alene; enhver kan have een Sven paa Kongens Kost, medens han gjør Opvartning; om han end er Sysselmand, maa han dog ikke have flere.
6) Naar Sysselmanden rejser omkring for at skifte Ret i sin Syssel, skal Lagmanden rejse med; de skulle have to Svenne paa egen Kost og en Klerk, som skriver alle de Domme og Orskurder, Lagmanden giver. Dommen gives Parterne beskreven under Lagmandens Segl, men Sysselmanden skal lade hver Dom eller Orskurd indføre i en Protocol efter Originalbrevets Lydelse, for at Dommene og Orskurderne ej skulle glemmes. Klerken skal for sit Arbejd have en gammel Ertog for hvert Domsbrev, med mindre Parten er saa fattig at han ej formaar at ud rede det, da skal han faa Brevet gratis; Sysselmandens Klerk skal have det samme for de saakaldte Rettendebreve, udstedte under Sysselmandens Segl. Men for Beseglingen betales intet. Foruden de 15 Mkrs. aarlig Indtægt, som Lagmanden hidtil plejede at nyde af Kongens Kasse, skal han nyde ligesaa meget af Bønderne, men ikke mere. Dette var den saakaldte Lagmands-Told, der altsaa nu for første Gang paalagdes. Tager Lagmanden Gaver for at fælde en urigtig Dom, har han forbrudt Livet, hvis Kongen ikke efter nærmere Undersøgelse benaader ham. For at Lagmændene og Sysselmændene saa meget bedre kunne sørge for Almuens Tarv, skulle de, naar de længe have været fra Kongen, og de atter komme i hans Nærhed, indfinde sig hos ham og forblive der i to Dage for at foredrage, hvad de maatte have at henstille til Kongens Afgjørelse; paa det at dette kan gaa des hurtigere fra Haanden og Kongen lettere sætte sig ind i Sagerne, skulle de have Hovedpuncterne skriftligt opsatte. De Klerker eller Skrivere, som Sysselmændene og Lagmændene antage, skulle, forsynede med deres Vidnesbyrd, indfinde sig hos Kongen og sverge en saadan Eed om at røgte deres Hverv redeligt, som han foreskriver dem. Dette var altsaa Begyndelsen til Antagelse af eedsvorne Skrivere (Sorenskrivere).
7) Alle de Breve, som hidtil have været udgivne i større Form (in majori forma), tilbagekaldes herved, med Undtagelse af dem, hvorved der tilstaaes haandgangne Mænd Tilladelse til at sidde roligt hjemme og ikke gjøre Opvartning. Hvilke disse Breve forøvrigt vare, angives
