Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/507

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
485
1308. Kong Haakons Reformer.


3) Jarle- og Lendermandstitlen afſkaffes herved ganſke, undtagen for Kongens Sønner og Jarlen paa Orknøerne; herefter ſkulde ſaaledes ingen kunne gjøres til Jarler uden disſe og aldeles ingen til Lendermænd; dog ſkulde de nu levende Lendermænd beholde Titlen og Verdigheden for Livstid. Det tilføjes udtrykkeligt, at naar nogen herefter raadede en ung Konge til at gjøre andre til Høvdinger end dem, der vare af Konge-Ætten, ſkulde de anſees ſom Landraademænd.

4) Enhver, ſom herefter modtager en Sysſel af Kongen, ſkal være pligtig at holde ham hundrede Mands Koſt af ſit eget Gods, ſaa længe han opholder ſig i hans Sysſel for at ſkifte Ret mellem Underſaatterne. Alle ſaakaldte Skylde-Gaver og Paalæg til Sysſelmændene, der ſtrede imod Lovbogen, og ſom hine derfor viſtnok kun med Urette havde tilegnet fra, afſkaffes. Enhver Sysſelmand ſkal, naar han kræver det, holde Kongen faa mange Mænd af hver Skibrede, ſom Hirdſkraaen foreſkriver, paa ſin Koſt og ſaaledes bevæbnede ſom Kongens egne „Svenne aa Vaaben“. De ſkulle ogſaa lade holde Vagt fra hver Skibrede hver Gang de ſaaledes komme til Kongen, ligeſom det ſkede i Kong Magnus’s Dage. Heraf ſeer man, at Sysſelmændene i den ſidſte Tid maa have ſøgt at unddrage ſig fra de dem paahvilende Forpligtelſer. For at Sysſelmændene ſkulle være ſaa meget mere paapasſelige og retfærdige mod Almuen i ſin Sysſel, vil Kongen herefter, naar han ikke ſelv kan komme, een Gang hvert Aar ſende to Mænd fra Kongsgaarden til hver Trediedeel af Landet (herved forſtaaes viſtnok hvert af de tre gamle Lagſokn), der ſkulle rejſe omkring og nøje underſøge Sysſelmændenes Opførſel mod Folket; befindes de at have faret lovligt og lempeligt frem mod Almuen, ſkulle de beholde Syſlerne ſaa længe de leve, og deres Sønner være fortrinsviis berettigede til at efterfølge dem. Hvis Sysſelmændene glemme eller vægre ſig ved at ſkaffe Ret, naar deres Mellemkomſt paakaldes, og Sagen derfor maa indbringes lige for Kongen, ſkal Sagøren tilfalde Kongen ſelv, ikke Sysſelmanden, med mindre denne godtgjør, at den Sagſøgtes Paaſtaaelighed eller lovligt Forfald hindrede Sagens Afgjørelſe paa Hjemſtedet. Den Skik, Sysſelmændene hidtil have haft, at udtage ſæreget Kongebrev for hver Sag, de have at afgjøre eller foredrage, afſkaffes. Enhver Sysſelmand ſkal engang aarligt forfatte en Fortegnelſe over dem, der i Aarets Løb ere blevne dræbte i hans Sysſel, tilføjende de nærmere Omſtændigheder ved Drabet, Drabsmandens Navn, hvor vidt noget Grideſted er krænket, om Viglysning har fundet Sted o. ſ. v., og ſende det hele i en Protocol[1] under ſit

  1. En ſaadan Protokol kaldes her og nedenfor „Kvaterni“ d. e. egentlig et i fire Blade eller i Kvart ſammenlagt Ark.