Stund siden efter havde brugt mod Thegnerne, og som han hidtil formedelst sine mange Forretninger til Landets uopsættelige Tarv ikke saaledes havde kunnet henvende Opmerksomheden paa, som han ønskede“. Forordningens Hovedindhold er følgende:
1) Alle Sysler i Landet tages tilbage (naturligviis for at besættes med dueligere eller paalideligere Mænd).
2) Hirdstyrelsen vil Kongen herefter hovedsageligt selv overtage, men til sin Lettelse udnævner han Aasulf Aslakssøn til Merkesmand, uden dog derved at forringe Hr. Agmunds Verdighed[1]. Det mindre Segl (Secretum) overdrages Sira Ivar Olafssøn, Cantsler (her menes Vicecantsler) med 15 Merkers Indtægt. Til Drottsete beskikkes den ovenfor omtalte Hr. Assur Jonssøn[2], og til Fehirde, med 20. Merkers Indtægt, den throndhjemske Chorsbroder Sira Erlend Styrkaarssøn. Formodentlig maa denne Fehirde-Betjening være den ved Hirden, eller Forvaltningen af den egentlige Hof-Kasse[3], da Forordningen selv senere udtrykkeligt omtaler Fehirderne i Nidaros, Bergen, Oslo og Tunsberg paa en Maade, hvoraf man maa slutte at de vare forskjellige fra Sira Erlend; man veed derhos andenstedsfra, at den oftere omtalte Chorsbroder Sira Audun Raude paa denne Tid var eller blev Fehirde i Nidaros[4], og Sira Botolf Haakonssøn i det mindste strax efter Sysselmand og Fehirde i Bergen[5].
- ↑ I de faa Afskrifter af Forordningen kaldes Agmund „Agmund Aslakssøn“, men da ingen Merkesmand af dette Navn omtales, tør man næsten formode at „Aslakssøn“ her ved en Skjødesløshedsfejl er indkommen fordi Aasulf Aslakssøn ovenfor omtales, og at der skulde staa „Agmund Sigurdssøn“ (af Hestbø); denne nævnes nemlig udtrykkeligt som Merkesmand ved 1300, under Haakons Regjering, og han sees stedse at have nydt megen Anseelse. Vel staar „Aslakssøn“ i alle Afskrifter, men der er flere Omstændigheder, der tyde hen paa, at de samtlig hidrøre fra een, temmelig slet Afskrift, og at allerede Originalen har været utydelig. Saaledes sinder man kun i to Afskrifter „Sira Ivar Olafssøn“ rigtigt benævnt; to have „Roar“, en tredie „Kar“. For øvrigt kjender man heller ikke videre til den oven omtalte Aasulf.
- ↑ Hr. Assurs Udnævnelse til Drottsete nævnes dog kan i en enkelt Afskrift.
- ↑ Denne Fehirde kaldes og „den Fehirde, der sidder i Gaarden“; Suhm XII. 35–37.
- ↑ At Audun Thorbergssøn Raude, førend han blev Biskop i Hole 1313, længe havde været Kongens Fehirde, siges udtrykkeligt i Laurentius Saga Cap. 31: da han, Hr. Peter Andressøn, Lodin paa Bakke og Sigurd Jonssøn i 1309 optræde som Kongens Befuldmægtigede i Thrøndelagen, er det klart, at han da maa have beklædt Fehirde-Embedet.
- ↑ Botolf nævnes som Fehirde i 1309 og senere: i Brev af 12te Jan. 1311 (Dipl. Norv. III. 93) kaldes han Sira Botolf Haakonssøn, havende Syssel og Kongens Magt med Fehirdsle i Bergen.
