Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/508

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
486
Haakon Magnusſøn.

Indſegl til Kongen. — Hvis nogen Sysſelmand ſeer igjennem Fingre med at hans Svenne fare ulovligt frem mod Bønderne, ſkal han ſelv ſvare for deres Overtrædelſer, med mindre han kan tilſtrækkeligt beviſe at det ſkede uden hans Vilje; men da ſkal han aldrig mere have den Skyldige i ſin Tjeneſte.

5) De Riddere, der gjøre Opvartning, ſkulle være opmerkſomme og ſømmelige og holde ſig ſaa nær Kongen ſom muligt, undtagen naar han lader dem melde at han ønſker at være alene; enhver kan have een Sven paa Kongens Koſt, medens han gjør Opvartning; om han end er Sysſelmand, maa han dog ikke have flere.

6) Naar Sysſelmanden rejſer omkring for at ſkifte Ret i ſin Sysſel, ſkal Lagmanden rejſe med; de ſkulle have to Svenne paa egen Koſt og en Klerk, ſom ſkriver alle de Domme og Orſkurder, Lagmanden giver. Dommen gives Parterne beſkreven under Lagmandens Segl, men Sysſelmanden ſkal lade hver Dom eller Orſkurd indføre i en Protocol efter Originalbrevets Lydelſe, for at Dommene og Orſkurderne ej ſkulle glemmes. Klerken ſkal for ſit Arbejd have en gammel Ertog for hvert Domsbrev, med mindre Parten er ſaa fattig at han ej formaar at ud rede det, da ſkal han faa Brevet gratis; Sysſelmandens Klerk ſkal have det ſamme for de ſaakaldte Rettendebreve, udſtedte under Sysſelmandens Segl. Men for Beſeglingen betales intet. Foruden de 15 Mkrs. aarlig Indtægt, ſom Lagmanden hidtil plejede at nyde af Kongens Kasſe, ſkal han nyde ligeſaa meget af Bønderne, men ikke mere. Dette var den ſaakaldte Lagmands-Told, der altſaa nu for førſte Gang paalagdes. Tager Lagmanden Gaver for at fælde en urigtig Dom, har han forbrudt Livet, hvis Kongen ikke efter nærmere Underſøgelſe benaader ham. For at Lagmændene og Sysſelmændene ſaa meget bedre kunne ſørge for Almuens Tarv, ſkulle de, naar de længe have været fra Kongen, og de atter komme i hans Nærhed, indfinde ſig hos ham og forblive der i to Dage for at foredrage, hvad de maatte have at henſtille til Kongens Afgjørelſe; paa det at dette kan gaa des hurtigere fra Haanden og Kongen lettere ſætte ſig ind i Sagerne, ſkulle de have Hovedpuncterne ſkriftligt opſatte. De Klerker eller Skrivere, ſom Sysſelmændene og Lagmændene antage, ſkulle, forſynede med deres Vidnesbyrd, indfinde ſig hos Kongen og ſverge en ſaadan Eed om at røgte deres Hverv redeligt, ſom han foreſkriver dem. Dette var altſaa Begyndelſen til Antagelſe af eedſvorne Skrivere (Sorenſkrivere).

7) Alle de Breve, ſom hidtil have været udgivne i ſtørre Form (in majori forma), tilbagekaldes herved, med Undtagelſe af dem, hvorved der tilſtaaes haandgangne Mænd Tilladelſe til at ſidde roligt hjemme og ikke gjøre Opvartning. Hvilke disſe Breve forøvrigt vare, angives