Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/506

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
484
Haakon Magnusſøn.

Stund ſiden efter havde brugt mod Thegnerne, og ſom han hidtil formedelſt ſine mange Forretninger til Landets uopſættelige Tarv ikke ſaaledes havde kunnet henvende Opmerkſomheden paa, ſom han ønſkede“. Forordningens Hovedindhold er følgende:

1) Alle Syſler i Landet tages tilbage (naturligviis for at beſættes med dueligere eller paalideligere Mænd).

2) Hirdſtyrelſen vil Kongen herefter hovedſageligt ſelv overtage, men til ſin Lettelſe udnævner han Aasulf Aſlaksſøn til Merkesmand, uden dog derved at forringe Hr. Agmunds Verdighed[1]. Det mindre Segl (Secretum) overdrages Sira Ivar Olafsſøn, Cantſler (her menes Vicecantſler) med 15 Merkers Indtægt. Til Drottſete beſkikkes den ovenfor omtalte Hr. Asſur Jonsſøn[2], og til Fehirde, med 20. Merkers Indtægt, den throndhjemſke Chorsbroder Sira Erlend Styrkaarsſøn. Formodentlig maa denne Fehirde-Betjening være den ved Hirden, eller Forvaltningen af den egentlige Hof-Kasſe[3], da Forordningen ſelv ſenere udtrykkeligt omtaler Fehirderne i Nidaros, Bergen, Oslo og Tunsberg paa en Maade, hvoraf man maa ſlutte at de vare forſkjellige fra Sira Erlend; man veed derhos andenſtedsfra, at den oftere omtalte Chorsbroder Sira Audun Raude paa denne Tid var eller blev Fehirde i Nidaros[4], og Sira Botolf Haakonsſøn i det mindſte ſtrax efter Sysſelmand og Fehirde i Bergen[5].

  1. I de faa Afſkrifter af Forordningen kaldes Agmund „Agmund Aſlaksſøn“, men da ingen Merkesmand af dette Navn omtales, tør man næſten formode at „Aſlaksſøn“ her ved en Skjødesløshedsfejl er indkommen fordi Aasulf Aſlaksſøn ovenfor omtales, og at der ſkulde ſtaa „Agmund Sigurdsſøn“ (af Heſtbø); denne nævnes nemlig udtrykkeligt ſom Merkesmand ved 1300, under Haakons Regjering, og han ſees ſtedſe at have nydt megen Anſeelſe. Vel ſtaar „Aſlaksſøn“ i alle Afſkrifter, men der er flere Omſtændigheder, der tyde hen paa, at de ſamtlig hidrøre fra een, temmelig ſlet Afſkrift, og at allerede Originalen har været utydelig. Saaledes ſinder man kun i to Afſkrifter „Sira Ivar Olafsſøn“ rigtigt benævnt; to have „Roar“, en tredie „Kar“. For øvrigt kjender man heller ikke videre til den oven omtalte Aasulf.
  2. Hr. Asſurs Udnævnelſe til Drottſete nævnes dog kan i en enkelt Afſkrift.
  3. Denne Fehirde kaldes og „den Fehirde, der ſidder i Gaarden“; Suhm XII. 35—37.
  4. At Audun Thorbergsſøn Raude, førend han blev Biſkop i Hole 1313, længe havde været Kongens Fehirde, ſiges udtrykkeligt i Laurentius Saga Cap. 31: da han, Hr. Peter Andresſøn, Lodin paa Bakke og Sigurd Jonsſøn i 1309 optræde ſom Kongens Befuldmægtigede i Thrøndelagen, er det klart, at han da maa have beklædt Fehirde-Embedet.
  5. Botolf nævnes ſom Fehirde i 1309 og ſenere: i Brev af 12te Jan. 1311 (Dipl. Norv. III. 93) kaldes han Sira Botolf Haakonsſøn, havende Sysſel og Kongens Magt med Fehirdſle i Bergen.